Populært lige nu

Kaptajnen på skibet – Forenede Forestillingsledere, Regissører og Rekvisitører 

Forestillingsledere, regissører og rekvisitører er nogle af de mere usynlige faggrupper i scenekunsten, men de spiller en afgørende rolle i de fleste forestillinger. Ofte...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ Baldersbæks stemmer – lokal historiefortælling i smukke omgivelser

I Baldersbæks stemmer møder publikum seks små fortællinger rundt om i den smukke natur ved Baldersbæk Plantage, der ligger lige på grænsen mellem de tre kommuner Varde, Vejen og Billund.

Baldersbæks stemmer er en cirkulær oplevelse, der ikke har nogen egentlig begyndelse eller slutning. Ved ankomsten til p-pladsen i udkanten af Baldersbæk Plantage inddeles publikum i seks mindre grupper, der tildeles hver sin guide, som leder dem rundt til de seks små forestillinger, der samlet set udgør forestillingen.

Landstedet Baldersbæk, som er et stateligt, hvidt hus med sortglaseret tegltag, blev opført af grosserer og fabrikant Holger Petersen i starten af 1900-tallet. Her opholdt hans familie og venner sig om sommeren – både i hans levetid og efter hans død. Det er disse menneskers liv, Simone Isabel Nørgaard skriver om i sin tekst, der er instrueret af Anja Owe.

Baldersbæks stemmer, Grummes Teater. Foto Camilla Winther
Baldersbæks stemmer, Grummes Teater. Foto Camilla Winther

Tidsrejse og nærvær

Ved hytten, der placeret for foden af en skrænt i skoven lige op af de åkandefyldte damme, sidder skuespiller Lotte Andersen og venter. I rollen som den tidligere stuepige fortæller hun om det overdådige liv, herskabet i huset levede. “Familien får tre retter hver dag. Og fire om søndagen,” siger hun, mens hun gør store øjne mod publikum.

Vi hører om arbejdet på stedet, om især om Holger Petersens kusine Rosalie, der elskede børn og senere startede et børnehjem. Hele scenen udstråler en langsommelig ro og et nærvær, som havde hun al tid i verden til at fortælle os sin historie.

Selv da vi vandrer videre gennem det grønne anlæg mod den næste historie, bevares roen. Vi går ad små stier under grønne trækroner og en lys sensommerhimmel. Fuglene kvidrer rundt omkring os og lyden af rislende vand fra dammene fuldender stemningen.

Baldersbæks stemmer, Grummes Teater. Foto Camilla Winther
Baldersbæks stemmer, Grummes Teater. Foto Camilla Winther

Personlige historier

Ved granitstatuen af Holger Petersen, der troner højt på en bakke med udsigt over anlægget, venter kunstneren bag værket Anders Bundgaard i Preben Kristensens skikkelse. Her lærer vi både om små finurlige detaljer ved statuen, hører om Anders Bundgaards andre værker og især om hans venskab med Holger Petersen.

Vi går videre til stendyssen helt i udkanten af skoven lige ved parkeringspladsen. Her har Malene Beltoft og Kristian Grumme indtaget rollerne som Augusta og Holger Petersens genfærd – “stemmerne fra fortiden,” som de selv formulerer det. Hvidpudrede og velklædte deler de strøtanker om stedet, om stendyssen og om livet.

Ved sandstensskulpturerne for enden af alléen står Sonja Oppenhagen klar som en tidligere sommergæst, der læser højt fra sine dagbogsnotater fra dengang. Og i den smukt anlagte have bag landstedet, hvor blomsterne og sommerfugle kæmper om opmærksomheden, er Anja Owe Anders Bundgaards datter, der fortæller om at stå model til hans springvandsfigur med den harpespillende pige.

Baldersbæks stemmer, Grummes Teater. Foto Camilla Winther
Baldersbæks stemmer, Grummes Teater. Foto Camilla Winther

Tilbage til nutiden

Afslutningsvist på den rute, jeg er på, ender vi hos Charlotte Fich ved springvandet Den Lumske Dreng. Her er vi transporteret tilbage til nutiden til et tilfældigt besøg på plantagen – og et møde med Anders Bundgaards temmelig underholdende bronzeskulptur, der med sit bagholdsangreb med vandstråler på besøgende, så afgjort er lumsk.

“Jeg kan godt relatere til at have lyst til at angribe dem, der kommer tæt på,” griner Charlotte Fich med henvisning til skulpturens vandstråle. Denne sidste, nutidige scene bryder med illusionen om at være tilbage i “gamle dage”. Men måske er det netop for at minde publikum om, at magien på stedet ikke er forsvundet, selvom de mennesker, der engang boede her, er væk.

Baldersbæks stemmer er smukt iscenesat med respekt for omgivelser. Alle skuespillernes kostumer er holdt i naturlige farvetoner som sand og sort, hvid og brun, så de underbygger den stemning af ro og balance, som gennemsyrer hele oplevelsen. Iscenesættelsen er ikke blot en god idé til lokal historiefortælling. Det er også en veludført helhedsoplevelse, der giver publikum indblik i en enkelt plantageejendoms historie – og i de menneskers liv, der har udspillet sig på den.

Seneste

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Dansehallerne søger scene-/driftstekniker

Ansøgningsfrist: 15. april 2024
Annonce
Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Redaktionssekretær, journalist og anmelder på ISCENE. Har Kulturmor.dk. Teaterkritiker for Jyllands-Posten, tidligere for Dagbladet Information. Uddannet cand.mag i Moderne Kultur ved Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi ved Aarhus Universitet.
Annonce

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen i Nykøbing Falster i sidste uge for at diskutere en ny scenekunstreform. Debatten forløb roligt,...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening, der i år havde indbudt skuespiller Rasmus Krogsgaard til at præsentere næste års program...