Erasmus Montanus genopsættes på Østerbro Teater – anmeldelsen er fra opsætningen på Aarhus Teater i 2017.
På Aarhus Teater kunne publikum opleve seriøs, intelligent og dynamisk komik af meget høj klasse, da Erasmus Montanus var på programmet i foråret 2017.
”Jorden er flad”, hedder det i Ludvig Holbergs Erasmus Montanus. Og det er også det flade, endimensionelle, der er udgangspunkt for konceptet og fortolkningen i Christian Lollikes opsætning af klassikeren på Aarhus Teater.
Rasmus Berg, eminent energisk spillet af Andreas Jebro med viftende gestikulation og akademisk speedsnak, vender hjem til sin landsby, til sine bondeforældre og bror efter sine studier i København. Han kan nu efter universitetet disputere alle i gulvet og taler selvfølgeligt latin. Han beviser fx at hans egen mor er en sten og at byens fordrukne degn er en hane. Den lærde Rasmus’ navn er derfor også blevet fransk, han er blevet til selveste Monsieur Erasmus Montanus. Sprog skaber virkeligheden jo.
For i Christian Lollikes instruktion og tekstbearbejdelse i samarbejde med Dennis Meyhoff Brink og Tanja Diers er forestillingen selvfølgelig ført up to date. Så konflikten mellem bondeknoldenes uvidenhed og videnskabeligheden, udsynet, i skikkelse af Erasmus, går ikke kun på om jorden er flad eller rund, men inkluderer også samtidens diskussioner om Danmark bygger på kristne værdier. Erasmus tilføjer nemlig, at Danmark egentlig bygger på oplysningstidens værdier: demokrati, ytringsfrihed og religionsfrihed.
Herefter bliver det svært for Erasmus at begå sig i den lille landsby, hvor alt er tegnet op i sort/hvidt, her er ingen gråzoner, ingen nuancer, og beboerne kommer ind på rad og række som i et andet marionetteater. Der bliver sågar sunget danske, kristne salmer i vilden sky.
Holbergs tekst balancerer netop, så der både kan gøres grin med den åndsforladte landsbyboer og med den studentikost arrogante studerende, og derfor bliver Lollikes moderne opsætning også lidt mere kompleks. Selvfølgelig er vi som publikum ikke i tvivl om, at det er vores samtids fastlåste bondeknoldsværdier og entydige politik samt verdensbillede, der står for skud i Erasmus Montanus på Århus Teater. Det føles også som om, man skal have det ind med staveplade, men forestillingens gakkede og gale univers vinder. Fx kan Erasmus Montanus pludselig se, at alt i landsbyen bare er pap; han har som den eneste indsigten i, at det hele blot er teater. Så han smadrer husene i et raserianfald til stor latter for publikum, eller den røde ensomme drage, der pludselig farer forvirret henover scenen, hver gang Erasmus taler om sprogets konstruktion af virkeligheden.
Men Erasmus’ hovmod taber til sidst, så han ender som en del af landsbyen. Militæret, eller er det Tivoligarden, rykker ind, og han må bøje sig og afsværge oplysningstidens værdisæt og jordens runding. Han bliver i stedet kristent gift med sin landsbykæreste Lisbeth øverts på bryllupspapmachekagen.
Erasmus Montanus på Århus Teater er seriøs, intelligent og dynamisk komik af meget høj klasse. En fantastisk modernisering af Holberg, der giver et velkomment kritisk blik på Danmark såvel udefra som indefra, så man får svært ved at se Holberg igen uden marionetdukkerækker, Tivoligarden og flade sort/hvide kulissehuse.
