Hvordan kan et teater trække nye folk til landsdelen?

Hvordan <STRONG>kan et teater</STRONG> trække nye folk til landsdelen?

Jeppe på bjerget - Foto: Bornholms Teater

Michael Madsen:

Har de seneste 13 år arbejdet som kommunikations- og pressemedarbejder hos bl.a. Dansehallerne og ISCENE. Derudover har han siden 2009 drevet filmbloggen CineMadsen, ligesom han er medlem af foreningen Danske Filmkritikere.

Vis billedserie

Denne artikel er den anden af en række temaartikler om egnsteatre i Danmark og deres rolle i lokalsamfundet.

Vis billedserie

Denne artikel er den anden af en række temaartikler om egnsteatre i Danmark og deres rolle i lokalsamfundet.

Bornholms Teater er en aktiv medspiller, når nye beboere skal flytte til øen. Det mener borgmester i Bornholms Regionskommune Winni Grosbøll i alt fald, og teaterleder Jens Svane Boutrup dyrker og udfordrer da også Bornholms selvforståelse – hvad er det, teatret kan?

Det ligger i ordet. Et egnsteater er knyttet til en bestemt egn, og Bornholms Teater er mere end det. Teatret har til huse i Bornholms ældste teaterbygning – det næsten 200 år gamle Rønne Theater – og arbejder målrettet på, at alt, hvad de skaber, tager udgangspunkt i de lokale forhold og den lokale debat på Bornholm.

Borgmester i Bornholms Regionskommune Winni Grosbøll er ikke i tvivl om teatrets betydning for øen:

“Bornholms Teater betyder virkelig meget. For det første i forhold til de kulturtilbud, det giver borgerne. For det andet, fordi de også producerer forestillinger selv, og dermed indgår i et samspil med vores dramaskole og lokale amatører. På den måde har vi hele paletten: Dramaskolen, det professionelle teater, amatørskuespillerne og gæstespil”, forklarer hun, da ISCENE får fat i hende få dage inden kommunalvalget.

Prinsesse Leonora – Foto: Bornholms Teater

Teatret spejler lokalsamfundet
Ifølge Winni Grosbøll kan man tydeligt mærke, at Bornholms Teater har skruet op for ambitionerne de senere år, og er blevet skarpere på at spejle lokalsamfundet. De seneste tre års nyopsætninger af Holberg-forestillinger med afsæt i bornholmske traditioner er bare ét eksempel. Carsten Jensens stykke om Afghanistan En dag i Helmand (2010) er et andet.

Bornholms Teater er med til både at dyrke og udfordre bornholmernes selvforståelse. Det er det, som kulturen kan, og som gør den vedkommende.

”Vores kaserne i Rønne sender mange soldater ud på internationale missioner, så problematikken i En dag i Helmand var noget, mange kunne nikke genkendende til. Og teatrets børneforestilling Prinsesse Leonora (2011) om Leonora Christina Ulfeldt, der sad fængslet på Hammershus med sin mand i 1600-tallet, tager jo udgangspunkt i de fortællinger, som er blevet fortalt i generationer herovre”, siger Winni Grosbøll.

Bornholms Regionskommunes borgmester Winni Grosbøll – Foto: Bornholms Regionskommune

Udfordrer bornholmernes selvforståelse
Hun er derfor overbevist om, at Bornholms Teater spiller en rolle, når folk skal beslutte, om de vil flytte til øen:

“Der er selvfølgelig tale om en samlet pakke, men her er teatret en vigtig del. Vi er jo en ø, hvor der er fuldt knald på om sommeren, men som lukker mere ned om vinteren. Derfor er det vigtigt, at vi også i vintersæsonen har nogle institutioner, der gennemfører aktiviteter og udfordrer folk på kulturen.”

“Bornholmere har generelt en meget stærk egnsidentitet. Sådan må det være, når man ligger isoleret ude i Østersøen. Men det er også en identitet og en selvforståelse, der har godt af både at blive dyrket og udfordret, og Bornholms Teater er med til at gøre begge dele. Det er det, som kulturen kan, og som den kan gøre vedkommende. På den måde spiller kulturen en stor rolle for den identitet, der binder os sammen!”, slutter Winni Grosbøll.

Holberg med bornholmsk drejning
Bornholm Teaters leder Jens Svane Boutrup, er heller ikke i tvivl om, at teatret spiller en afgørende rolle i lokalsamfundet:

“Det, som kendetegner egnsteatre, er jo, at de er de eneste lokalt placerede kunstproducerende enheder, der findes, og det synes jeg, er utrolig flot. Det er også centralt, i debatten om, hvad vi skal med kunsten og scenen, er det vigtigt, at folk kan komme tæt på der, hvor kunsten produceres.”

Leder af Bornholms Teater jens Svane Boutrup – Foto: Bornholms Teater

Ifølge teaterlederen kan kunsten forholde sig til virkeligheden og samfundet og “gennemtygge” tilværelsen på en måde, som meget andet ikke kan.

Som eksempel nævner han lige som Winni Grosbøll, hvordan teatret de seneste tre år har spillet Holberg i en moderniseret version der forholder sig til lokalmiljøet. Sidste år blev forestillingen så stor en publikumssucces, at det svareredef til, at 10-12 procent af alle på Bornholm, så stykket.

Det er væsentligt for mig, at folk her på øen oplever, at teatret beskæftiger sig med problemstillinger, der har noget at gøre med, hvad der sker på Bornholm. At alt har udgangspunkt i denne fælles klangbund.

“Holberg-forestillingerne afløste den årlige sommerrevy, der kun indeholdt to-tre lokale numre, og som i højere grad var rettet mod turisterne. Men teatrets økonomi skal ikke holdes op af turisterne. Derfor kastede vi os over Holberg og gav forestillingerne en nutidig drejning, der gjorde dem aktuelle, ligesom vi skrev lokale referencer ind stykkerne.

For eksempel tog kulisserne i Jeppe på bjerget udgangspunkt i Bornholms natur og bornholmske motiver. Og da vi spillede Erasmus Montanus, blev stykket nævnt i en lokal læserbrevsdebat, hvor der var én, der harcelerede over en skulptur, man havde stillet op i en rundkørsel”. Teaterstykket blev en del af den offentlige debat, og der følte jeg virkelig, at vi rakte ud over scenen og ind i lokalsamfundet, fortæller Jens Svane Boutrup.

Bornholms Teater arbejder løbende på, at alt hvad de gør, skal tage udgangspunkt i de aktuelle forhold på Bornholm – Foto: Bornholms Teater

Krønike-nedslag
Fra 2018 erstatter Bornholms Teater Holberg-forestillingerne med nyskrevet dramatik. Først produceres Danmark mit fædreland sammen med seks andre teatre rundt om i landet. Et stykke, der handler om lokale særpræg og selvopfattelser rundt om i Danmark. Dernæst et familiedrama, om en bornholmsk familie, hvor døden pludselig kommer tæt på, og familiehemmelighederne vælter ud af skabene. Begge stykker viser ifølge teaterlederen et endnu mere koncentreret fokus på Bornholm og bornholmske historier.

”Fra 2019 starter vi så et nyt, spændende treårigt projekt op, der har overskriften Bornholmer-krøniken. Her vil vi lave tre nedslag, der skal beskrive udviklingen på Bornholm fra slutningen af 2. Verdenskrig og frem til i dag”, siger Jens Svane Boutrup og tilføjer afslutningsvis:

“Det er væsentligt for mig, at folk her på øen oplever, at teatret beskæftiger sig med problemstillinger, der har noget at gøre med, hvad der sker på Bornholm. At alt har udgangspunkt i denne fælles klangbund.”

Teatersalen i Bornholms Teater – Foto: Bornholms Teater

FAKTA

● Bornholms Teater er Bornholms egnsteater.
● Bornholms Teater er bosat på det historiske Rønne Theater fra 1823, og indgår i et aktivt og tæt samarbejde med Rønne Theater, Teaterforeningen Bornholm og Bornholms Dramaskole om at præsentere et rigt og varieret udbud af teaterforestillinger, teaterundervisning og andre kulturaktiviteter til bornholmerne.
● Bornholms Teater modtager driftsstøtte fra Bornholms Regionskommune.

Del artiklen

'Hvordan kan et teater trække nye folk til landsdelen?'

Facebook