Populært lige nu

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort, 79 år gammel. Det skriver Hotel Pro Forma i dag i en pressemeddelelse. Kirsten Dehlholm...

Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg møder kritik efter uddeling af ny scenekunstpakke

Da Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune for nylig udmøntede en ny scenekunstpakke, lød der kritik fra branchen om, at kommunen løb fra sine...

Roskilde 2024 Art & Activism – minianmeldelser af danseperformances

Roskildes Art & Activism-program bød blandt meget andet på en række danseperformances, som vi løbende giver minianmeldelser under festivalen. Under programmets tematiske overligger Utopia...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ Jordens indre – Iben Hjejle stråler i videnskabs-kammerspil

Simone Isabel Nørgaard har skrevet et både effektivt og rørende drama, som forløses af fem skuespillere i topform med Iben Hjejle som det funklende midtpunkt.

Har du hørt om Inge Lehmann?

Blandt mange geniale og dygtige kvinder glemt i historien (og patriarkatets) mørke, burde man nok have hørt om jordskælvsforskeren, der helt tilbage i 1936 påviste, at Jorden har en fast kerne. Men nej, selv kendte jeg hende ikke, så godt, at Simone Isabel Nørgaard hiver Inge Lehmann ud af glemslen i sit nye, velskrevne kammerspil om hendes liv og forskning.

Jordens indre Iben Hjejle Folketeateret
Jordens indre af Folketeateret. Foto: Thomas Petri

Det sidste fylder mest hos Inge, der er drevet af egne – og sin fars – ambitioner. Hun tror klippefast på sine evner, men rammes alligevel gentagne gange af stress. Hun kan nemlig ikke forløse sine evner i et mandsdomineret forskningsmiljø, men må forske i fritiden uden anerkendelse. Niels Bohr får den tvivlsomme ære at repræsentere det snæversynede miljø, hvilket han nok historisk ikke var ene om, men det fungerer effektivt som dramatisk greb i en forestilling, der komprimeret rummer store tanker, rejser over Atlanten og et tidspænd fra 30’erne til Inges alderdom. Hun døde i 1993, men fik først i 2017 et monument ved siden af Bohrs på Frue Plads.

Her må der klippes en hæl og hakkes en tå, når historien skal fortælles gennem fem primære karakterer. Inge selv, der fremstilles med autoritativ nerve og nuance af Iben Hjejle, der atter viser, at hun er en af Danmarks fremmeste teaterskuespillere. Hendes Inge kan man slå sig på. Hun har ikke tålmodighed med de mindre begavede, og skubber bramfrit enhver tilnærmelse bort. ”I want to make memories, not conversation”, som hun siger til den ene mand, der rører hendes hjerte. For små sprækker viser en anden kvinde, en blødere kvinde, der rækker ud og stryger barnets kind. Iben Hjejle giver os et helt menneske, og bærer forestillingen blæret-blidt frem, da alle scener foregår mellem hende og en eller flere af de øvrige karakterer.

Jordens indre Iben Hjejle Folketeateret
Jordens indre af Folketeateret. Foto: Thomas Petri

Jesper Lohmann er en piberygende, akademisk selvbevidst Bohr. Imødekommende og nedladende i sit gentagne ”Lille frøken Lehmann”. Den danske andedam i egen skudtryggede person. Inges britiske kollega og ulykkelige forelskelse Harold Jeffries spilles af en klædeligt neddæmpet Troels Malling. Hvor dejligt at se denne sarte side af Malling, der for tit bliver castet i råbende roller. Hjejle og Malling pingponger uskyldsrent boblende og ser en ligemand i hinanden. Han bliver hendes ven og fortaler for livet. Laura Bro er elskeligt bedårende som Inges skuespiller-søster Harriet, der nok har travlt med at vise sig frem, men altid er der for sin søster, og endelig lyser Roberta Hilarius Reichardt op som Harriets tjenestepige Ester. Rollen er endnu et spejl for Inge-karakteren – sådan kunne et kvindeliv også forme sig.

Jordens indre Iben Hjejle Folketeateret
Jordens indre af Folketeateret. Foto: Thomas Petri

Simone Isabel Nørgaards tekst er særdeles velgjort med skarpe replikskifter og ledemotiver som Inges rystende hænder, der leder os gennem fortællingen om en ekstraordinær forsker. Teksten suppleres fint af Rebekka Bentzens økonomiske turnescenografi med lysende klode-lampe og tavler fyldt med seismiske udregninger. Det er altså ikke teksten, men instruktionen, der af og til virkede bedaget på mig. Personinstruktionen er fremragende, men hold da op, hvor de flytter rundt på stole i en uendelighed. Der er noget gammeldaws taleteater over det, som bliver lidt ærgerligt, når nu tekst og præstationer kunne bære et lidt mere nutidigt scenearrangement.

Jordens Indre skal ses for Iben Hjejles helt hjertegribende spil – og fordi vi skal blive klogere på vores fortid, hvor både mænd og kvinder har bidraget til de videnskabelige opdagelser, som vi andre står på skuldrene af i dag.

Hør dramatiker Simone Isabel Nørgaard fortælle om sit arbejde med forestillingen i Kulturnyt på P1

Seneste

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent,...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent,...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort,...

Her er de nominerede til Revyernes Revy 2024

I dag kan Skuespillerforeningen af 1879 og Revyernes Revys...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritik- og debatredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent, stringent mashup af blankvers, shakespearesk seriøsitet, rablende farcetempo, balstyriske karakterer og samtidssatire, der svider, forløst...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en bæredygtig udvikling af cirkusdisciplinerne – og samtidig skabe lokalt forankrede forbindelser på tværs af erhverv...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening i et kunstnerisk kredsløb? Og hvad gemmer kunstnerne selv? Den digitale bevægelse i samfundet har...