Kan kunst helbrede? – nyt eksperiment i Aarhus

<strong>Kan kunst helbrede?</strong> – nyt eksperiment i Aarhus

Teater freezeProductions Strøm i hjernen. Illustration Jens Mønsted. Foto: Nils Johansen

Lene Grønborg Poulsen:

er kulturjournalist og bachelor i Dramaturgi samt Cand.Public i analytisk journalistik. Medlem af Reumert-Juryen.

Billedserie

Kunstlaboratoriet Strøm i Hjernen
fandt sted på Godsbanen i Aarhus
fra d. 6.-9. marts 2018

Artiklen er en del af temaet 'Kan kunst helbrede?'
Læs de andre artikler her

Billedserie

Kunstlaboratoriet Strøm i Hjernen
fandt sted på Godsbanen i Aarhus
fra d. 6.-9. marts 2018

Artiklen er en del af temaet 'Kan kunst helbrede?'
Læs de andre artikler her

Kan kunst helbrede? Hvert år rammes 25.000 danskere af en hjernerystelse, og flere af dem kan ikke håndtere en normal hverdag bagefter. Derfor mødtes sundhedsfagligt personale, patienter, antropologer, illustratorer og kunstnere til en konference på Godsbanen i Aarhus, hvor Kunstlaboratoriet Strøm i Hjernen, med støtte fra bl.a. Region Midt og Aarhus Kunstråd, forsøgte at indkredse, om kunst kan være med til at helbrede. Læs hvad der kom ud af dagen.

På scenen i et mørkt rum ligger danser Bo Madvig krøllet sammen på gulvet. Han er næsten nøgen og for øjnene har han et gazebind, mens han famler sig rundt i verden. ”Jeg er mig,” messer han. Først konstaterende, herefter insisterende og til sidst i et spørgende tonefald.

Og det har netop været én af pointerne i dagens snak på konferencen Strøm i Hjernen på Godsbanen i Aarhus, hvor ramte af hjernerystelse, pårørende og kunstnere mødes i et fælles rum. Når du kæmper med længerevarende mén efter en hjernerystelse og ikke kan klare dit arbejde på grund af gener som hovedpine, træthed og følsomhed overfor lys og støj, kan det være svært at vide, hvem man præcist er blevet til nu.

Strøm i hjernen - eksperiment om hjernerystelse
Teater freezeProductions Strøm i hjernen. Foto: Nils Johansen

Som deltageren Lone Jakobsen forklarer mig i en af pauserne:
”Jeg ved ikke engang helt, hvordan jeg skal beskrive min egen situation. Er jeg ramt eller rystet? Og hvordan finder man et sprog, så man kan tale om, at have mistet sig selv?”, spørger hun.
Livet er i hvert fald ikke som for tre år siden, før Lone Jakobsen fik en hjernerystelse, og hvor hun med 120 kilometer i timen kunne klare livet som selvstændig planlægger af aktive ferier. I dag lider hun af hovedpine og andre følgevirkninger, og hun deltager i laboratoriet for at få nye perspektiver på sit eget liv.

Men er det her ikke en opgave for landets læger og det danske hospitalsvæsen? Hvorfor skal hjernerystelsesramte og kunstnere overhovedet mødes i samme rum?

At iscenesætte en hjernerystelse

Laboratoriet Strøm i hjernen består af oplæg fra sundhedsfagligt personale, illustratorer, antropologer, fortællinger fra hjernerystelsesramte samt pårørende og adskillige samtaler. Lyset er dæmpet, og der er mulighed for at deltagere med eftervirkninger af hjernerystelse kan trække sig tilbage og i kortere perioder opholde sig i et stille rum. På andendagen af det to-dages forløb er tre kunstnere inviteret ind. Det er danser Bo Madvig, lydkunstner Birgit Løkke og videodesigner Jens Mønsted. Efter en intens samtale med én af deltagerne, skal de tre som afslutning på konferencen præsentere en kunstnerisk visning.

Og hvorfor skal de det?, spørger jeg instruktør Hanne Trap Friis, der både er leder af Teater freezeProductions, tidligere hjernerystelsesramt samt initiativtager til laboratoriet, der blandt andet støttes af Region Midt og Aarhus Kunstråd.

Strøm i hjernen - eksperiment om hjernerystelse
Teater freezeProductions Strøm i hjernen. Foto: Nils Johansen

”Jeg vil gerne illustrere eller gestalte den virkelighed, som man står i, når man lever med følgevirkninger af en hjernerystelse. Lige nu er vi i en proces, men på et tidspunkt skal de her overvejelser og opdagelser, som vi når frem til, bruges i en forestilling,” forklarer hun og fortsætter:
”Det er interessant at arbejde på tværs af sektorer, men jeg vil også understrege, at jeg ikke er ude i at lave terapikunst eller psykodrama.

Hanne Trap Friis. Pressefoto freezeProductions

Jeg bruger fortællingerne i et kunstnerisk greb – men selve fortællingen kan selvfølgelig være healende i sig selv. Det kan hjælpe de ramte at sætte ord på deres problemer, og det skaber en opmærksomhed på feltet,” forklarer hun.

Jeg får senere på dagen lov til at kigge ind i et af arbejdslokalerne, hvor danser Bo Madvig er ved at forberede sin kunstneriske visning. Han arbejder på gulvet med forskellige noter spredt ud foran sig.

Strøm i hjernen - eksperiment om hjernerystelse
Teater freezeProductions Strøm i hjernen. Foto: Nils Johansen

”Jeg prøver at arbejde med tilstande, når jeg skal oversætte mine indtryk fra dagen i et performativt udtryk. I min samtale med én af de hjernerystelsesramte, spurgte jeg blandt andet meget ind til de fysiske reaktioner, og så hæftede jeg mig ved den søgen efter identitet, som man står i, når man ikke føler, at man er sig selv længere,” forklarer han.

I feltet mellem kunst og helbred

Samtænkningen af kunst og helbred har i en længere periode været én af mærkesagerne hos Region Midt, som også har været med til at finansiere de to dage på Godsbanen. Og hvor stemmer i debatten kan være skeptiske overfor brugen af for eksempel teater i økonomisk øjemed, så mener kulturkonsulent Mikkel Ottow ikke, at vi skal være så nervøse for en instrumentalisering af kunst og kultur:

”Jeg prøver at se kulturen som en del af løsningen i forhold til globale udfordringer. Og det mest presserende vi står med er på mange måder problemet med mental sårbarhed. Det er det dyreste sygdomsområde i verden, og halvdelen af sygdommene i den vestlige verden er mentale. Min pointe er, at vi skal bekæmpe kultur med kultur,” understreger han, og påpeger at de tanker, der opstår på konferencen, måske på sigt kan føre til, at andre finder nye behandlingstilbud til for eksempel hjernerystelsesramte, mens der også kommer mere fokus på området.

Strøm i hjernen - eksperiment om hjernerystelse
Teater freezeProductions Strøm i hjernen (illustration Jens Mønsted). Foto: Nils Johansen

Hanne Friis Trap supplerer: ”Det er tydeligt, at de ramte ofte har svært ved at beskrive, hvad det er, de går igennem. Det almindelige sprog kan ikke helt dække oplevelsen og tilstanden, men kunstens sprog går udover den almene begrebsdannelse. Jeg laver det her laboratorium, fordi jeg vil have, at kunstnere og hjernerystelsesramte skal møde hinanden. Kunstnerens opgave er ikke at skabe overblik eller konsensus om behandlingsformer, men han eller hun kan beskrive den ubalance og det mørke virvar, som opstår i hjernen, og det er både kunstnerisk og alment interessant” afslutter hun.

Strøm i hjernen - eksperiment om hjernerystelse
Teater freezeProductions Strøm i hjernen(illustration Jens Mønsted). Foto: Nils Johansen

Strøm i hjernen

– Teater freezeProductions arbejder på baggrund af det kunstneriske laboratorie videre henimod at konceptualisere en forestilling, der skal kredse om hjernerystelse.
– Er du interesseret i området? Fredag d. 16. marts kan du til SMK Fridays opleve Kunsten i hjernen / Hjernen i kunsten. Her sætter de fokus på den gode, den dårlige og den syge hjerne gennem art talks, film, performances og hjernevridende kunstworkshops, og du kan blandt meget mere opleve de kunstneriske skitse-visninger fra konferencen Strøm i hjernen.

LÆS VORES TEMA: KAN KUNST HELBREDE HER 

Hjernerystelse
25.000 danskere bliver hvert år ramt af en hjernerystelse. For en mindre gruppe på omkring 1.500 personer fører det til konstante gener og et langvarigt, måske kronisk, sygdomsforløb.

Hjernerystelsesforeningen melder om et stigende antal henvendelser fra folk, som gerne vil rådgives, og som har problemer med at overskue en hverdag og et arbejde med følgevirkninger som blandt andet hovedpine, træthed og lydfølsomhed.

Del artiklen

'Kan kunst helbrede? – nyt eksperiment i Aarhus'

Facebook