Populært lige nu

Har vores teaterinstitutioner stadig rum, som kunstnerne oplever som deres?

Jeg er glad for, at chefen for Teatret Slotsgården, Jacob Moth-Poulsen, sætter gang i en teaterdebat. Og jeg er glad for, at Kasper Holten...
Annonce

I en ny podcastserie sætter Dansk Danseteater fokus på dansens vilkår i Danmark 

Hvordan står det egentlig til med dansen i Danmark? Hvilke udfordringer møder kunstnere, kompagnier og spillesteder, og hvordan sikrer vi, at dansen når ud til flere mennesker i hele landet? Det vil Dansk Danseteater gerne blive klogere på med podcastserien, Dansk Danseteater x Samtaler, skriver de i en pressemeddelelse.

Annonce

Dansk Danseteater inviterer lytterne ind i en aktuel samtale om dansens vilkår, muligheder og fremtid i Danmark, for at vi sammen kan blive klogere og inspirere hinanden til at finde løsninger. Serien tager afsæt i den omfattende kortlægning af forholdene for dans og musikdramatik i Danmark, som Augustinus Fonden offentliggjorde i december 2025.

Rapporten peger blandt andet på udfordringer med bæredygtige turnéstrukturer, udfordrende arbejdsvilkår og mangel på publikumsudvikling. Det er alt sammen temaer, som podcasten undersøger gennem samtaler med kunstnere, kulturledere, forskere og brancheaktører.  

“Vi ønsker at skabe et rum for dialog om dansens rolle i samfundet og om de strukturer, der former kunstformen i dag. Podcasten skal ikke blot beskrive udfordringerne, men også pege på muligheder og løsninger. Vi har i dén grad kunnet mærke, at der er et stort behov for at finde løsninger sammen som felt,” siger kunstnerisk leder hos Dansk Danseteater, Marina Mascarell.  

Dansk Danseteater. Outreach. Foto: Pressefoto.
Dansk Danseteater. Outreach. Foto: Pressefoto.

Fra forskning til praksis 

I seriens første afsnit møder lytterne forsker Louise Ejgod, Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet, og seniorfondsrådgiver Mette-Astrid Jessen, Augustinus Fonden, som fortæller om baggrunden for den nye kortlægning. Samtidig bidrager Dansehallernes kunstneriske leder Danjel Andersson og Dansk Danseteaters kunstneriske leder Marina Mascarell med perspektiver på, hvordan danske forhold ser ud i et internationalt lys.  

Andet afsnit undersøger, hvordan outreach-arbejde og mødet med børn og unge kan styrke både publikumsudvikling og mere bæredygtige turnéer. Her medvirker blandt andre My Grønholdt fra MYKA samt danseformidler Natalie Sloth Richter fra Dansk Danseteater, som deler erfaringer fra arbejdet med de yngste publikummer og nye formidlingsinitiativer.  

I tredje afsnit rettes blikket mod de strukturelle og politiske rammer omkring dansen. Med afsæt i internationale eksempler diskuterer Peter Mark Lundberg fra Dansk Scenekunst og Karen Toftegaard fra Wildtopia, hvordan arbejdsvilkår og turnémuligheder kan styrkes i Danmark.  

Annonce

Kilde: Dansk Danseteater, pressemeddelelse.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Hurlumhuset i Stærekassen åbner til december

Hurlumhuset er Det Kongelige Teaters nye teaterlegeplads for børn i Stærekassen ved Gl. Scene, som har været seks år undervejs. I december slår teatret...