Landet er lagt dødt for kunstneriske oplevelser i fællesskab og vi går en helt ufattelig kulturløs tid i møde. Det betyder massiv arbejdsløshed, tab af indtægter og store kunstneriske oplevelser og et mentalt tomrum for de mange publikummer, som styrkes af sommerens festivaler og forestillinger. Sundhedssystemet overlevede krisen uden at vælge hvilke patienter, der skulle have den sidste respirator – spørgsmålet er nu, om det er scenekunsten og kulturlivet, der skal kæmpe om den sidste livgivende ilt for at komme med over på den anden side?
Sommeren er for de fleste et overflødighedshorn af kunstneriske og kulturelle oplevelser, der feder op med livgivende kalorier og kræfter til efterårets virke. Men denne sommer ser det skidt ud. Scenekunsten er, sammen med resten af kulturlandskabet, sat på hold til og med august. Det skete efter Mette Frederiksens udmelding i går om, at der ingen festivaler og store kulturelle begivenheder bliver til og med august.
Det er fem måneder fra nu, og et katastrofalt faktum for de mange. For kunstnerne, teatrene, revyerne, festivalerne, deres ansatte, kritikerne, kulturformidlerne og kulturmedierne betyder det massive tab af indtægtsmuligheder, mistede arbejdspladser, økonomier i ruiner for de enkelte kunstnere og kompagnier og et helt teaterlandskab lagt øde hen.
Den radikale nedlukning af samfundet købte tid til sundhedsvæsenet og reddede læger fra at stå i den prekære situation, hvor de skulle vælge hvilke patienter, der skulle have den sidste respiratorplads. Det er sådan, det skal være, når man bor i et ansvarligt, humant og overskudsramt samfund – tak for det.
Men Corona-epidemien rammer forskudt, og mens der den sidste måned har været et spinkelt håb for en sommer med scenekunst, er det nu endeligt lagt i graven og afdækker et scenekunst- og kulturliv, der nu må kæmpe om den sidste livgivende ilt for at komme med over på den anden side.
Kulturministeriet har oprettet en Corona-hotline, der kan guide gennem de mange hjælpepakker, og der er allokeret 100 millioner kroner til kunstnere, der står uden job de næste mange måneder. Det er en styrkende håndsrækning i skrivende stund, men næppe nok.
Og det er ikke kun scenekunstnere og hele feltet omkring, der rammes – også publikum, som mister de mange tabte teateroplevelser, som særligt sommeren tilbyder. I år bliver der formodentlig ingen CPH STAGE, Hobbitten i Ulvedalene, Rigoletto på Opera Hedeland, Madame Butterfly på Operaen i Svendborg og sikkert heller ikke de mange revyer, som for de flestes vedkommende ikke har mulighed for at flytte deres forestillinger ind i september – kort sagt en kunstnerisk katastrofe og et ubeskriveligt tab for de mange tilskuere, som havde glædet sig til en sommer med scenekunst og fællesskaber. De fleste mennesker i Danmark rammes hårdt økonomisk i disse dage – så kunne en mulighed fra regeringens side eventuelt også være at byde ind med hjælp til de mange tilskuere?
Hvordan kommer vi videre fra nu, og hvad er der på den anden side?
Det er er svært at sige, hvad der vil ske. Mange scenekunstnere har allerede grebet til nye formater og møder med publikum på de online medier. Det er nødløsninger, som fungerer i nuet, men ikke på sigt.
LÆS OGSÅ: Kan man publikumsudvikle, når teatret er lukket?
For scenekunsten er og bliver det unikke møde mellem mennesker i nuet. Det er jer kunstnere som beriger os i salen – i nuet. Og det er denne fællesskabsoplevelse, vi skal tilbage til, og jeg kan slet ikke beskrive, hvordan det piner mig (og mange andre) af længsel for at sidde og se med igen.
Det afgørende er at tro på bedre tider, og jeg synes, Formand for Statens Kunstfond Michael Bojesen siger det så fint på sin Facebook i går aftes. Lad os tage dette citat med os:
”Vi skal give os selv lov til at komme os over chokket og sørge på kunsten og kunstnernes vegne som nu står i en fuldkommen uoverskuelig situation. Men derefter skal vi finde løsninger. Lad os kombinere sammenhold med kreativitet og vise kunstens værdi, vigtighed og styrke. Vi tager en fortjent gravøl i aften, og så kæmper vi sammen i morgen. Vi skal nok klare det.”
