Populært lige nu

UP Comedy Festival 2026 er et overflødighedshorn af varieret komik

UP Comedy Festival har igen haft kraftigt vokseværk og byder i år på over 60 forskellige komikere, der næsten alle har en times shows...
Annonce

Inhabitation Life: Sisters Hope inddrager publikum på nye måder

Sisters Hope er klar til at præsentere deres kommende performance og beboelsesværk Inhabitation Life, der vil blive manifesteret i det 5-årige performanceværk Sisters Hope Home i Hedehusene i udkanten af København.

Annonce

Sisters Hope arbejder med en høj grad af publikumsdeltagelse, og er nu med Inhabitation Life i færd med at udfolde et nyt niveau i publikumsudviklingen, hvilket konceptualiseres gennem begrebet ’inhabitation.’ Dette begreb står helt centralt for de nuværende kunstneriske eksperimenter. Fra en traditionel opfattelse af publikum som ’tilskuere’ over et fokus på publikum som ’deltagere’ tager Sisters Hope hul på næste niveau af publikumsinddragelsen, hvor der arbejdes med publikum som ’beboere’ af de sanselige universer, der skabes.

Det deltagende publikum (som kaldes Inhabitants) vil opholde sig i manifestationen i minimum 24 timer ad gangen. Under opholdet vil deltagerne lave mad, spise, sove og leve tæt sammen med performerne i en potentiel fremtidig verden, hvor alt er baseret på poetiske og sanselige principper. Fra asken af de nuværende økologiske og økonomiske kriser er et nyt sanseligt samfund vokset frem – the Sensuous Society – og gennem ritualer og performative øvelser vil de deltagende inhabitants udforske dette poetiske parallelunivers sammen med Sisters Hope performere.

inhabitation Life  Sisters Home. Foto: I Diana Lindhardt
Sisters Home. Foto: I Diana Lindhardt

Kunst, økologi og bæredygtighed

Inhabitation-begrebet knytter sig også til Sisters Hopes kunstneriske forskning i forbindelsen mellem det sanselige og en dyb forståelse af altings forbundethed. Dette gøres med afsæt i Gry Worre Hallbergs (kunstnerisk leder af Sisters Hope), nylige PhD: “Sensuous Society – Carving the Path towards a Sustainable Future through Aesthetic Inhabitation stimulating Ecologic Connectedness”.

Her argumenteres det, at vi, for at bevæge os over i en mere bæredygtig fremtid, må stimulere en dyb forståelse og fornemmelse af altings forbundethed. Dette kan ske, når vi ikke bare besøger, men i stedet mere permanent bebor den sanselige og poetiske væren, hvilket netop sker i Sisters Hopes beboelsesværker.

Annonce

Inhabitation Life afvikles 2. – 18. februar 2024 i Sisters Hope Home, der er placeret i Charlottekvarteret i Hedehusene. Læs mere her.

Om Sisters Hope 
Sisters Hope er en performancegruppe og -bevægelse med en grundlæggende intention om at skabe poetisk revolution og gøre det sanselige og poetiske tilgængeligt for så mange mennesker som muligt. Dette gør de med udgangspunkt i performancekunst, uddannelse, forskning og aktivisme. De bruger lyd, lys og scenografi, samt interaktiv performancekunst til at omdanne kulturinstitutioner og skoler til immersive, sanselige og poetiske paralleluniverser både i ind- og udland. De arbejder med dybe og omfattende performative koncepter, hvor de fremmaner visioner om et fremtidigt samfund, der sætter det sanselige og poetiske i centrum.

Seneste

Eva Præstiin bliver ny direktør for Dansehallerne

Den 1. november tiltræder Eva Præstiin som ny direktør...

Drama i Diamanten III – Matador nyfortolkes som Ludo

Til tredje udgave af Det Kgl. Biblioteks dramatiksatsning Drama...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Eva Præstiin bliver ny direktør for Dansehallerne

Den 1. november tiltræder Eva Præstiin som ny direktør...

Drama i Diamanten III – Matador nyfortolkes som Ludo

Til tredje udgave af Det Kgl. Biblioteks dramatiksatsning Drama...

Fire scenekunstnere er blandt modtagerne af Wilhelm Hansen Fondens hæderspriser 2026

Wilhelm Hansen Fonden offentliggør i dag modtagerene af årets...

Carmina Burana – “Vi behøver ikke at blive ens for at bevæge os sammen”

Hvordan skaber man en fælles koreografi, når danserne har...

Eva Præstiin bliver ny direktør for Dansehallerne

Den 1. november tiltræder Eva Præstiin som ny direktør for Dansehallerne. Med en stærk kulturfaglig profil og mere end 25 års erfaring fra dansk scenekunst...

Drama i Diamanten III – Matador nyfortolkes som Ludo

Til tredje udgave af Det Kgl. Biblioteks dramatiksatsning Drama i Diamanten den 16. november tages et nationalklenodie under kærlig behandling fra historisk perspektiv til kreativ...