Operainstruktør Ylva Kihlberg har netop sat den moderne opera Vox Humana på scenen i Skuespilhuset. Forestillingen handler om en kvinde i kærestesorg, som forsøger at tage sit eget liv. Her fortæller Kihlberg om de moralske, musikalske og etiske tanker og greb, der ligger til grund for forestillingen.
Hvilke overvejelser gjorde du dig i forhold til at sætte en opera om selvmord på scenen?
I vores version træffer vi et bevidst valg, der modsat originalen, portrætterer et menneske der vælger livet på trods.
Min forestilling Vox Humana bygger på Francis Poulencs opera La Voix Humaine med tekst af Jean Cocteau. Det handler om kvinden Elle, der vågner efter et mislykket selvmordsforsøg hjemme i sin lejlighed. Hun er blevet forladt af sin kæreste, men har svært ved at acceptere bruddet. Så når telefonen ringer og hun taler med sin tidligere elsker, lyver hun om sin tilstand og sit selvmordsforsøg. Til sidst bryder Elle sammen, og i Cocteaus monolog antydes det, at hun begår selvmord til slut ved at kvæle sig i telefonledningen.
I vores version træffer vi et bevidst valg om at gestalte en kvinde, der på trods af stor smerte, tab, tragedie og håbløshed vælger livet til sidst. Ikke døden. Det lå mig meget på sinde at tage Elle og hendes historie og hendes smerte alvorligt, samtidig med at jeg gerne ville portrættere et menneske, der valgte livet på trods.
Man kan godt dø af et knust hjerte. Og for Elle virker døden måske som den eneste udvej. Men hun vælger alligevel den forfærdelige og svære vej tilbage til livet, selvom den, hun elsker mest, har flået hendes hjerte itu.
Hvad var det for en vinkel på selvmord, du ønskede at vise, og hvorfor?
Vi valgte at vise selvordsforsøget i starten af operaen, hvor Elle ikke kun har taget piller, men også skærer sig i håndleddet. Det føltes vigtigt at gøre scenen så dramatisk som muligt for at understrege Elles desperation og at tage selvmordsforsøget alvorligt. Såret efter kniven bliver en del af hende og den fysiske smerte dulmer måske smerten i hendes hjerte og hele eksistens.
Hvad anser du for operaens rolle i samtalen/diskussionen omkring selvmord?
Jeg anser, at opera og kunst i det hele taget har en stor rolle i at diskutere og stille spørgsmål om det meste i livet. At spejle vores samfund og dem, der lever i det. Der er flere i operaens verden, der vælger at tage sit eget liv – Werther og Tosca hører måske til de mest kendte – og jeg synes, at vi må forsøge at fortælle deres historie på en troværdig og respektfuld måde. Deres såvel som andres.
Er der ting, man ikke kan vise på scenen, når det handler om selvmord?
Det er svært at svare på, om der er ting, man ikke skal vise på scenen – også selvmord. Som udgangspunkt skal vi kunne bearbejde og stille spørgsmål om alt og måske finde en mulighed for at forstå og genkende os i de følelser og begivenheder, som personerne i operaerne gennemgår. Det kan være en lettelse at se og høre, at mange andre i hundredevis af år har haft det ligesom os, eller som kan få os til at stoppe op og reflektere over de store, svære ting i livet. Men er der også ting, vi skal holde os fra at vise på scenen? Jeg ved det ikke.
Hvordan arbejder temaet og musikken sammen – med hvilken effekt i forhold til publikum og fortællingen?
Vi valgte at tilføre helt nyskrevet musik til operaen for at fortælle forhistorien om Elle og hendes elsker, og for at skabe forståelse omkring hvad der – i vores version – gik galt i forholdet mellem dem. Musikken er skrevet for et ensemble af herrestemmer, klaver og human beatboxing. Vi har tilført fem helt nye scener i operaen, og den første er selve selvmordsforsøget, hvor stemmer og klaver “skriger” Elles smerte og desperation ud, og fortæller hende, at hun skal tage sit eget liv. Et miks af akustisk og elektronisk musik forstærker, understreger og skaber dybde.
Hvad gør opera egnet til at skildre tanker om selvmord?
Opera er egnet til at skildre tanker om alt, der er stort og betydningsfuldt i livet. Dermed også selvmord. I operaens verden får vi lov til at sidde i fred, uden forstyrrelser, og opleve det største, det sværeste, det mest smertefulde, det sjoveste, det vigtigste, det mest oprørende, det grimmeste, det mest vanvittige og måske kan det være med til at hjælpe os at forstå os selv og andre lidt bedre.
Mange har døjet med selvmordstanker, nogle har forsøgt at tage sit eget liv, mange har mistet en elsket til selvmord og måske skylder vi dem alle at sætte ord og musik på for at give plads til tanker, følelser, undring, frustrationer og måske en dag, afklaring.
Læs mere om VOX HUMANA her.
