Nycirkusfestivalen C!CAF 2022 er netop blevet afholdt for anden gang. Med et tæt program blev publikum præsenteret for internationale forestillinger, mens branchen blev inspireret med aktiviteter og kunne debattere sine fortsatte udfordringer med uddannelse og produktionsforhold i Danmark. ISCENE kiggede med og talte med flere af aktørerne.
Kitt Johnson X-act står i samarbejde med blandt andet Dansehallerne og AFUK bag den ikke så omfangsrige, men til gengæld kvalitativt højtstræbende nycirkusfestival C!CAF 2022. Den løb af stablen for anden gang i sidste uge. Fire forestillinger, artist talks, workshops, lectures og en branchedag blev det til denne gang.
En krop med fire arme og ben
Belgiske Alexander Vantournhouts Through the Grapevine satte barren højt allerede på førstedagen. Hans kompagni not standing arbejder med kroppens intelligens i en bevægelseskunst, der udfordrer fysiske grænser og overkommer dem gennem samarbejdet. Således også i denne forestilling, hvor han og Axel Guérin næsten smelter sammen i en nysgerrig og humoristisk afsøgen af balancens yderpunkter. Der er elementer af hedengangne Monty Pythons Ministerium for gakkede gangarter i de vanvittige positurer, de to artister kaster sig ud.
Naivt-måbende måler de lemmer og slynger dem i næste øjeblik om hinanden et sted mellem dansen, balancens poesi og samuraiens energifyldte hop. De fletter deres fire ben sammen, så vi til sidst ikke aner, hvilke der hører til hvem. De ruller rundt som en krop med fire arme og ben som Platons billede af kærlighedens længsel, for i næste øjeblik at balancere den anden på skuldre eller fødder i et kraftfuldt klimaks. Forestillingen er trods sin undersøgende komiske undertone stramt komponeret i en stigende hastigheds- og intensitetskurve, der kulminerer i en bjergtagende hoppesekvens.
Se forestillingstrailer for Through the Grapevine her.
Tyngdekraften driller
Sardiske Elana Zanzu er både filosofiforsker og artist, og hendes performance kobler interessefeltet omkring køn og sårbarhed gennem japansk bondage- og hårhængningsteknik og en perspektiverende voice-over, der især fastholder fokus på tillid og samtykke. Hendes performance hedder EZ, som betyder nej på baskisk, og kredser om det nej, der altid findes bag et ja.
Den filosofiske overbygning får krop i en svævende, dansende sekvens med en cylinder fyldt med vand, som Zanzu til sidst sænker hovedet ned i. For derefter at tørre håret, binde sit hoved i snore, hun kan løftes i. Hendes safe space er at være alene i luften. Jo højere, jo bedre. Men er det også publikums? Det får vi desværre ikke rigtig at vide denne aften, hvor den frivillige simpelthen er så meget større end Zanzu, at hun ikke kan få ham op at svæve og udfordre grænsen mellem kontrol og tillid. Et lidt ærgerligt antiklimaks i en performance, der måske også overforklarer sin præmis.
Se forestillingstrailer for Elena Zanzu – EZ her.
Ekvilibristisk spandesjov på liv og død
Det gør festivalens sidste forestilling, Der Lauf af belgiske Les Vélocimanes Associés / Le Cirque du Bout du Monde, ikke. Den er både ligetil og helt absurd mystisk, men mest af alt spektakulær. Vi er placeret på hver sin side af en catwalk. I den ene ende står en person i pink kaninkostume og en mand med en spand på hovedet. Kaninen er hjælper og skifter siden tøj. Manden med spanden vandrer frygtløst gennem svingende flasker på snor og sætter derefter syv tallerkener i rotation på nummererede pinde. Publikum reagerer intuitivt og råber numrene på de tallerkener, der er tæt på at falde. Vi holder vejret og ler overgivent, mens splintrede porcelænsskår flyver os om ørerne.
Lige så ivrigt gyser vi i næste sekvens, hvor spandmanden får selskab af sin dobbeltgænger og en sælsom dyst om at stable mursten og vinglas på et svævende bord udspiller sig. Et illusionsnummer med kort gemt i stadigt flere spande, der cirkuleres i forbløffende præcise formationer, følges af et publikumsinddragende nummer, hvor vi hujende kaster bløde bolde efter glasset på toppen af spanden på mandens hoved, inden den store finale, hvor balloner fyldt med konfetti plaffes ned over vores hovedet. Det handler om liv og død på den ekvilibristisk sjove måde i Der Laub, der rundede forestillingsprogrammet af med maner.
Se forestillingstrailer for Der Lauf her.
Branchedag
Branchedagen på C!CAF 2022 bød på en arbejdsdemonstration af nycirkusduoen HyrupLawaetz, men stod ellers i dialogens tegn. Rune Vadstrøm Andersen fra Dynamo Workspace bød velkommen og ridsede udviklingen siden branchedagen sidste sommer under Waves Xtra op. De presserende udfordringer er ikke løst, men der er dog positive eksempler at finde rundt omkring i landet, fortæller Dorthe Vincentzen fra Dansk Artist Forbund, der deltog på dagen.
”Både uddannelses- og produktionskæden i dansk nycirkus er fortsat meget udfordret. Der er tilbud til børn og unge, men der mangler tilbud, der kan tiltrække teenagere. Der er brug for at sikre uddannelse af nye artister, men der er mindre søgning til de eksisterende uddannelser og det presser underlaget for driften, både i København og Aarhus. Der mangler samtidig infrastruktur for cirkusartister, der gerne vil arbejde og turnere i Danmark, og puljer, der kan søges af etablerede artister og ikke kun vækstlaget. De to forhold betyder, at mange artister forlader landet,” opsummerer hun det første indlæg og peger også på, at det kan være svært at skabe kontakt mellem artister og scener.
Endelig blev det også nævnt, at mange scener ikke er klar til at åbne for cirkus. Det gælder både i form af viden, tryghed og sikkerhed i forhold til at sætte cirkus op, og i forhold til at tiltrække det lokale publikum til nye oplevelser.
Tre gode cirkussteder i Danmark
Der er altså fortsat en række udfordringer for branchen at arbejde med. Derfor er der brug for at kigge på de steder, hvor der er er fundet gode modeller. Dorte Vincentzen oplever, at det blandt andet handler om at finde gode samarbejdspartnere og at forankre kompagnierne kommunalt.
På branchedagen talte man blandt andet om gode erfaringer hos det socio-kulturelle tilbud Cirkus Tværs i Aarhus, der sammen med de lokale idrætsforeninger har fået et nyt bevægelseshus. I Odense arbejder Dynamo Workspace med at få mere nycirkus ud til publikum med scene, co-produktioner, residencies, magasin og biennale-festival. Det sker i en kontinuerlig dialog med Odense Kommune og ejerne af havneområdet, hvor arbejdsrummet ligger i et renoveret pakhus. Det københavnske nycirkuskompagni Glimt fylder 20 år den 18. juni i år, og har status som Lille storbyteater, hvilket gør kompagniet til det eneste danske cirkuskompagni med en fast driftsbevilling.
Inspiration fra Sverige
Instruktør og dramaturg Johan Celander, der er bestyrelsesmedlem i den svenske interesseorganisation for cirkus, varieté og gadeperformance, MANEGEN, bidrog med et oplæg om organisationens arbejde. Dorte Vincentzen tog disse tre pointer med fra hans oplæg, som også kan bruges i en dansk kontekst:
”For det første skal man se bort fra forskellene i traditionelt og moderne cirkus og samle alle i samme organisation. For det andet kan man skabe økonomisk fundament for en samlet cirkusorganisation ved at skabe og tilbyde cirkustræningsmuligheder. MANEGENs basisøkonomi er netop baseret på samarbejder med kommuner og cirkusaktører om at tilbyde træning til ikke-professionelle, og meget tyder på, at der er en tilsvarende efterspørgsel i DK. For det tredje pegede Johan Celander på, at udfordringerne med anerkendelse og finansiering af cirkusaktiviteter er meget ens i Sverige og Danmark. Det handler derfor om at tale om og fokusere på cirkus. Det gør man ved at beskrive kunstens samfundsrelevans og derigennem få staten til at tage medansvar og finansiering, f.eks. via strategiske partnerskaber”.
Hvor blev producenterne af
Programpunktet Meet Your Match var ifølge X-acts producent Sarah Garde tænkt som et ”skræddersyet netværksarrangement, der skulle skabe nye forbindelser mellem artister og producenter. Men hvad fremmødet også vidnede om, så er der et hul i branchen. Der mangler producenter, så der var en overrepræsentation af elever og artister. Men dem var der til gengæld mange af,” fortæller hun.
Produktionsfællesskabet prfrm, der stod for arrangementet, målrettede derfor oplægget til dem med en indføring i de opgaver, der omgiver et kunstnerisk projekt, og som artisterne typisk selv må løfte ved siden af deres æstetiske praksis.
Sarah Garde nævner, at producentmanglen også skyldes, at Projektcentret ved Dansehallerne er blevet lukket for nycirkus-projekter. ”Nu har man ikke længere chancen for at få administrativ hjælp og søge støtte gennem deres CVR-nummer, så nu er der endnu flere praktiske ting som fx at lave en forening, før man søger støtte, man som ny artist skal tænke på, før man kaster sig ud i at producere en forestilling,” fortæller hun. Oplægget gav et overblik over producentens mange roller og konkrete værktøjer til at udvikle og indfri projekter.
Der blev altså ikke tale om den håbede speeddating under Meet Your Match, hvilket atter peger på de udfordringer, branchen arbejder med. Dog viste branchedagen flere veje at gå med en fælles brancheorganisering, mere synliggørelse, partnerskaber og kommunal forankring for de enkelte kompagniers vedkommende.
Festivalen var lidt mindre end sin første udgave i 2019, men Kitt Johnson X-act kan være tilfreds med C!CAF 2022. Et skarpt kurateret forestillingsprogram og en række aktiviteter, der samlede branchen til den nødvendige udviklingsdialog, lover godt for næste festival, der vil finde sted i 2024.
Læs mere om C!CAF her.
Copenhagen Circus Arts Festival, C!CAF, er en biennale, der viser international nycirkuskunst.
Danser, koreograf og kunstnerisk leder af Kitt Johnson X-act, Kitt Johnson, er kuratoren bag C!CAF, og arbejdet med festivalen tager afsæt i Johnsons mangeårige erfaring med festivalformatet, samarbejde med AFUK/AMOC, store tilknytning til det danske cirkusmiljø og internationale netværksforbindelser som jurymedlem i CircusNext. Festivalens forestillinger turnerer rundt i landet hos dens danske samarbejdspartnere.
