Det sort-hvide udtryk er gennemført og dragende i Teater Asterions Hus’ forestilling Livet er ikke sort/hvidt, der fortæller historien om Jeanne d’Arc og binder 1400-tallet sammen med vores tid med humor, bevægelse og musik.
Det er et imponerende bagkatalog, som Teater Asterions Hus og dets kunstneriske power-couple Tilde Knudsen og Peter Kirk står bag. Og forestillingen Livet er ikke sort/hvidt fletter sig fornemt ind i deres tydelige stil og æstetik. Det er rå poesi i stiliserede scenebilleder.
Der er mørkt i rummet, da vi møder Tilde Knudsen i sort tøj og bag et sort proscenium i et stort, tomt scenerum. Uden ord og til lyden af meditativt klassisk musik tænder hun et stearinlys, og langsomt præsenterer hun på scenekanten forskellige, kuriøse artefakter, som tilsammen tegner billedet af en bondepige fra Frankrig:
En spilledåse med La Marseillaise, et par børnesko, en lille stol, husdyr osv. Det meste i kridhvid farve som lyser op i det mørke rum. Med kridt skriver hun: ”Der var engang en pige”.
Lange læsestykker
Livet er ikke sort/hvidt er en forestilling om nuancer – at noget aldrig kun er godt eller dårligt. Udgangspunktet er historien om den franske landshelt og helgen Jeanne d’Arc, men den binder også elegant Jeanne d’Arcs samtid (begyndelsen af 1400-tallet) sammen med vor tids krige, så tid og rum opløses.
Livet er ikke sort/hvidt er en forestilling om nuancer
Men forestillingen griber om sig. Det minimalistiske udtryk i begyndelsen bliver efterhånden overtaget af et kaos, der trods den stringente æstetik bliver lidt for rodet.
Samtidig bliver forestillingen, da den for alvor dykker ned i Jeanne d’Arcs historie – og ikke kun antyder den i form af artefakter og sceniske billeder – tynget af nogle lange passager med tekststykker på bagtæppet, der skal læses. Det synes unødvendigt og tager vores opmærksomhed fra forestillingens visuelle skønhed.
En lille smule mere fransk
Ikke desto mindre er Livet er ikke sort/hvidt en fin forestilling, der både på noir-humoristisk og poetisk vis drager publikum. Tilde Knudsen jonglerer med imponerende kropslighed, komisk timing, scenisk nærvær og fortællekunst.
Tilde Knudsen jonglerer med imponerende kropslighed, komisk timing, scenisk nærvær og fortællekunst
Iscenesættelsen bruger musikken som en medspiller, og de valgte musikstykker fungerer fremragende. Og rummet i det hele taget – særligt i kraft af lysdesignet – er aldeles opslugende.
Man bliver nok en lille smule mere fransk i hjertet af at se denne forestilling. Og dens evne til at binde en 16-årig fransk bondepiges historie sammen med vor tid cirka 600 år senere er ekstraordinær.
Af: Peter Kirk og Tilde Knudsen. Iscenesættelse og teknik: Peter Kirk. Produceret af: Teater Asterions Hus.
Medvirkende: Tilde Knudsen.
Set på KLAP 2026. Turnerer 2025/2026 og 2026/2027. Aldersgruppe: Fra 13 år.
