Populært lige nu

Annonce

BørnerevyEN 2026 på Aveny-T: “Revy er fedt til børn”

Gakkede tekster, humor, satire og musik – er det for børn? Ja, siger holdet bag en ny revy til børn på Aveny-T: BørnerevyEN 2026, der i researchfasen blev bekræftet i, at eleverne var vilde med klassiske revynumre. ISCENE har talt med vært for revyen, Julie Kaya Ahnfelt-Rønne, om at lave revy for børn.

Annonce

“Hej Pissemyrer, demokra-ti-stille, og bland jer udenom,” lyder det fra lærer-figuren under prøverne til BørnerevyEN 2026, en uge før premieren. Nummeret om demokrati skal have mere krop og koreografi, og Rikke Bilde foreslår, at de tre spillere vender sig og koordinerer deres mime i et kæmpestort spejl. Om igen med mere tempo, og børnefigurerne svarer provokerende: “Vi gider ikke mere snak om demokrati, vi ved godt, hvad det er.”

Rikke Bilde. Henrik Holmen.
Rikke Bilde. Henrik Holmen.

Masser af emner

”Revygenren er fed til børn. Den er fyldt med energi. De her sjove, korte numre på tre-fire minutter er velegnede til børn. De kan godt lide omskifteligheden, og vi kan vise en masse emner og skifte mellem dem,” fortæller Julie Kaya Ahnfelt-Rønne. Hun er initiativtager og vært på revyen og har arbejdet med at formidle teater i mange år.

Vi kan vise en masse emner og skifte mellem dem

Hun så sommerrevyen for de voksne i Odsherred, som instruktør Frede Gulbrandsen havde skabt med gakkede og legesyge numre, og spurgte: “Er det her egentlig ikke også for børn?” Det var starten på BørnerevyEN, hvor samme Gulbrandsen også er instruktør.

“Vi spurgte selvfølgelig os selv, om den her meget veletablerede genre, der laver sjov og parodierer aktuelle begivenheder og personer kan forstås af børn? De mindste har svært ved at forstå ironi, men børn synes generelt, at sproglige misforståelser er enormt sjove.”

Annonce
4. klasses elever. Foto: Julie Kaya Ahnfelt-Rønne.
4. klasses elever. Foto: Julie Kaya Ahnfelt-Rønne.

Klima, krig og Trump

Når det gælder de store samfundsemner er det, ifølge Julie Kaya Ahnfelt-Rønne, vigtigt ikke at plante nogle bekymringer, som børnene slet ikke har – eller forstærke de aktuelle.

“Man kan tale om det hele, hvis der er en vej ud, for der skal være et håb. Selvom forældrene siger, at der ikke er noget at bekymre sig om, så tænker børn alligevel på klima og krig, og det skal tages alvorligt.”

Annonce

Selvom forældrene siger, at der ikke er noget at bekymre sig om, så tænker børn alligevel på klima og krig

Revyen præsenterer en sang om Trump og klima, der behandler de bekymringer, vi alle har og ikke kan gøre noget ved. Og når det gælder de svære emner, nævner Julie Kaya Ahnfelt-Rønne det pædagogiske undervisningsmateriale, der følger med. På spørgsmålet om der simpelthen er temaer, man ikke kan have med i en revy til børn, svarer hun:

“Det handler om, hvilken vinkel vi vælger. Vi laver fx ikke numre om platforme og om de sociale medier, hvor børnene ikke må være. Det skal handle om noget andet – ikke om telefoner og skærme. Vi skal skabe nærvær. Da vi efterlyste ideer under vores research ude på skolerne, var der flere, der nævnte, at de gerne ville se numre med Trump.”

BørnerevyEN 2026.
BørnerevyEN 2026. Foto: Henrik Holmen.

Research på skolerne

Børnerevyholdet har været ude på forskellige klassetrin i københavnske skoler. Her har de afprøvet tekster i 1.- 5. klasse og bedt eleverne skrive deres evaluering i spørgeskemaer. I 1. og 2. klasse har de svaret med forskellige smileys.

“Det overraskede os, at det var de klassiske revytekster, der gik rent ind. Vi troede også, at der ville være forskel på responsen i 1. og 5. klasse, men den var det samme,” griner Julie Kaya Ahnfelt-Rønne.

Revyholdet pointerede overfor eleverne, at de skulle være bundærlige i deres bedømmelse

“Vi havde også arbejdet med en tekst om “moppeskolen”, der stærkt ironisk lagde op til, at det var fedt at mobbe. Vi kunne mærke, at det ikke var den rigtige vinkel, da det kunne misforstås, så det lavede vi om. Nu handler det om en dreng, der mopper alle: Sin familie, sine venner og til sidst mangler han kun at moppe sig selv. Så ser han sig i spejlet og ser, hvor ubehagelig han er blevet og opdager, at det ikke er fedt er moppe.”

Revyholdet pointerede overfor eleverne, at de skulle være bundærlige i deres bedømmelse, og de var gode til at melde tilbage og forstod revykonteksten. “Det er klassiske revyting, de godt kunne tænke sig. En af de 4. klasser, som vi havde kontakt med, havde set klip med Dirch Passer, og de var begejstrede for stilen.”

Musiker Magnus Snorre Engelbrechtsen. Henrik Holmen.
Musiker Magnus Snorre Engelbrechtsen. Foto: Henrik Holmen.

Stærke revy-kræfter

BørnerevyEN 2026 trækker på kendte revykræfter: Mange vil kende Laus Høybye, der udover at have medvirket i store musicals som Moulin Rouge og Ronja Røverdatter også er en del af satiretrioen Platt-form. Rikke Bilde har, foruden Tivoli Revyen og Odsherred Sommerrevy, medvirket i flere forestillinger som en del af kunstnerkollektivet Sort Samvittighed og Cirkus Summarum. Desuden medvirker Kristian Holm Joensen, der blev landskendt i De Skrigende halse og har omfattende erfaring fra teater og TV for børn, herunder Cirkus Jul. Han er en fast del af Odsherred Sommerrevy. Med på holdet er pianisten Magnus Snorre Engelbrechtsen, der akkompagnerer sangene og sætter stemningen.

Vi får besøg af børnenes statsminister, og vi udstiller, hvad der fylder i børns verden lige nu

Julie Kaya Ahnfelt-Rønne lægger vægt på, at BørnerevyEN tager udgangspunkt i en over 175 års revytradition. “Vi får besøg af børnenes statsminister, og vi udstiller, hvad der fylder i børns verden lige nu. Vi vender det hele på hovedet med humor og energi.”

I øvelokalet er der nu ved at komme mere hold på nummeret om demokra-ti-stille. I morgen skal det hele afprøves ude på en skole for 1.-6. klasse, og så skal det sidde lige i skabet.

Seneste

★★★★★☆ All The Feels er visuelt betagende og rammer noget i tiden

VOMP - et dansekompagni af Gunilla Lind

Fem, du kan glæde dig til i oktober

Redaktionen på ISCENE har igen stukket hovederne sammen og...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

★★★★★☆ All The Feels er visuelt betagende og rammer noget i tiden

VOMP - et dansekompagni af Gunilla Lind

Fem, du kan glæde dig til i oktober

Redaktionen på ISCENE har igen stukket hovederne sammen og...

Michael Schøt: “UP Comedy Festival skal være et trygt sted at slå sig”

UP Comedy Festival er gået fra 0 til finanslov...

SCENEN SAT: Barndom til genforhandling 

SCENEN SAT er ISCENE’s månedlige klumme, hvor skiftende stemmer fra scenekunstens...
Eva-Marie Møller
Eva-Marie Møller
Eva-Marie Møller. Teateranmelder, journalist tilknyttet DR P1 morgen, forfatter og tidligere skuespiller på Bådteatret, Det Lille Teater og Baggårdsteatret.

Fem, du kan glæde dig til i oktober

Redaktionen på ISCENE har igen stukket hovederne sammen og gennemtrevlet teaterprogrammerne for den kommende måned. Der er masser af spændende forestillinger at vælge imellem,...