Helt i Covid-19s tidsånd med social afstand har Baggårdteatret i Svendborg lanceret sin anden velproducerede audio-walk Under Isen – to og en halv times teater i ørene, mens man på et selvvalgt tidspunkt vandrer gennem Sydfyns smukke natur i Svanninge Bakker – eller alternativt lytter med hjemmefra i lænestolen og nøjes med at forestille sig et af Danmarks smukkeste istidslandskaber.
Med flotte skuespilpræstationer fra bl.a. Pilou Asbæk og Sonja Richter lever man sig ind i to historiske sydfynske kvinders liv og et par vigtige mænd i deres liv.
I historier, som fletter sig ind og ud af hinanden, uden anden åbenlys sammenhæng end geografien, møder vi omkring år 1900 maleren Fritz Sybergs frue, Anna og hendes kamp for ikke at stå i skyggen af sin mand. Samt omkring år 1830 købmandens datter Riborg Voigt, som H.C. Andersen i en alder af 25 år ulykkeligt forelsker sig i.
Lytværdig oplevelse
Det er en nem og god oplevelse at komme i virtuelt teater: Man snører vandrestøvlerne, tager til Faaborg Havn med smartphone og hovedtelefoner, downloader appen, betaler 79 kroner for teaterforestillingen via app-store, og begiver sig så på vej gennem et professionelt produceret lydunivers om de to kvinder, der begge havde deres opvækst i Faaborg og Svanninge Bakker – omend med 70 års afstand.
Oven i en lytværdig oplevelse får man syv kilometers motion gennem bjergtagende natur og frisk havluft (14 kilometer hvis man vil gå tilbage til udgangspunktet frem for at vente på en rutebil eller tage en taxa).
Hvor den første audio-walk fra Baggårdteatret under titlen Sundets Stilhed fra oktober 2019 især handlede om samfundskritiske Svendborg-forfattere som fx Tom Kristensen, Bertold Brecht, og nulevende Mikael Josephsen, så er den nye udgivelse rettet mod et langt bredere publikum med udgangspunkt i de folkekære kunstnere H.C. Andersen samt maleren Fritz Syberg – en af fynbomalere fra begyndelsen af 1900-tallet.
Man fristes til at sige, at Baggårdteatret er kommet ud af baggården og er gået mainstream – på turistjagt. Og godt for det.
Syberg og Voigt
Stykkets forfatter Jannie Schjødt Kold, der til daglig er Baggårdteatrets kommunikationschef, har held med at vinkle oplevelsen over mod de kvindelige hovedpersoner bag de to mænd, så det ikke bliver alt for forudsigeligt. Hun undgår akkurat at bekræfte fordommen om, at mange fynske initiativer ”begynder og ender med en brainstorming om H. C. Andersen”. Og hvis nogen på forhånd kunne finde på at være bekymrede for, om initiativet ville kamme for meget over i en guidet turisttur frem for en kunstnerisk præstation, når man ser, at partnerkredsen bag tæller to museer samt H.C. Andersen Centret, så er det ubegrundet.
Den faglige teateriske integritet er intakt, og det smukke og stærkt anbefalelsesværdige Faaborg Museum har tilmed skabt en yderst relevant særudstilling om Anna Sybergs kunst, der løber frem til 8. november. Den kan man passende slutte af med efter endt vandring og spise i museets café. Vi er i bund og grund inviteret indenfor i Anna Sybergs liv omkring år 1900 som loyal støtte for sin succesfulde mand, mens kunstnerdrømme for hende selv langsomt spirer frem sammen med en begyndende kvindesagsbevidsthed – endnu inden kvinderne fik valgret.
Parallelt følger vi som sagt den ulykkelige kærlighedshistorie mellem 25-årige H.C. Andersen og 24-årige Riborg Voigt, købmandens datter, der udspiler sig på egnen i august 1830. Ind i mellem hører vi om landskabet og dets tilblivelse, og guides fint fra sted til sted. Ikke altid er linket mellem de to kvinder åbenlyst (Riborg, født 1806, og Anna, født 1870), bortset fra det indlysende faktum, at Sydfyn for en tid har været rammen om begge kvinders liv. Men naturens slående storhed gør, at man let tilgiver den valgte skabelon, og de manglende gensidige perspektiver mellem historierne.
Følelserne for bakkerne hos hovedpersonerne var imidlertid store, og det kan man kun bekræfte, når man færdes i noget af Danmarks smukkeste natur og skuer ud over de gule huse med røde tage i Faaborg med det blå øhav som bagtæppe. ”Her er vidunderligt. Bygerne trækker og skyerne trækker. Morgen, middag, aften og årstider laver sceneforandringer i det uendelige. Kort sagt, jeg sidder stille på toppen af de fynske bakker og verden kommer til mig,” hører vi poetisk Fritz Syberg fortælle, mens vi selv oplever præcis det, som han udtrykker på vej under opstigningen i De fynske Alper.
Loyalitet og ulykkelig kærlighed
Jannie Schjødt Kold tager sig store frihedsgrader i manuskriptet, og man er som lytter visse steder i tvivl om, hvad der reelt er historisk funderet og kreativ fantasi. Men man køber præmisserne og lader sig rive med. Generelt er historierne velfortalte, selvom sammenhængen mellem dem åbenlyst er forestillingens svaghed.
”Min kærlighed kan jeg ikke give Dem. Den tilhører en anden, som fortjener den. Men jeg er med glæde Deres søster”, lyder afvisningen til H.C. Andersen fra Riborg Voigt, datteren fra købmandsgården i Faaborg med to brune øjne, som digteren så ganske forelskede sig i under tre dages ophold i byen i august 1830. Han svarer fra København: ”Jeg må læse, hvad De har bestemt i Deres ansigt. Mød mig uden for Det Kongelige Teater”. Men han må til sidst blot indkassere et affejende ”Lev vel!”.
”Min verden synker i grus. Alle skorstene falder sammen, smuldrer. Hvor er min himmel, min udvej, svarer Andersen desperat. Og samme dag, da han skriver, gifter hun sig med en skovridder og føder ham over årene ti børn – men gemmer korrespondancen med tilbederen til sin død i en hemmelig skuffe i et chatol. Det vurderes, at ”Hyrdinden og Skorstensfejeren” er skrevet med tanke på Riborg. Man hører det ulykkelige kærlighedsdrama udfolde sig, mens man stiger opad mod endemålet, Lerbjerget, et af Fyns højeste punkter med et smukt kig både mod Odense mod nord og ud over Det sydfynske Øhav mod syd på en klar dag.
Familien Syberg med deres seks børn følger man først i Svanninge, og senere på Fyns Hoved med de badende nøgne børn, som kunstkendere vil huske som et af hans populære motiver, samt på eksotisk ophold i Italien, langt fra Svanninge. Motoren i Anna og Fritz’ historie er hendes loyalitet overfor ham og hans ambitioner – men også længslen efter eget gennembrud. Hun nåede aldrig før sin død i 1914 ud af hans skygge som kunstner. Skildringen af Anna Syberg søger således at portrættere konflikterne mellem følelser og kønsroller, ægteskab og kunst. En meget anden historie end den mere banale om Riborg og Andersen. Pilou Asbæk er en fremragende Fritz Syberg, og Sonja Richter spiller forbilledligt Anna. To absolutte præstationer i top, der er hele gåturen værd. Også lydkvalitet og lyddesign bør fremhæves som værende i top.
Forestillingen er velinstrueret af den nyudnævnte direktør for Odense Teater, Jacob Schjødt, der har held med at skabe illusionen om, at skuespillerne også puster, når man selv som tilskuer er i færd med at bestige bjerget. Hér skabes troværdige sammenhænge.
Formatet med lydteater via en app fungerer, og man spørger sig selv, hvorfor der ikke produceres meget mere af det. Alle går rundt med noget i ørerne. Og for lidt af det er kunst på højt niveau. Sæt i gang!
Læs mere om Under Isen her.