★★★★★☆ Frøken Jensens Kogebog – vellykket, lokalforankret fortælling

På Randers Teater har de kastet sig over historiefortællingen om endnu et bysbarn, nemlig Kristine Marie Jensen, der stod bag Frøken Jensens kogebog. Med en fin, musikalsk lydside og stærke skuespilpræstationer bliver vi en anelse klogere på det gennemgående spørgsmål, “Hvem er frøken Jensen?”

Randers Teater Kor indtager en vigtig rolle i Martin Lyngbos iscenesættelse af Frøken Jensens Kogebog på Randers Teater. Forestillingen igennem leverer de smukke, velklingende korpræstationer i kapelmester Anders Ortmans nyskrevne kompositioner. Blandt andet med spørgsmålet, “Hvem er frøken Jensen?”, der som baggrundstema følger skuespillerne hele vejen igennem de 90 minutter, iscenesættelsen varer.

Og der er flere ørehængere blandt Ortmans kompositioner, som han selv leverer fra scenen på klaver akkompagneret af violinist Clara Richter-Bæk. Vi kommer fx forbi sanglige opremsninger af Kristine Jensens lærdom om fødevarer og madlavning, som blandt andet kan bruges som vuggevise for den lille, moderløse Lauritz.

Nedslag i et liv

Martin Lyngbo står selv bag dramatiseringen af Frøken Jensens livshistorie. Startende i hendes alderdom, hvor fokus er den ægteskabelige krise mellem Lars Mølsteds Lauritz Melchior og hans hustru, Rikke Lylloffs Inger, der er frusteret over, at hendes mand aldrig er hjemme.

Midt i denne splid står Bodil Jørgensens Kristine. Hun har været som en mor for Lauritz, siden han var blot et år, og hun har spillet en væsentlig rolle i hans liv og hans karriere som professionel og internationalt anerkendt operasanger. I en samtale med Inger fortæller Kristine sin livshistorie gennem nedslag i de væsentligste episoder i hendes lange liv.

Således får vi i bidder et indblik i, hvem kvinden bag Frøken Jensens kogebog var. Dog uden at vi på noget tidspunkt for alvor kommer ned under overfladen og får kradset i følelserne. “Al mad skal jo spises, og alle mennesker skal dø,” konstaterer Kristine nøgternt. Men meget dybere kommer vi ikke. Personligt havde jeg gerne hørt mere om hendes spirende kærlighed til spillelærerinden Tora, frem for at fortællingen til slut igen ender i den ægteskabelige konflikt hos Melchior-parret.

Stærke skuespilpræstationer

Bodil Jørgensen giver frøken Jensen livskraft og særheder på den helt rigtige måde. Hun er urokkelig og tålmodig som den aldrende kvinde, der sætter pris på at blive inviteret til middagsselskab, hvor hun selv skal tilberede maden. Hun er på underspillet vis fuld af gå-på-mod og tro på egne evner som den yngre frøken Jensen, der søger arbejde som husbestyrerinde hos enkemanden Melchior. Og hun er fuld af liv og energi, når hun som barnet Kristine sammen med storebroren løber omkring på det værtshus i Randers, hvor hun bliver født.

Bodil Jørgensens frøken Jensen er kort sagt helt sin egen. “Mor var i køkkenet, far var i stuen og jeg var over det hele,” fortæller hun med barnlig iver, let stirrende øjne og halvåben mund, da hun – i rollen som den blot 8-årige Kristine – fortæller om sine barndomsår i Randers.

Det er sin sag for voksne skuespillere at spille småbørn, uden at det bliver for komisk. Men det er lykkedes Martin Lyngbo at få hele holdet på Frøken Jensens Kogebog til at skifte mellem barne- og voksenroller på en vis, så det er morsomt, men aldrig til en grad, hvor det tager fokus fra fortællingen. Især Lisbeth Knopper og Bue Wandahl formår at trække lige den rette mængde latter fra publikumsrækkerne, når de indtagerne rollerne som genstridige børn.

Elegant visuelt udtryk

Rikke Juellunds stiliserede scenografi består af en halvcirkel med køkkenskabe, der afgrænser scenen længst væk fra publikum, og et langbord forrest, der som en drejescene kan snurres rundt og rundt. En mulighed, som måske til tider benyttes lige lovligt meget i iscenesættelsen, der dog på den anden side netop derfor heller aldrig kommer til at virke for statisk.

Lange, lyse gardiner skjuler bagvæggen og benyttes til at afgrænse scenerummet ud mod forscenen, der – i samme stil som køkkenskabene – er beklædt med støvetgrønne træpaneler. Hele sceneriet emmer af enkel og elegant indretning fra det 19. og starten af det 20. århundrede. En stemning, der bæres videre i de gennemførte kostumer, hvor såvel skuespillere som korsangere er iført lange kjoler, jakkesæt, hatte og matrostøj.

Prikken over i’et i det visuelle udtryk er Lars Schous lysdesign, der på diskret vis understreger stemninger og årstider gennem lyset. Fra lyse sommerdage ved Øresund til de mørkeste timer i den lille Kristines liv, når hun igen og igen må i kirken til begravelser for de voksne i hendes liv.

Meningsfuld historie

Alt i alt er Frøken Jensens Kogebog en helstøbt og vellykket forestilling. Det er en fornøjelse, at så mange teatre tager deres lokale historier op på scenerne, hvilket giver så god mening – også i forhold til at skabe scenekunst, som byens borgerne får lyst til at opleve. Og selvom vi ikke fik lært alt om Kristine Marie Jensen, så vil jeg mene, at alle er gået fra teatret en smule klogere, end de kom.

Frøken Jensens Kogebog når måske nok ikke helt samme formidable niveau, som Sven fra Randers, forestillingen om kunstneren Sven Dalsgaard på Randers Teater i 2021, men det er ikke desto mindre en seværdig, lokalforankret, musikalsk forestilling med et betagende, visuelt udtryk.