Det Lille Teater & Marionet Teatret blev skåret med 600.000 kr. i deres bevilling som lille storbyteater, da Kultur- og Fritidsforvaltningen i går offentliggjorde, hvem som får bevillingen de kommende fire år. Leder for Det Lille Teater, Trine Wisbech, kommenterer her situationen.
En besparelse der får voldsomme konsekvenser, ikke kun for teatret, men for hele børneteaterbranchen og ikke mindst freelancerne, som skal være med til at forme dansk teater, film og tv-landskabet fremadrettet.
Hvad betyder den store nedskæring af midler helt konkret for den kunstneriske udvikling, for børneteater-scenen i København og for publikum?
“Det Lille Teater & Marionet Teatret er blevet skåret 600.000 kr. i denne omgang. Det betyder selvfølgelig færre aktiviteter og færre ansatte – både på teknik og det kunstneriske. Det vil publikum mærke direkte gennem færre produktioner, færre opførelser og forestillinger, som ikke kan få samme kvalitet, som tidligere, fordi der ikke er råd til det tekniske og kunstneriske personale, som med deres fagligheder tilsammen sikrer høj kvalitet.
Når det økonomiske råderum bliver så stramt, så bliver muligheden for at tage kunstneriske chancer meget mindre. Det går udover publikums oplevelser og scenekunstens udvikling. Genopsætninger har vi nok af i forvejen for at få det hele til at løbe rundt.”
Hvordan så du helst at Kultur og Fritidsudvalget havde løst fordelingen af midler inden for de givne rammer?
“Først og fremmest er det på tide med gennemsigtighed. Jeg har været med til lille storbyteatrenes uddelinger 3 gange og hver gang er der meget lidt information om, hvordan politikerne træffer deres beslutninger. Der er meget lidt information om PUS’ rolle (red. Projektstøtteudvalget for Scenekunst). Hvordan er det, den kunstneriske kvalitet vurderes? Alle ansøgere lægger enormt mange ressourcer i at søge og underbygge deres kunstneriske projekt, og ud fra hvilke kunstneriske kriterier udvælger politikerne så til scenekunstpakken? Det oplever jeg, der i den grad mangler viden omkring. Denne gang er der tilsyneladende uddelt primært efter postnummer – det betyder ikke vores kollegaer, der har fået mere, ikke er dygtige – men det betyder, at kriterierne for uddelingerne er skæve, hvis man ligger i et bestemt postnummer.
På børnenes vegne har jeg også et lille opstød, jeg kan se at enkelte politikere omtaler de 4 voksenteatre, der nu skal have det samme (retfærdigheden i det, skal jeg overlade til dem at kommentere), som de store teatre i ordningen. Kan vi ikke en gang for alle slippe af med den opfattelse, at fordi det er for voksne, er det vigtigere, kræver flere midler og større teatre end når det er til børn. Det Lille Teater & Marionet Teatret er et “stort” teater, som indtil nu har haft 5 egenproduktioner, 300 opførelser og 40.000 publikummer om året.
Medlem af Kultur og fritidsforvaltningen Jonas Bjørn Jensen siger i et interview i går, at ”…vi vurderet at det var muligt at overleve med de givne midler.” Hvad siger du til den kommentar – Er det realistisk?
Vi kan overleve nu og her. Ingen ved hvordan Covid-19 påvirker publikums lyst til at gå i de små teatre på den lange bane. Vi er et teater, der spiller rigtig meget, så vi har i foråret aflyst 64 opførelser, og vi kigger ind i en ny sæson, hvor vi kan have 30 publikummer i salen med de nuværende retningslinjer. Det betyder, at der er rigtig mange ubekendte. Med en så stor besparelse oven i, så er fremtiden meget usikker.
Helt konkret er vores bud, at vi kun kan producere en gratis sommerforestilling på Marionet Teatret, som så spiller en kortere periode end vi tidligere har gjort. Det er jo super ærgerligt, at det er byens børn og besøgende, det skal gå ud over, men når overlevelse er målet, så er det konsekvensen.
Hvad er de største udfordringer fremadrettet for Det Lille Teater og hvilke konsekvenser, mener du, det får for dansk børneteater?
“Når der skæres, er det at sikre kvalitet altid en udfordring. På Det Lille Teater & Marionet Teatret arbejder vi ud fra mottoet “kun det bedste til de yngste”, som handler om faglighed. Faglighed på alle poster er den bedste vej til kvalitet. Det bliver en udfordring at sikre det.
Vi er i forvejen et lavt lønområde, hvor meget dedikerede mennesker knokler. Skal de vilkår endnu engang forringes, ved at man kører med kortere ansættelser etc.? Det går altid ud over freelancerne i vores branche, når besparelserne rammer, det kommer det til at gøre igen.
Børneteatrene er en del af branchen, hvor rigtig mange nye talenter får deres debut, og deres første erfaringer. Det tager de videre med rundt i den samlede branche. Den synergi bliver mindre.”