Populært lige nu

Udviklingsplatformen for Scenekunst kortlægger det frie felt – gisninger og myter skal erstattes af viden og indsigt

Udviklingsplatformen for Scenekunst (UP) er netop nu i gang med at udvikle en omfattende kortlægning af det frie scenekunstfelt. UP’s udviklingsproducent Ann-Jette Caron samler...

Til seminaret Fondslandskabet indefra mødtes fonde og kulturliv i en åben samtale

Torsdag den 21. november holdt Performing Arts Platform og Midtjysk kulturakademi et seminar med titlen Fondslandskabet indefra – om fokusområder, blinde vinkler og samspil...
Annonce

Digital Leap – internationalt digitalt kompetenceprojekt for danse- og cirkusartister

Dance Info Finland står bag Erasmus+ projektet Digital Leap, der skal inspirere danse- og cirkusartister og styrke deres forståelse af de kreative muligheder i digitalisering.

Annonce

Dance Info Finland vil med deltagelsen i det internationale projekt Digital Leap imødekomme den kulturelle og kunstneriske digitale udvikling, som COVID-19 og klimakrisen har accelereret.

Digital Leap er således rettet mod at finde nye og forskelligartede internationale driftsmodeller inden for scenekunst. Projektet henvender sig både til kunstnere, programmører og undervisere.

Udfordringer og fordele

”Vi ser gerne en generel forbedring af kompetenceniveauet. Det er i vores fælles interesse at hjælpe sektoren med at få fodfæste i det større forum af digitalt indhold,” siger Katarina Lindholm, leder af internationale anliggender hos Dance Info Finland.

Digitalisering handler ifølge hende både om at nå ud til et bredere publikum og om at skabe rammer for mere konkurrencedygtige forretningsmodeller på feltet. Digital scenekunst kan ramme andre publikumsgrupper end de gængse og giver desuden en anden form for umiddelbar tilgængelighed end fysiske forestillinger. Udfordringerne i de nye, digitale veje er blandt andet platformsvalg og de kunstneriske afvejninger, hvis der er tale om konvertering af fysiske formater til digitale formater.

Annonce

Digital Leap er organiseret i fire internationale læringsmoduler. De afvikles i forbindelse med relevante festivaler, så der samtidig er mulighed for at netværke. Modulerne har forskellige vinkler på emnet og undervisningsmaterialet bliver løbende gjort tilgængeligt digitalt. De to første, der afvikles i foråret 2022, er rettet mod hhv. digital og virtuel markedsføring og de nyeste digitale tendenser. Modul tre afvikles i efteråret 2022 og sidste modul afslutter forløbet i foråret 2023.

Læs mere om Digital Leap her.

Find flere ideer til digital udvikling her.

Kilde: Danceinfo Finland

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

★★★★☆☆ New Nordic Poling – begavet aktivisme-satire

KOMMA Performance Productions

Fredericia Musicalteaters Wicked skal til udlandet

Fredericia Musicalteater og AHA Creations opsætning af musicalhittet Wicked...

Open Call – Advisory Board

Ansøgningsfrist: 17. januar 2025
Annonce