Populært lige nu

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...

HamletScenen søger produktionsansvarlig

Ansøgningsfrist: 28. april 2024.
Annoncespot_imgspot_img

Jægerne går i kødet på den moderne mand – hvorfor er det sjovt?

Tre mænd er stukket af fra en hverdag, de ikke kan finde ud af – og det er sjovt. I alt fald ifølge skuespiller og medforfatter Anders Valentinus Dam, der med Teater O’s jubilæumsforestilling Jægerne går i kødet på den moderne mand. Her fortæller Anders Valentinus Dam, hvorfor vi skal grine af jagten på den indre mand.

Der er én ting, som skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør Anders Valentinus Dam fra aarhusianske Teater O gerne ser – og det er, at publikum har moret sig, når de forlader teatersalen. At de har grint af de tre mænd på scenen, som er stukket af fra en hverdag, de ikke kan finde ud af.

Hvorfor? Fordi latter åbner op, mener Anders Valentinus Dam.

Forestillingen Jægerne. Foto: MONTGOMERY

”Vi er ude efter, hvad det vil sige at være menneske, og de idéer, man som moderne menneske har om, hvordan livet skal være, og det kommer vi bedst i dybden med gennem satire. En latter er et ja til det, man ser. Publikum lytter på en anden måde, når de morer sig, og selve dynamikken i den her forestilling lever af, at publikum griner med,” siger Anders Valentinus Dam.

Kendetegnet for de tre mænd i Jægerne er, at de ikke trives i deres liv. At de ikke føler, de slår til arbejdsmæssigt, socialt og økonomisk. Én er blevet til dørmåtte for sin kone, en anden er gået bankerot, og en tredje lider af sorgen over en mistet far og et had til alt, hvad der er fremmed. Men nu skal det være anderledes! Nu vil de tage på jagt og finde deres indre mand!

”Mændene tror, at hvis de tager væk og starter på en frisk ude i skoven, kan de genfinde deres mandighed. Her kan publikum måske nikke genkendende til mændenes desperation og spørge sig selv: ’Hvordan ville jeg selv handle i samme situation?’” siger Anders Valentinus Dam.

Forestillingen sætter dog netop spørgsmålstegn ved, om det er muligt at stikke af fra sit liv – eller om jagten på den indre mand bare er en illusion. Generelt er det dog ikke afgørende, om karaktererne finder den indre mand, uddyber Anders Valentinus Dam. I stedet er en vigtig pointe for ham den utopi, som mændenes jagt i skoven afspejler.

Til slut siger én af dem: ’Nu er vi rigtige mænd igen.’ Men hvad er en rigtig mand, og hvad er en forkert mand? Vi er nødt tage stilling til, hvad der er vigtigt i vores liv, og handle nogenlunde rationelt ud fra det. Karaktererne tror, at de som i en Robinson Ekspedition kan ændre deres liv ved et trylleslag. Men der er ikke et quick fix. For de tre mænd i skoven går det hele i hvert fald pludselig mere ad helvede til end det, de kom fra.”

Forestillingen giver intet endeligt svar på, om de tre mænd kan ændre deres liv ved at tage væk. Anders Valentinus Dam mener ikke, at det lykkes for dem, for selvom den ene mand får frigjort sig fra sin dominerende kone, bliver han stadig ikke ‘et helt menneske’.

”At være et helt menneske er at lave statusopdatering for sin sjæl en gang imellem. At tilgive sig selv og hinanden for at kunne navigere i karriere, forhold, økonomi og drømme. Og det er ikke nemt – overhovedet,” siger han.

Men hvad er det så der gør, at nogle mennesker – som i Jægerne – mister jordforbindelsen og slipper alt?

”Det er der nok en masse medicinske svar på, men jeg tror, at en del af problematikken er, at man har malet sig selv op i et hjørne. At man har fulgt med strømmen og ikke fundet sin egen vej i tide, og at man med psykolog Svend Brinkmanns ord ’ikke har fundet sit ståsted,’ siger Anders Valentinus Dam.  

Forestillingen Jægerne. Foto: MONTGOMERY

Seneste

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for,...

SWOP festival: Danseglæde og fællesskaber, som knytter bånd 

Hvilken rolle spiller dansen i vores liv, og hvordan...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for,...

SWOP festival: Danseglæde og fællesskaber, som knytter bånd 

Hvilken rolle spiller dansen i vores liv, og hvordan...

Scenekunstens Årsmøde 2024 sætter fokus på fremtidens scenekunst

Mandag den 3. juni afholdes Scenekunstens Årsmøde som en...
Annonce
Louise Højmark
Louise Højmark
Louise Højmark er cand.public. i analytisk journalistik og arbejder blandt andet som freelancejournalist med særligt fokus på kultur.
Annonce

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for, at sæson 25/26 bliver en sæson med fairness i højsædet med denne venlige påmindelse om...

SWOP festival: Danseglæde og fællesskaber, som knytter bånd 

Hvilken rolle spiller dansen i vores liv, og hvordan skabes nye kollektive visioner og strømninger? Det er nogle af de tematikker, som tages op...