Populært lige nu

Kære branche, vi har et fundamentalt problem!

Jeg vil gerne sige undskyld. Undskyld til min branche og mine kollegaer. Dem jeg har gået i skole med, dem jeg har arbejdet med,...

Endnu et stort tab for den danske dansescene

Flytningen af danseuddannelsen fra København til Holstebro blev - trods heftige protester fra såvel studerende og undervisere som dansemiljøet i Danmark - en realitet...

Bæredygtigt Kulturliv NU – fra scenekunstbranchen til hele kulturlivet

Den nye organisation Bæredygtigt Kulturliv NU er groet ud af Bæredygtig Scenekunst NU. Det bliver den første organisation i Danmark, der arbejder på tværs...
Annoncespot_imgspot_img

Enten Eller – nyt vidende og veloplagt salonkoncept på Nørrebro Teater

Nørrebro Teater er atter på banen med et nyt salonkoncept, denne gang litteraturshowet Enten Eller. Litteraturbattle ville næsten være en mere dækkende titel på det både festlige og begavede koncept, hvor to kombattanter præsenterer hver sin forfatter for publikum, der løbende stemmer om deres popularitet.

Enten Eller løb over scenen første gang i lørdags og havde trukket et pænt publikum, der tog godt imod det nye, veloplagte salonkoncept. Vært Mikkel Frey Damgaard styrede slagets gang og aftenens to forfattere var Karen Blixen, præsenteret af redaktør på Gyldendal, Birthe Melgaard, mens hendes kollega Mikkel Hybel Fønsskov svang fanen for Henrik Pontoppidan.

Slaget stod altså mellem Baronessen og Nobelprismodtageren. Den sidste titel smed Mikkel Hybel Fønsskov entusiastisk på bordet allerede i sit første pitch for Pontoppidans litterære fortræffeligheder, hvortil Birthe Melgaard tørt replicerede, at Ernest Hemingway jo nærmest havde tildelt Baronessen sin Nobelpris som en mere værdig modtager. Scenen var således sat til en kamp på ord. Funderet i viden og kærlighed til litteraturen, krydret med stikpiller og direkte stød med sætningssablerne, som en god battle jo skal være.

Fyrige partsindlæg og fremragende fortolkere

Publikum stemmer allerede, før vi entrer salen, og her lagde Blixen sig mageligt i spidsen med knap 60 % af stemmerne. De to eksperter har så to runder til at vinde os over ved fyrige partsindlæg og hjulpet af fire skuespillere, der læser uddrag af aftenens forfattere op – flere gange med en fin ansats til dramatisering. Marie Louise Wille lægger sødmefyldt ud med de første sider af Blixens Min afrikanske farm, og Birte Melgaard bruger elegant citatet til at indramme Blixens stof og skrivetrang.

Det giver naturligvis anledning til, at Mikkel Frey Damgaard kan fremhæve Pontoppidans ligefremme skrift for Blixens mere mangelagede tekster. Ole Lemmeke og Jeppe Marling slutter sig til Marie Louise Wille i den sørgelige fortælling om den syge kones død i Pontoppidan-novellen Knokkelmanden. Freja Klint Sandberg er sidste spiller på holdet, og kommer på banen i næste Blixen-uddrag fra novellen Alkmene. Vekselvirkningen mellem præsentation og oplæsning fungerer fremragende og giver et dynamisk show, hvor vi både bliver klogere på de to forfatteres virke og levned, men også får lov at høre deres ord formidlet af skuespillere, der alle formår at tegne en karakter, en stemning op i løbet af få ord.

en
Enten eller på Nørrebro Teater. Foto ISCENE.

Kan I spejle jer i Jytte?

Vi stemmer igen i pausen, og nu har Pontoppidan taget teten. Eller måske er der rod i teknikken, for den afsluttende afstemning er atter i baronessens favør. Alle tre gange med påfaldende ens procentsatser. Nå, det er jo bare en gimmick, der inddrager publikum på bedste vis. Og at sammenligne to så fantastiske fortællere er vel lidt som at sammenligne børsnoteringen med Ovid. Ikke rigtig meningsfuldt.

Mening er der derimod i Birthe Melgaard og Mikkel Hybel Fønsskov stærke formidlerkompetencer. Han identificerede sig som helt ung med karakteren Jytte Abildgaard fra De Dødes Rige og kan stadig dårligt være i sin egen krop af sprudlende glæde over Pontoppidans temaer, humor og aktualitet. Birgit Melgaard kører den anderledes underspillet hjem, men får også sat et par gode stød ind undervejs og tager stikket hjem med Blixens mytiske erotik. Begge flyder generøst over af indsigtsfulde analyser, der er lige til at forstå. Den lidt prætentiøse Kierkegaard-inspirerede titel Enten Eller blev forløst med fødderne på gulvet og vingerne blafrende af to inspirerende advokater bakket flot op af det skønne kunstnerhold.

”Kan I spejle jer i Jytte? Jeg kan”, lyder Mikkel Hybel Fønsskov slutfanfare. Hvis ikke, kan man måske finde nye forfatterskaber at spejle sig i til de kommende udgaver af Enten Eller, der efter første udgave at dømme, er kommet for at blive som et underholdende klogt bud på en anderledes lørdag aften.

Seneste

Kristian Grumme: “Publikum får en meget intim oplevelse, når skuespilleren er under en meter fra dem”

I 2021 kunne publikum for første gang officielt opleve...

Bæredygtigt Kulturliv NU – fra scenekunstbranchen til hele kulturlivet

Den nye organisation Bæredygtigt Kulturliv NU er groet ud...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Kristian Grumme: “Publikum får en meget intim oplevelse, når skuespilleren er under en meter fra dem”

I 2021 kunne publikum for første gang officielt opleve...

Bæredygtigt Kulturliv NU – fra scenekunstbranchen til hele kulturlivet

Den nye organisation Bæredygtigt Kulturliv NU er groet ud...

★★★★☆☆ Amager Revyen – kærlig lokalkolorit og kæk kant i lagkagerevy 

Amager Revyen, der holder til på Teater Plays lille...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet Sport & Kulturchef i DGI Byen & Øksnehallen, fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

Kristian Grumme: “Publikum får en meget intim oplevelse, når skuespilleren er under en meter fra dem”

I 2021 kunne publikum for første gang officielt opleve Grummes Teater, da der var premiere på den stedsspecifikke vandreforestilling Baldersbæks Stemmer. ISCENE tog en...

★★★★☆☆ Nikio og den store samurai – spændende fortælling i poetisk-filmisk iscenesættelse

I Jesper Bræstrup Karlsens Nikio og den store samurai er der ikke noget, piger ikke kan. Uanset hvad normerne foreskriver. Netop det, og den...

Bæredygtigt Kulturliv NU – fra scenekunstbranchen til hele kulturlivet

Den nye organisation Bæredygtigt Kulturliv NU er groet ud af Bæredygtig Scenekunst NU. Det bliver den første organisation i Danmark, der arbejder på tværs...