Aviana Steinbachers monolog Blå sne af Teater freezeProductions tager fat i et aktuelt og væsentligt emne, men bliver en temmelig postulerende enetale, der ikke tilføres nok scenisk kompleksitet til at blive kunstnerisk lige så overbevisende som sit ærinde.
Uanset hvordan forholdet mellem Grønland og Danmark kan rangeres lige for tiden, så lægger historiske, såvel som aktuelle spændinger, sig som en kile ind i en teateroplevelse som Aviana Steinbachers monolog Blå sne. Som danske publikummer møder vi uvægerligt forestillingen med bevidstheden om den kolonihistoriske relation mellem Danmark og Grønland.
Politisk fortællelag
Hanne Trap Friis og hendes Teater freezeProductions står bag denne forestilling og har igennem mere end et årti har samarbejdet med grønlandske scenekunstnere. Hun beskriver selv forestillingerne i Danmark som værker, der skal skabe dialog, udfordre forudfattede holdninger og præsentere grønlandske kunstnere for et dansk publikum:
”Når forestillingerne spiller i Danmark, er disse forestillingers funktion at etablere et tidssvarende narrativ om Grønland, præsentere en bred vifte af grønlandske kunstnere på de danske scener, skabe dialog og debat, konfrontere forud indfattede holdninger og selvfølgelig også at underholde”.
Placerer forestillingen sig også i en tydelig politisk teatertradition
Så når Aviana Steinbacher optræder på dansk i Danmark med Blå sne – en monolog om mødet med andres forestillinger om grønlændere – placerer forestillingen sig også i en tydelig politisk teatertradition. Spørgsmålet bliver derfor ikke, om værket har et politisk ærinde, men hvordan det omsættes kunstnerisk.

Analogi over nationer
”Jeg har en indre scanner. Den scanner, om du er racist.”
Sådan begynder Aviana Steinbacher sin monolog. Hele tiden må hun forholde sig til, om hun ser grønlandsk nok ud, om hun drikker for meget, om hun fremstår selvstændig nok. At være konstant forsvarsparat sætter sig i et menneske – og i et land – og det er denne kollektive historiske erfaring, Blå sne undersøger.
Et opfindsomt og særdeles effektivt greb i teksten
Undervejs fortæller hun om sin danske kæreste. Hun elsker ham meget højt, men hun kan ikke rigtig overbevise ham om, at hun godt kan klare sig selv. Han vil gerne være forsørger, og hun vil gerne starte sin egen forretning, men det mener han ikke, at hun er dygtig nok til. Det er bedre, at hun bare lader sig forsørge.
Kæresten i denne historie kan læses som en repræsentation af Danmark, men med dette fortællegreb bliver det tydeligt, hvor usundt et forhold vi har til hinanden. Alle alarmklokker bimler, og vi tænker, at hun skal se at komme ud af det forhold. Det er et opfindsomt og særdeles effektivt greb i teksten. Mon jeg-fortælleren overhovedet er Aviana Steinbacher selv, men en tilsvarende analogi over Grønland som nation? Det er uklart, men ikke desto mindre interessant.
Smager af foredrag
Trods de spændende fortællegreb, så bliver monologen tekstmæssigt for postulerende, hvilket gør den mere til et partsindlæg end til en dramatisk undersøgelse. Og Hanne Trap Friis får i sin iscenesættelse ikke fyldt nok sceniske virkemidler eller skuespil ind i monologen til, at teksten løfter sig fra foredragets form og bliver kunstnerisk mere flertydig.
Kunne teksten lige så godt være udgivet som en kronik eller et debatindlæg, og så var alle blevet lige så kloge af det? Ja, i store træk. For både teksten og iscenesættelsen misser de sceniske nuancer, der gør os engagerede i emnet.
Gør den mere til et partsindlæg end til en dramatisk undersøgelse
Derfor ender det politiske budskab med at stå tydeligere end den dramatiske undersøgelse, fordi teksten og iscenesættelsen savner de sceniske nuancer, der kunne åbne værket mere flertydigt. Det er en provokation, og dét er godt, men det er ikke en dramatisk form, der kommer noget godt ud af.
Blå sne ”etablerer et tidssvarende narrativ om Grønland” og ”konfronterer forud indfattede holdninger”. Det er et legitimt og væsentligt kunstnerisk projekt, og Teater freezeProductions’ intentioner er til dels indfriet. Men som politisk teater savner forestillingen flere nuancer og en stærkere scenisk bearbejdning for at blive kunstnerisk lige så overbevisende som sit ærinde.
Se forestillingstrailer her.
Manuskript og skuespil: Aviana Steinbacher. Iscenesættelse og dramaturgi: Hanne Trap Friis. Produceret af: Teater freezeProductions.
Set på KLAP 2026. Turnerer 2025/2026 og 2026/2027. Aldersgruppe: Fra 14 år.




