Veloplagt musikteater om en lunken forårsrulle

<strong>Veloplagt musikteater</strong> om en lunken forårsrulle

Forårsrullen, Odense Teater 2018. Foto: Emilia Therese

Lene Grønborg Poulsen:

er kulturjournalist og bachelor i Dramaturgi samt Cand.Public i analytisk journalistik. Medlem af Reumert-Juryen.

Billedserie

Forårsrullen
17. maj - 13. jun 2018
Odense Teater, teatersalen Odeon

Billedserie

Forårsrullen
17. maj - 13. jun 2018
Odense Teater, teatersalen Odeon

En rulle af dej med hvidkål, krydderier og kød. Kan man virkelig lave teater om det? Ja, det er faktisk tilfældet på Odense Teater, hvor forårsrullen hyldes i en musikforestilling om både store drømme, hårde nederlag og den store Danmarkshistorie. Men måske vil fortællingen også lidt for meget.

Hvornår har du sidst sat tænderne i en forårsrulle? Det er nok alligevel lang tid siden, for rullen, som var stærkt populær op igennem den moderne Danmarkshistorie, lider i dag under vores ændrede forhold til fastfood. Alligevel skal vi høre om den frosne rulle på Odense Teater. Måske fordi fabrikken Daloon blev bygget på Fyn, og måske fordi historien om forårsrullen også kan opfattes som et stykke Danmarkshistorie, som de fleste af os har et nostalgisk forhold til.

Forårsrullen, Odense Teater 2018. Foto: Emilia Therese

På scenen møder vi Van, forårsrullens far, der som ung bliver sendt til Danmark for at lære om vestligt landbrug. Men som verdenshistorien udvikler sig med 2. Verdenskrig og den kinesiske revolution, så ender han med at blive i landet, gifte sig med en dansk pige og stifte familie, mens han laver soyasovs i kælderen, og får danskerne til at åbne munden for den eksotiske og nogenlunde sunde forårsrulle.

Forestillingen er kun bygget op gennem sang, og vi møder i starten hele det velspillende ensemble i ens brunligt tøj og korte, sorte parykker, mens de synger om den rulle, vi nu skal bliver klogere på. Scenografien består blandt andet af et stilads, mens et Daloon-rødt tæppe med kinesiske tegn, samt bandet i baggrunden, sætter stemningen. I en vekselvirkning mellem sang, enkelte handlinger som måltidet omkring et bord og tableauer følger vi så slagets gang.

Forårsrullen, Odense Teater 2018. Foto: Emilia Therese

Soyasovsen bliver hyldet i røg og damp og med løftede skeer, mens et transportbælte fører både traditionel dansk aftensmad og forårsruller tværs hen over scenen.

Nostalgisk gensyn

Forestillingen er bedst, når den rammer en nostalgisk og kærlig åre. Det sker, når vi som publikum bliver mindet om noget, der vækker genklang i vores eget liv. Der er den travle og udearbejdende mor, som serverer forårsruller på 15 minutter efter endt arbejdsdag, og der er den første smag af soya, da vi lærte, hvordan man skulle skære en forårsrulle op i midten. I scenen, hvor Van bliver hevet ind for at lave en tv-reklame for det skrantende imperium, er det svært ikke at trække på smilebåndet, når den velkendte stemmeføring fra fortidens tv-reklame fortæller om forårsrullen: ”Hjemme i Kina, når foråret rigtigt kommer, så springer blomsterne ud, og alle grøntsagerne spirer…. Daloon ligger godt i maven.”

Forårsrullen på Odense Teater er lidt af det hele. Humoristisk musikdramatik, en integrationsfortælling om hjemlængsel, kærlighed, kulturmøde og et næsten moderne iværksættereventyr, der dog langt fra ender positivt. Det hele er kombineret med en historie om Danmark fra 1930’erne til 00’erne og pakket ind i en rulle, der måske ligger godt i maven, men som ikke føles helt aktuel eller vigtig længere. Og forestillingens mange temaer bliver således lidt for meget at gabe over.

Det er i hvert fald ambitiøst at skulle fortælle Vans personlige udviklingshistorie og den store Danmarkshistorie på halvanden time, og det betyder da også, at Vans skilsmisse for eksempel bliver afviklet utrolig hurtigt i et par replikker mellem mand og kone og en længere sang hjemme ved køkkenbordet. Læg oveni en fortælling fra forårsrullens synspunkt, hvor vi følger dens vej fra sprødt og ombejlet midtpunkt i det trendy københavnske natteliv til overset og ’over-sidste-salgsdato-produkt’ i køledisken.

Det er sjovt og ironisk, når ensemblet hoftevrikker af sted som forårsrulle på toppen af verden for at ende liggende side om side i køledisken i et glemt hjørne af supermarkedet – men det bidrager også med en konstant ironisk kommentar til fortællingen, som man måske netop derfor har svært ved at tage rigtigt seriøst. På sammen måde giver forestillingens forsøg på humor i sangenes rim og iscenesættelse en distance til karaktererne, og derfor kryber fortællingen måske heller aldrig helt ned i maven.

Manuskript og iscenesættelse: Martin Lyngbo
Dramaturgisk konsulent og research: Gritt Uldall-Jessen
Komponist og kapelmester: Anders Ortman
Scenograf og kostumedesign: Rikke Juellund
Koreografi: Jacob Stage
Lyddesign: Kim Malmose
Lysdesign: Simon Holmgreen
Medvirkende: Mikkel Bay Mortensen, Rikke Bilde, Nicolai Jandorf, Cecilie Gerberg, Anders Gjellerup Koch, Hanne Hedelund og Peter Høgsbro
Musikere: Anders Ortman, Karen Duelund Guastavino og Line Felding

Del artiklen

'Veloplagt musikteater om en lunken forårsrulle'

Facebook