Populært lige nu

Annonce

★★★☆☆☆ BabyClé er en skøn musikalsk oplevelse uden dramaturgi 

Blid musik fra klangskål og fløjte, rene lyse sangstemmer og hoppende balloner. Der er ikke meget teaterforestilling over OperaClés nye forestilling for de allermindste, BabyClé. Men som musikalsk oplevelse for babyer og deres voksne er det virkelig fint.

Annonce

Til de blide toner fra klangskåle synges publikum ind i salen. ”Hej hej. Dejligt, I var her,” synger de to kvindelige operasangere, mens vi finder vores pladser. Herfra bevæger BabyClé sig i en fin opadgående kurve, før vi igen slutter i ro med den helt forsigtige sang.

Sanseligt og roligt

De to sangere Michelle Nora Lind og Emma Oemann akkompagneres af fløjtist Tine K. Skau, der spiller de smukkeste melodier på sin fascinerende, firkantede basblokfløjte. De tre er alle iklædt tøj i afdæmpede beige nuancer i bløde materialer, der understreger den ro, de fylder lokalet med. 

Ingen skræmmende oplevelser for de små her

De bevæger sig kun ganske langsomt omkring, ligesom de hele tiden fortæller, hvad der nu skal ske. De er således også publikums ”guider” gennem oplevelsen. Ingen skræmmende oplevelser for de små her. 

OperaClé kalder selv BabyClé for en ”baby- og barselsopera” eller en ”sanseopera”. Og der er også masser af sanseindtryk for de allermindste i målgruppen på de 0 – 3-årige. Først uddeles små chiffontørklæder i alle regnbuens farver til publikum. De kan svæve langsomt gennem luften eller man kan bevæge dem over ansigtet for at mærke fornemmelsen af stoffet mod huden.

Annonce

Alternativ til babysalmesang

Der tilføjes løbende nye elementer i BabyClé. Balloner sendes omkring i lokalet, så publikum kan give dem et dask og sende dem videre. Et nøglebundt kan rasle og bruges som rytme til de muntre, trillende toner fra blokfløjten, mens sæbebobler pustes ud i lokalet.

I virkeligheden er det en skam, at BabyClé bliver præsenteret som scenekunst

Musikken varierer fra klassisk sang til mere muntre legestuemelodier. Der er fx en hel sang, hvor der kun synges ”miav”. Oplagt til en målgruppe, hvor ordforrådet indledningsvist ofte består af dyrelyde og ordet ”hej”.

Annonce

I virkeligheden er det en skam, at BabyClé bliver præsenteret som scenekunst. For som teaterforestilling betragtet er det lidt for usammenhængende. Men som musikalsk oplevelse for babyer er det et vellykket og spændende alternativ til babysalmesang eller babyrytmik.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

★★★☆☆☆ Meningsfyldt, men mager minimalisme i Tyngde

Agder Nye Teater på Aveny-T

★★★★☆☆ Drenge er et poetisk opgør med kønsstereotyper

På Sort/Hvid kan man i øjeblikket opleve Drenge, et...

★★★★☆☆ Stupid Man The Musical hylder den spontane fest i en presset hverdag

Stupid Man The Musical, præsenteret af Hele Danmarks Musicalteater,...
Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Freelance kulturjournalist og teaterkritiker. Skriver blandt andet for ISCENE og Jyllands-Posten. Medlem af juryen for Årets Reumert. Tidligere teaterkritiker ved Dagbladet Information. Cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi fra Aarhus Universitet.