Populært lige nu

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort, 79 år gammel. Det skriver Hotel Pro Forma i dag i en pressemeddelelse. Kirsten Dehlholm...

Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg møder kritik efter uddeling af ny scenekunstpakke

Da Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune for nylig udmøntede en ny scenekunstpakke, lød der kritik fra branchen om, at kommunen løb fra sine...

Roskilde 2024 Art & Activism – minianmeldelser af danseperformances

Roskildes Art & Activism-program bød blandt meget andet på en række danseperformances, som vi løbende giver minianmeldelser under festivalen. Under programmets tematiske overligger Utopia...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ Juleaften på katastrofekurs

Det krampagtige forsøg på at bevare juletraditionerne midt i sammenbruddet får latteren til at flyde i alt sin genkendelige pinagtighed. Det er sjovt og også lidt rodet fortalt i forestillingen Og her lugter brunt og brændt på Mungo Park Kolding.

Hvem har sat ild til huset, og hvad gik egentlig galt denne juleaften, der ellers skulle være så hyggelig? Det er de spørgsmål, som indleder julekomedien Og her lugter brunt og brændt på Mungo Park Kolding, hvor omdrejningspunktet er et søskendepars forsøg på at genskabe barndommens juleaften i deres afdøde mors hus.

Det viser sig dog at være ret svært, når andre end familiemedlemmerne melder sin ankomst, og både fortidens og nutidens skeletter hele tiden forsøger at vælte ud af skabet. Og det er denne insisteren på en hyggelig og traditionsrig jul på trods, der gør første akt af Og her lugter brunt og brændt til en tåkrummende fryd at overvære. Nisserne skal hænge, hvor de altid har gjort, sovsen skal have et skvæt saft fra drueagurkerne, og mors omskrevne julesange skal synges og danses på præcis den måde, som de plejer. Det er morsomt, fordi det er genkendeligt. Har vi ikke alle nogle enormt vigtige juletraditioner, der for enhver pris skal overholdes?

Fra forestillingen Og her lugter brunt og brændt. Foto: Palle Peter Skov

Forestillingen veksler mellem nutid og flashback: I nutiden er huset brændt ned, og alle sandheder på vej frem, mens flashbacket viser de krampagtige forsøg på at få den helt rigtige og hyggelige juleaften. Grebet fungerer, da det konstant gør publikum opmærksom på det groteske i at ville bevare nogle gamle juletraditioner, når alt er forandret, og katastrofen lurer.

Samme kontrast markeres på fin vis af scenografien i første akt. Husets interiør er brændt, juletræet er afpillet, og de medvirkende beskidte af sod. Omgivelser og personer ser altså ud af det samme i både nutid og flashbacks, men i flashbacks er alle lyskæder tændt, julemusikken spiller, og karaktererne har brede, anstrengte smil. Absurd og lattervækkende på samme tid.
Desværre fungerer forestillingens anden akt ikke nær så godt som den første. Hvor både katastrofen og sandheden i den første time var underspillet og relaterbar, drukner anden akt i forsøget på at runde af og besvare de spørgsmål, handlingen har opsat. Svaret på forestillingens gennemgående spørgsmål om, hvem der brændte huset ned, går nærmest hen over hovedet på undertegnede i mængden af de elementer, der pludselig skal afvikles: En fødsel, et sammenbrud, sandheden om et faderskab og en erotisk gnist. Slutningens reference til Jesu-barnets fødsel bliver desuden en noget pludselig happy ending, der virker malplaceret i katastrofens efterspil.

Fra forestillingen Og her lugter brunt og brændt. Foto: Palle Peter Skov

Forestillingen efterlader dog stadig masser af stof til eftertanke, og det er derfor, du skal se den. For hvor langt vil du egentlig selv gå for at sikre den helt rigtige og hyggelige juleaften? Hvor alt – naturligvis – skal være, som det plejer.

Seneste

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent,...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent,...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort,...

Her er de nominerede til Revyernes Revy 2024

I dag kan Skuespillerforeningen af 1879 og Revyernes Revys...
Annonce
Louise Højmark
Louise Højmark
Louise Højmark er cand.public. i analytisk journalistik og arbejder blandt andet som freelancejournalist med særligt fokus på kultur.
Annonce

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent, stringent mashup af blankvers, shakespearesk seriøsitet, rablende farcetempo, balstyriske karakterer og samtidssatire, der svider, forløst...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en bæredygtig udvikling af cirkusdisciplinerne – og samtidig skabe lokalt forankrede forbindelser på tværs af erhverv...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening i et kunstnerisk kredsløb? Og hvad gemmer kunstnerne selv? Den digitale bevægelse i samfundet har...