Radikale Venstre i København præsenterer et ambitiøst kulturudspil her i slutspurten af valgkampen til regioner og kommuner. Vi spurgte kandidat Christopher Røhl om inspirationen til og realiseringen af de dele af udspillet, der er rettet mod scenekunsten.
Radikale Venstre i København vil gøre København til Nordens teatermetropol som del af et større udspil om at gøre hovedstaden til en kulturby. Udspillet peger på en række konkrete tiltag på det scenekunstneriske område, der kan bane vejen for den ønskede position. Tiltagene fokuserer på vækstlaget, prøvescener, ordningen og økonomien omkring små storbyteatre og endelig ønsket om at opbygge en international scene i den kommende valgperiode. Vi spurgte Christopher Røhl fra Radikale Venstre, hvad der havde inspireret visionen, og hvordan den helt konkret skal realiseres.
Vi skal folde teatret ud, som Holberg gjorde
Hvad har inspireret jer til kulturudspillet?
“Næste år er det 300 år siden, at Ludvig Holberg lavede det første dansktalende teater i Lille Grønnegade i København. Den lille scene, der var rykket fra kongehuset og ud på gaden, hvor folk kunne se og forstå det sprog, de talte, gjorde pludselig teaterlivet tilgængeligt. Scenekunsten spredte sig straks som en steppebrand over landet i købstæder og byer, og teater blev folkeeje. Det er den arv, som vi bygger ovenpå i København.
Skal vi fortsætte med at gøre teatret tilgængeligt, skal vi også satse på teater, der taler flere sprog. Det kan være teatre, der taler kroppens sprog, fysisk teater, det kan være syngende teater, tænkende teater eller byrumsteater. Vi har til opgave som politikere at sætte rammerne for, at vi får det mangfoldige teaterliv. Ligesom vi har en vigtig opgave med at gøre teatret nærværende både i genre, men også geografisk og i vores institutioner. Det er de ambitioner, som vi har lavet vores politiske kulturudspil på. En ambition, der løfter arven fra Holberg og gør teateret tilgængeligt.”
Rammer og mobilitet
Hvem skal drive de konkrete initiativer?
“Det kan vi dels gøre ved at sætte nogle kriterier i lille storbyteaterordningen, der stræber efter mangfoldighed. Men vi kan også gøre det ved at se på de andre vigtige initiativer for scenekunsten, fx vores nylige aftale for frivilligt teater eller aftalen for scenekunstpakken. Det er os politikere, der skal sætte rammerne og have de overordnede ambitioner, men de skal tale ind i miljøets egen udvikling.
Hvis den københavnske scene fx bevæger sig ud af et internationalt spor, så skal vi også være tilstrækkeligt mobile i vores politik til at gribe den udvikling. Her er det vigtigt, vi har en god faglig dialog med eksperterne i vores lokale scenekunstudvalg, og at vi laver en seriøs behandling af de alsidige ansøgninger, der kommer ind fra miljøet. Så det er os , der sætter rammerne politisk, men scenekunsten, der kommer med indholdet og i høj grad udfordrer rammerne, så vi fortsat kan udvikle dansk teater.”
Hvor kommer pengene fra
Hvordan skal det finansieres?
“En af de udfordringer, som mit radikale udspil til København som kulturhovedstad bygger på, er erkendelsen af, hvor svært det er at få flere midler til kulturlivet, så en del af ambitionen er at bruge de midler, vi allerede har bedre – og supplere de ekstra midler, vi kan få trukket til området med ekstra midler udefra. Helt konkret støtter staten fx forestillinger til folkeskolen. Den ordning skal vi lukrere på i kommunerne, fordi de midler, som vi sætter af, automatisk bliver større.
Derudover skal vi være skarpe på at sikre driften for de teatre, vi støtter, da fondene som oftest er mest interesserede i udviklingen af scenekunsten. Endelig skal vi tilpasse midlerne til teatrenes præmisser, fx ligger ansøgningen om at blive lille storbyteater skævt i forhold til teatrenes sæsoner. Den systemfejl skal vi have gjort op med, så teatrene kan lægge deres ansøgninger hos kommunen, staten og fondene, så det afspejler deres program. Kort sagt, vi skal bruge de penge, vi har bedre og udnytte de potentialer, der er, for at trække flere midler til.”
LÆS OGSÅ: ISCENEs reportage fra valgmøde på Husets Teater
Udfordringer og muligheder
Hvilke andre udfordringer ser du for at gennemføre udspillet?
“En af de helt store udfordringer er samarbejdet med staten. De har i den seneste periode valgt at skære på deres tilskud til små storbyteatre og her er der brug for en fælles front fra kommuner og branchen for at få niveauet op igen. I den seneste periode har vi reddet det i København ved at supplere med det beløb, staten skærer, med lokale midler. Det bliver en kamp i næste periode at holde niveauet.
En anden udfordring er på prøvescenespørgsmålet. Pladsen er knap i hovedstaden og her skal vi virkelig vende hver en sten for at finde gode prøvescener. Her tror jeg, vi politisk skal tage det op på bordet og se, hvad vi har, og gå i dialog med branchen, der allerede har bud rundt omkring i byen på potentielle steder. Den snak skal vi have, så vi kan finde god og holdbar løsning.
I bedste fald kan vi samle hele teatermiljøet og skabe mere synergi mellem det københavnske teaterliv ved at samdrifte prøvescenerne og lade aktørerne møde hinanden, mens stykker tager form. Der er en udfordring, der samtidig har et uforløst potentiale. Det kræver alt sammen ambitioner både fra politikerne og fra branchen. Jeg håber derfor, udspillet kan bidrage til debatten om de ambitioner, udfordringer og uforløste potentialer,” afrunder Christopher Røhl.
Læs hele udspillet her.
