Fortællingerne i Jenles stemmer bevæger sig mellem historiske fakta og livagtig fiktion i Simone Isabel Nørgaards tekster, som de seks medvirkende bringer til live i området omkring Jeppe Aakjærs Jenle ved Limfjorden.
Jeg er havren, Ole sad på en knold og sang, Anna var i Anders kær eller Stille, hjerte, sol går ned. Alle kender vi mindst én – hvis ikke alle – af de mange Jeppe Aakjær-digte, som er blevet folkeeje. Men hvem var manden egentlig? Hvilke mennesker delte han sit liv med? Og hvor levede og skrev han?
I de smukke omgivelser ved Astrup Vig i Limfjorden inviterer Grummes Teater på en vandring mellem forskellige livshistorier fra tiden, hvor Nanna og Jeppe Aakjær boede på gården Jenle i Salling. Det pudsede, gule hovedhus med det røde tegltag står kønt efter en gennemgribende istandsættelse for et par år siden. Og på plænen bag huset ligger den gamle, sorte mølle, der engang gjorde det ud for lysthus og gæsteværelse til gården.
I mindre grupper guides publikum rundt til seks forskellige monologer. Fuldstændig som i de tre foregående stemmefortællinger fra Grummes Teater, der udspillede sig i Baldersbæk Plantage, ved Augustenborg Slot og på Børglum Kloster. Og det er et ganske velfungerende format.
Stærk historie med strejf af virkeligheden
Den første, vi møder ved Jenle, er kogekonen, som er i fuld gang med forberedelserne til den sagnomspundne Jenle-fest. På den lille, åbne plads foran køkkendøren, lige ved den rødbrune vandpumpe, står der et plankebord med lerskåle fyldt med kål, gulerødder og porrer. Ud fra køkkenet kommer Helle Dolleris’ energiske kogekone med ternet forklæde og tørklæde om håret.
den korte monolog, som Dolleris leverer helt forrygende
”Nej! Er I her allerede?” udbryder hun forskrækket, før hun storsmilende fortæller os om sin egen livsvej. Fra hun som ganske ung kom i huset hos den ene mere strenge familie efter den anden, hvor arbejdsvilkår og løn ikke var noget at skrive hjem om, til hun ender som kogekone hos Aakjær-parret, hvor personalet hver lørdag inviteres til kaffe på herrens arbejdsværelse.
Det er tydeligt i den korte monolog, som Dolleris leverer helt forrygende, at dramatiker Simone Isabel Nørgaard har bygget sin tekst på lige dele konkret viden om livet og arbejdsforholdene på Jenle, og på mere generelle historiske optegnelser om livet i begyndelsen af 1900-tallet. Det gør denne tekst særdeles levende og velfungerende.
Sangskattens historier
Fra den livlige start hos kogekonen bevæger vi os om til møllen i baghaven, hvor Kristian Halken med løstsiddende flip og forpjusket udseende spiller den tømmermandsramte digter Thøger Larsen, som var en nær ven af Jeppe Aakjær. Det er dagen efter den Jenle-fest, hvor Larsen på Aakjærs opfordring skrev en sommersang til anledningen. Og således blev Danmark, nu blunder den lyse nat til.
Således blev Danmark, nu blunder den lyse nat til
Fra møllen går turen gennem kuperet terræn ned til skoven, hvor Kristian Grumme spiller rollen som Aakjærs yngste søn, Esben, der drømmer om at kunne holde taler som sin far. Her hører vi såvel krigshistorie som Esbens egen ulykkelige kærlighedshistorie. Og vi får en snert af Aakjærs gendigtning af den skotske vise, der blev til Skuld gammel venskab rejn forgo – som kan være svær at synge, hvis man ikke har sine fødder solidt plantet i den jyske muld.
En sørgmodig note
Nederst på engen med udsigten til Lundø på modsatte side af fjorden tager Kirsten Olesen os med på en kort visit hos Aakjærs første hustru, Marie Bregendahl. Kvinden, der gav Aakjær sit navn, men ikke fik megen ros i hans eftermæle. Langt stærkere står den anden hustru, Camilla Bendix’ virkelig kraftfulde Nanna Aakjær, som vi møder ved Aakjærs grav i en lysning i skoven med kig op til Jenle.
Kvinden, der gav Aakjær sit navn, men ikke fik megen ros i hans eftermæle
Vi slutter foran stuehuset, hvor Preben Kristensen iført bredskygget hat, jakkesæt og ternede hjemmesko er den aldrende Jeppe Aakjær. Desværre er denne sidste monolog den svageste af de seks. Og da fortællingen ovenikøbet sender publikum hjem på en temmelig sørgmodig note, føles det en anelse antiklimatisk. Det er dog ikke noget, der ødelægger den overordnede oplevelse af Sonja Oppenhagens iscenesættelse, der så afgjort er turen til Salling værd.
Tekst: Simone Isabel Nørgaard. Iscenesættelse: Sonja Oppenhagen. Kostumer: Margrethe Rasmussen. Lyd: Anders Amdissen og Kristian Svenningsen. Produceret af Grummes Teater.
Medvirkende: Helle Dolleris, Camilla Bendix, Kirsten Olesen, Kristian Halken, Preben Kristensen og Kristian Grumme.
Jenles stemmer spiller på Jenle 9. august – 4. september 2026.
