Lars Von Triers dommedagsdrama Melancholia har netop haft premiere på Aarhus Teater. Instruktør Anja Behrens har iscenesat den dystopiske forestilling om livsangst, melankoli og modet til at handle, når katastrofen rammer.
Melancholia starter med en fest. Justine er blevet gift med Philip, og Justines søster Claire og hendes mand John holder et storslået bryllup for dem. Men den gode stemning har en stakket frist, for en komet har direkte kurs mod Jorden, og når den rammer, vil alle dø.
Men hvorfor skal vi se Melancholia – en forestilling om verdens undergang – når vi er ved at være fyldt op med angst over at læse om det i medierne hver dag?Det spørgsmål stiller jeg instruktør Anja Behrens, som griner og svarer: ”Ja, det er egentlig et ret godt spørgsmål”.
Kontakt med følelserne
Jeg har fanget Anja Behrens på telefonen dagen efter premieren, som efter anmeldelserne at tyde gik godt. Men premieren havde et hårdt opløb, da hovedrolleindehaveren Anne Plauborg faldt under en prøve, så Rikke Lylloff måtte træde til blot 14 dage før premieren.
Men tilbage til spørgsmålet om, hvad vi skal med Lars Von Triers dommedagsfilm omsat til teaterscenen anno 2022. Anja Behrens er stille lidt, før hun svarer.
”Der er stor forskel om at læse om ting og få faktiske informationer om dem, og så at opleve dem i et kunstnerisk rum. Der er utroligt mange komplekse og dystopiske følelser forbundet med klodens kollaps. Jeg har personligt svært ved at rumme alle de følelser, der er forbundet med klimakatastrofer og hverdagens kriser. Jeg har brug for at beskytte mig og lukker lidt ned for følelserne. Men følelserne er der jo, så jeg brug for at omforme dem, og mærke dem på en anden måde uden at blive konfronteret med konkrete informationer. Melancholia handler om, hvordan man håndterer følelser som dødsangst og depression. Den giver dermed publikum mulighed for at træde ind i det emotionelle rum, hvor de kan opleve følelserne uden at blive konfronteret med fakta,” fortæller Anja Behrens.
Søstrene er arketyper og symbol på samfundet
Forestillingen følger, som filmen, de to søstre Justine og Claire. Justine har hele livet kæmpet med depression og livslede, mens søsteren har haft en umiddelbar sund og livsstærk tilgang til tilværelsen. Men da katastrofen rammer, er det den syge Justine, som finder overskuddet til at holde familien sammen til det sidste.
”Søstrene er to arketyper. Der er den livsstærke og sunde Claire, som har en strategi for sit liv med alle dets kerneværdier. Mens Justine har svært ved tilværelsen og er mere søgende og usikker i sin vej gennem livet. De er som et symbol på et samfund i ubalance. Noget af det, som slog mig undervejs, er, at vi – os velstillede i den vestlige verden – altid tænker, at ’vi nok skal klare os’. Men hvad definerer egentlig vores sikkerhed, hvis verden kollapser? Søstrene i Melancholiatilhører den højkulturelle elite, men de dør også, der er ikke noget at stille op. Der ingen strategi, som kan sikre os. Den følelse af usikkerhed sniger sig mere og mere ind på mig, og jeg synes også, det er noget af det, som fortællingen skildrer så godt.”
Melankoli er en fascinerende følelse
Søsteren Justine har levet et helt liv i melankoli og depression, men det er alligevel hende, som finder kræfter til at samle og styrke familien før undergangen. Bag sygdommen ulmer stærke kræfter, som Anja Behrens forklarer:
”Den syge søster har virkelig svært ved at leve sit liv, når depressionen rammer. Vi har en tendens i samfundet til at blive skræmt af syge mennesker. Vi giver ikke plads til at være fragile. Men Justine har, modsat den raske søster, potentialet til at samle kræfterne i krisesituationen. Der er utroligt mange kræfter i de dystre følelser, heriblandt melankolien. Vi skal ikke altid løbe væk fra mørke følelser. Mødet med mørket er noget af det, som både forestillingen og kunsten generelt kan tilbyde os. Et rum, hvor vi for en stund kan få lov at mærke nogle af de følelser, der kan være svære at kapere i livet,” lyder det som afrunding fra Anja Behrens.
Melancholia spiller på Aarhus Teater til 28. september. Læs mere her.
