Populært lige nu

Udsultet scenekunst får et markant løft i finansloven, men er det nok til en reform?

Nyheden om finanslovsforliget, som giver knap 200 millioner kroner til en scenekunstreform over de næste fire år, skabte umiddelbart glæde og optimisme i stort...
Annonce

Fremtidens scenekunst slippes løs på TeaterBattle Aarhus i efterårsferien

TeaterBattle Aarhus vender tilbage efter succesen i 2024. Teaterbattle KBH er aflyst i år og Aarhus er derfor den eneste TeaterBattle platform i Danmark. I år samarbejder eventen med Teater Katapult og kan derfor byde deltagere og publikum velkommen i professionelle omgivelser, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Annonce

TeaterBattle er Danmarks største vækstlagskonkurrence, hvor spirende scenekunstnere får ti minutter til at vise en idé til en performance foran en professionel jury, der efterfølgende giver en kort feedback. TeaterBattle er blevet en begivenhed, hvor folk med kærlighed til scenekunst har mulighed for at møde den
professionelle verden.

Hovedaktiviteten er selve battlen, hvor hver gruppe har forberedt et forestillingspitch, der skal fremføres foran et live publikum og en professionel jury. Battlen forløber over tre dage, de to første dage er der HEATS og den sidste dag spiller tre udvalgte grupper igen foran juryen, og vinderen findes. Vinderpræmien giver teatergruppen et skub på vejen mod en opsætning af deres forestillingsidé.

Udover selve konkurrencen er programmet spækket med en masse andre aktiviteter. Der kommer til
at være workshops for deltagerne med fokus på scenekunstnerisk skabelse. Derudover byder dagene på koncert for både deltagere og publikum og vækstlagsforestillinger med blandt andet forestillingen Gennemtræk og poetry slam.

Teaterbattle Aarhus 2024. Foto: Teaterbattle.
TeaterBattle Aarhus 2024. Foto: TeaterBattle.

Et sted, hvor man kan drømme

TeaterBattle er sat i søen for at bringe Danmarks fremtidens scenekunstnere sammen i en udfordrende og lærerig ramme. TeaterBattle handler om at mødes om scenekunsten, inspirere hinanden, netværke og introducere både publikum og andre deltagere til nye måder at tænke scenekunst på.

Annonce

Projektet arrangeres af en gruppe frivillige fra Kulturkapellet Aarhus. Kulturkapellet Aarhus er en frivillig forening, som er drevet af unge, hvis hjerter banker for kultur og som ønsker at danne rammerne for et sted, hvor mennesker kan høre til, drømme og udfolde sig kreativt i fællesskab.

Kilde: Pressemeddelelse: TeaterBattle Aarhus.

Annonce

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre