UP Comedy Festival er gået fra 0 til finanslov på to år, og da jeg ringer til Michael Schøt, er de langt foran med billetsalget sammenlignet med sidste års tal. Festivalen ligner en gedigen succes, og ISCENE tog en snak med en af hovedkræfterne bag UP om det skotske forbillede, den ukuraterede drøm og om fejlens mange fordele.
“Det startede egentlig med, at Thomas Warberg og jeg sad i Edinburgh og delte en bakke pomfritter og tænkte, “er det ikke det her, vi skal lave?” fortæller komiker Michael Schøt. Anledningen til de to komikeres tilstedeværelse i Skotlands næststørste by var den årlige Edinburgh Fringe Festival, verdens ældste kulturfestival med mere end 400 år på bagen.
Hvert år indtages hele byen af teatertrupper, komikere og optrædende i alle afskygninger, og festivalen afsluttes med en prisoverrækkelse i en række forskellige kategorier, som uddeles på baggrund af festivalen. Det var forbilledet, da Schøt og Warberg vendte hjem og dannede den forening, der i ‘23 skulle udvikle sig til UP Comedy Festival.
Comedy er ikke en konkurrence
Ligesom på Fringe finder UP sted over store dele af den indre by – her København – så publikum kan gå fra spillested til spillested. Man køber billet til de enkelte shows og sammensætter selv sin festivaloplevelse. De forskellige shows spiller typisk hver dag hen over festivalens ni dage, så man har i princippet mulighed for at se dem alle.
Med undtagelse af den indlagte talentkonkurrence – som opererer på andre vilkår – har alle shows den samme længde, omkring 60 minutter. Det gør det også nemmere at sammenligne de optrædende, når hele festivalen afsluttes med et stort show, UP Comedy Pris.
Der er bare ikke rigtig nogen, der har fundet på en bedre idé
Konkurrenceelementet af såvel talentudvikling og festivalen som helhed er ikke nødvendigvis en blomst, der er vokset i Schøts have: “Der er en lang historik med konkurrencer, og en ligeså lang historik med, hvor fucking irriterende de er, men der er bare ikke rigtig nogen, der har fundet på en bedre idé,” fortæller han resignerende. Han understreger dog samtidig, at “publikum har forstået at comedy ikke er en konkurrence. Det er bare en dramaturgisk form.”
Uafhængighed virker
Efter blot to års eksistens kom UP på finansloven i ‘25. Det økonomiske opbakning fra Slots- og Kulturstyrelsen hjælper selvfølgelig festivalen på vej, men det er ikke nødvendigvis en holdbar løsning. Schøt forklarer: “Jeg er sikker på, at teaterfolk er bekendt med at søge midler gennem styrelsen, men det er ikke noget, vi er vant til overhovedet. Og det er ikke noget, vi er voldsomt begejstrede for.”
Det skal være en festival skabt på komikernes præmisser
Pengene bruges til at holde festivalen kørende i den spæde start, men det må ikke blive en sovepude: “Det er fint nok, men økonomien må bare ikke være afhængig af, at Slots- og Kulturstyrelsen beslutter noget andet.”
Hele ideen bag UP Comedy Festival er, at det skal være en festival skabt på komikernes præmisser, og målet er total uafhængighed af andre interesser. For til fulde at forstå det behov, må man kaste et kort tilbageblik for genrens tidligere alliancer.
Opgør med TV
Op igennem 00’erne dannede dansk standup tæt parløb med nu hedengangne TV2 ZULU, hvilket blandt andet resulterede i ZULU Comedy Festival, Comedy Galla og en masse tv-tid til (nogle) komikere. Det er svært ikke at læse UP som et opgør, når man fx kan læse følgende om UP Comedy Pris: “Dette er ikke en ny Zulu Comedy Galla. Dette er et show på komikernes præmisser, og det er ikke en TV-optagelse.”
Ifølge Schøt er der ingen tvivl om, at dansk comedy – inklusive ham selv – på mange måder nød godt af den opmærksomhed, som ZULU gav. Men det kom med en pris: “Ligesom alt andet TV, var det voldsomt kurateret. De havde en eller anden idé om, hvem der var fede, om hvem der ikke var,” fortæller han og konstaterer tørt, at tv generelt reagerer som de sidste i kulturen.
Teatrene først, derefter kommer komikerne, og først til sidst følger medierne trop
Set fra hans perspektiv rykker teatrene først, derefter kommer komikerne, og først til sidst følger medierne trop. “Som komiker kan jeg jo ikke begynde at tale om en trend, som publikum ikke har en reference til. Jeg er nødt til at vente, til de har hørt om looksmaxxing, før jeg kan lave jokes om det, og så kommer medierne så til sidst. Når mainstream tv-stationerne viser noget, så er det allerede dødt i kulturlivet, og derfor ligger standup nok bare lidt bedre uden for det system.”
Fødekæden forstærkes
UP er ikke alene skabt ud fra en ambition om at fremvise det bedste danske comedy. Det er i ligeså høj grad målet at forstærke fødekæden i talentudviklingen. Ifølge Schøt er selve festivalens raison d’être at være “et trygt sted at slå sig”. Han siger: “Der er ikke nogen fra festivalen, der kommer til at reagerer negativt på, at nogen har lavet et dårligt show eller ikke sælger særligt mange billetter. Vi er selv komikere, og vi forstår godt, hvordan det fungerer.”
For mange af de yngre komikere er UP det sted, de første gang prøver kræfter med et helt show på en time – i stedet for de markant kortere spots, man typisk bliver tildelt på en open mic. Den slags erfaring er uvurderlig: “Der sker noget i måden, man skriver på og i psykologien omkring det at optræde, når du første gang har lavet et langt show.”
Det handler om at skabe de rette rammer
Det handler om at skabe de rette rammer, og hvad resultatet så bliver, er mindre vigtigt: “Vi tager groft sagt ikke stilling til, om det er godt eller dårligt. Vi har selvfølgelig en forventning om, at de nye klarer det nogenlunde, men de skal have den succes, det er at lave et show i en større skala. Sæt lige hånden på kogepladen og se, hvad der sker. For nogle gange sker der mere, end man lige tror, også selvom det måske ikke gik så godt.”
Ideen er netop ikke, at alt skal være godt nu og her: “Dem, der kommer ud efter at have lavet deres første lange show – deres næste klubsæt, som typisk er 25-30 minutter, er sindssygt godt!”
Kend dit publikum
At give de nyere komikere muligheden for at optræde i eget navn styrker ikke bare selvtilliden, men er også med til at udvikle deres komiske udtryk: “En komiker er i meget høj grad en kamæleon, fordi vi gerne vil kunne passe ind i alle rum. Og hvis du kun optræder på open mics eller firmajobs, hvor du hele tiden skal tilpasse dig en ny gruppe mennesker, så finder du aldrig 100% ud af, hvem du selv er, eller hvor dit kunstneriske udtryk ligger.”
En erkendelse, der er pissesund
Til UP er det anderledes. Her sælger komikerne billetter i eget navn, og det lærer dem en masse: “Så finder de ud af, hvem deres publikum er, og hvad de skal lave over for dem. Det er en erkendelse, der er pissesund at nå frem til, og jo tidligere man kan det, jo bedre.”
Ikke klar til ukurateret format
Edinburgh Fringe er fuldkommen ukurateret. De optrædende laver selv aftaler med byens spillesteder, står for billetsalg med mere, og festivalen spiller ideelt set en minimal rolle. Det er også Schøts ambition på sigt, men det er Danmark ganske simpelt ikke klar til:
“Det er ingen hemmelighed, at det er noget, vi diskuterer internt i bestyrelsen, og det er heller ingen hemmelighed, at jeg har været mere offensiv end resten af bestyrelsen i den sammenhæng,” fortæller Schøt og uddyber slagent: “Bestyrelsen har haft mere ret, end jeg har, for vi er ikke helt klar til det i Danmark.”
De er ikke vant til at skulle reklamere for deres egne shows
Han understreger, at det ikke er, fordi danske komikere ikke er driftige, men de er driftige på en anden måde, og de er ikke vant til at skulle reklamere for deres egne shows. Men ligesom det er tilfældet med så mange andre tendenser, er det ved at ændre sig.
Købemønster ændres
“Publikum har fattet det nu,” griner Schøt, da snakken falder på billetsalget. Ikke alene er UP langt foran de tilsvarende tal for sidste år, men det er også publikums købemønster, der har ændret sig. Publikum er begyndt spontant at købe billetter, mens festivalen er i fuld gang, og de er i langt højere grad begyndt at købe billetter til de mindre kendte navne.
Publikum er begyndt spontant at købe billetter
Også komikerne er begyndt at ændre adfærd, fortæller Schøt og bemærker, hvordan mange komikeres årshjul nu roterer om UP – præcis, som det er tilfældet på De britiske øer. Hvis målet om en ukurateret festival skal indfries, må komikerne også gøre meget mere ud af deres egen promovering. Også her ser Schøt en stor udvikling.
Han nævner fx Ray Samson, som sidste år formåede, via sine sociale medier, at sælge samtlige billetter. Og Mia Westergaard, som han for nyligt lavede en open mic med: “Da jeg kom op i baren bagefter, stod hun og delte flyers ud, præcis som man ville gøre på Fringe. Det har jeg simpelthen aldrig set en dansk komiker gøre før. Og pointen er bare, at der virker: det bliver strålende for hende.”
UP Comedy Festival finder sted i København fra 9. til 18. oktober.
