Line Knutzons groteske komedie Torben Toben er både vanvittig og genkendelig, fortæller de fire skuespillere, der er med i stykket på Teatret ved Sorte Hest. ISCENE mødte skuespillerne Paw Henriksen, Kristoffer Helmuth, Karoline Brygmann og Lue Støvelbæk.
Torben er temmelig forslugen. Faktisk har han ædt hele den verden, han er så træt af. Og det kan jo selvfølgelig strengt taget ikke lade sig gøre, konstaterer Paw Henriksen, der spiller rollen som Torben. Af samme grund er han gået til stykket med en god portion åbenhed.
”Når noget er lidt abstrakt, må man være undersøgende i sin spillestil. Det handler om at se på, hvad teksten kan, uden at sabotere det hele ved at sige “det her kan jo ikke lade sig gøre”. Jo mere åben man er, jo mere åbner det sig også for én. Og uden at røbe for meget har det lidt konsekvenser at spise hele verden. Helt så enkelt er det ikke,” fortæller han. Line Knutzons stykke er skrevet i 2000 og rejser både filosofiske og politiske spørgsmål. Det er svært at være i en verden, man er frustreret over, og hvis man ender med at æde den, er det også svært at have den i sig. Den eneste Torben ikke har ædt – hvad han ved af i hvert fald – er vennen Franz. Han spilles af Kristoffer Helmuth.
”Jeg synes stykket på én gang er Line Knutzons mest og mindst ligetil stykke. For mig handler det om hele tiden at finde ærligheden i karakteren. På trods af, at de står i nogle vildt underlige situationer og taler om underlige ting, må man blive ved med at være ærlig. Det skal komme et reelt sted fra,” forklarer han.
Med på scenen er også Karoline Brygmann i rollen som Agga, der dukker op i et hosteanfald og selv tror, hun er havnet på et behandlerhjem.
”Det, der står i manuskriptet, kan virke så vanvittigt. Man må stole på, at det kommer til at virke. Jeg er faktisk ikke så bange for det absurde teater. Det er svært at være logisk fra starten, så min tilgang er at lave det ret teknisk først og så kaste det væk igen,” fortæller Karoline Brygmann.
Sidste mand på scenen – og i stykkets univers udover Torben og Franz – er Povl, der spilles af Lue Støvelbæk. Han beskriver stykket som “at kigge ind i vores verden med et twist”.
”Jeg tror, det absurde teater er ved at vinde frem igen, og jeg kan godt lide den meningsløshed, det repræsenterer. At man pludselig står i en verden, hvor det hele går fra hinanden, hvor der er grådighed og mangel på empati alle vegne. Man kan godt få lyst til at æde hele verden og starte forfra”.
Kristoffer Helmuth, Karoline Brygmann og Lue Støvelbæk kender hinanden fra Odense, hvor de har gået på forskellige årgange på Den Danske Scenekunstskole. De to første blev færdige i 2015 og 2016, mens Lue Støvelbæk først er færdig i 2019. Som Paw Henriksen siger med et grin:
”De andre kender hinanden og jeg kender deres forældre. Man ved, man er kommet lidt op i alderen, når man spiller sammen med vennernes børn.”
Selv om Torben Toben har 17 år på bagen, mener Paw Henriksen ikke, det har mistet sin aktualitet.
”Det viser et meget godt billede på den verden, vi lever i. Og hele tematikken med grådighed har jo ikke ændret sig. Eller det at ville starte noget nyt for så systematisk bare at se det gå i en forkert retning. Det vil altid være aktuelt. Der er en masse ting, man kan genkende. Og det er også ret muntert,” siger Paw Henriksen.
LÆS OGSÅ: Line Knutzon bliver fast husdramatiker på Betty Nansen Teatret
Læs mere om Teatret ved Sorte hest her
