Populært lige nu

Kaptajnen på skibet – Forenede Forestillingsledere, Regissører og Rekvisitører 

Forestillingsledere, regissører og rekvisitører er nogle af de mere usynlige faggrupper i scenekunsten, men de spiller en afgørende rolle i de fleste forestillinger. Ofte...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ A Play – teatrets koder til debat i spil om rum

Institute of Interconnected Realities (I-IR), har i samarbejde med Dansehallerne og Toaster skabt A play. Her har black boxen hovedrollen, når de undersøger, hvordan vi kan relatere til et sted og være afhængige af hinanden i et gensidigt system. Koder og traditioner er sat ud af spil. Kunstnerne ser lige så meget på os, som vi ser på dem, mens lyd og røg fylder rummet med en apokalyptisk stemning. 

Stykket er i gang. Scenen er tom og rå med tydelige rør, døre og exitskilte. Alt det, teatret normalt gemmer bag scenografi og tæpper for at skabe magiske rum, er skrællet væk. Balz Islers scenografi består af mursten stablet i det bagerste hjørne med lange, gule selvlysende tapestreger hen over og op ad væggen. En pæl i en stump beton ligger på gulvet. Måske en ruin efter apokalypsen, måske er den ældre.

Marie-Louise Stentebjerg og Ida-Elisabeth Larsen ved, hvad de vil, og her vil de ikke vise os teater, som vi alle kender rollerne i. I stedet er salen hovedperson. Spillerne høres pludselig på den bagerste række, hvor de fortæller, hvad de observerer på scenen og hos publikum, og hvad rummet tidligere har været brugt til: Slagternes kantine, maxisitisk teater, sexklub, hospital. De går ned på scenen, og tykke hvide røgtåger fylder rummet. 

A Play. Institute of Interconnected Realities. Foto: Ville Vidø
A Play. Institute of Interconnected Realities. Foto: Ville Vidø

Apokalyptisk talekor

Fire røde lamper lyser fra sidevæggene. Et lydspor med meget høj maskinstøj som et tromlende tog mærkes i brystkassen og under fødderne. Fluorescerende lys glimter omkring gruppen, der længe står stille og næsten svæver på røgskyen. De forvandler sig til post-apokalyptiske, hjemløse væsner med Nagi Giannis udtryksfulde masker, der ser forbrændte ud med totter af hår strittende ud fra top og sider.

Angela Bundalovic i fluroiserende gul dragt med sorte kanter er uhyggelig dukkeagtig i sit udtryk. Inaja Skands er lidt mere menneskelig i en grå, knælang dragt med lynlåse, der matcher Jakob Schnack Krogs todelte kostume. Jonathan Bonnici er i sort T-shirt og mørke arbejdsbukser iført en uhyggelig maske med åbentstående mund. Fremme på scenen stirrer de længe på os med deres karakterløse, frit kanaliserende kroppe: ”Time is up”. De bevæger sig som monstre, der har tabt pusten, løfter armene op, synker i knæene.

Med scenen badet i Christian Vest Berntsens dragende gul-orange lys understreges den apokalyptiske stemning. Der skrabes med mursten i hjørnet, og nogen råber: ”I need you baby”. Til stigende lydstøj går de råbende rundt på knæ, peger på os og hopper lidt akavet. Publikum griner, og så griner performerne selv. I det fyldige, digitale program kan vi læse, at inspirationen er et græsk tragediekor, der spejler omgivelserne.

Stemninger i rum

Holdets praksistilgang er at gribe stemninger og ord fra rummet og hinanden og improvisere med udtrykket. ”Father?” bliver der råbt. Gruppen går op i publikumsopbygningen og leder mellem os, men går tilbage til murstenene og banker på væggen. ”Father” siges med forskellige stemmetyper og intonationer fra råbende til melodisk, knurrende og vredt. De skaber toner og brummer dissonanser til et svagt lydtrack, mens de laver små fagter med hænderne. Det er næsten smukt, og så bliver der helt stille.

Bevægelsessproget holdes til kroppens naturlige bevægelsesmønstre. ”I am not afraid of the darkness,” siger en med et halvhjertet karatehop, der medfører grin blandt publikum. Gruppen ryster og vibrerer, mens røgen og Santi Riesers skræmmende maskinstøj vender tilbage. De står på alle fire, kryber på gulvet og stirrer ud på os: ”Why didn’t you come sooner?”. 

A Play. Institute of Interconnected Realities. Foto: Ville Vidø
A Play. Institute of Interconnected Realities. Foto: Ville Vidø

Selve slutningen er til forhandling. ”How about one more dance before you go?” De tager maskerne af lidt efter lidt. ”This is the final goodbye”. Publikum og kunstnere kigger stiltiende på hinanden.

“Would you also like to say something?”
“Are you going home?”
“Should we say goodbye?” 

Bonnici er den sidste, der forlader rummet. Han sukker mod os: “Is this the end?” Røg lukkes ind, og vi sidder tilbage i tavshed.

Kroppe i et økosystem

Institute of Interconnected Realities arbejder med relationen mellem mennesker og steder i samspil, der giver plads til refleksion fremfor kontrolleret iscenesættelse. I A play tør holdet lege, fejle, være sårbare, improvisere, være grimme og være til stede i tavsheden sammen med publikum. Det praksisbaserede koncept om at skabe ud fra aftenens stemninger undergraver forforståelser af teater og blotter både kunstnere og publikum.

Det er både post dans og post apokalypse. De ser teatret som et økosystem, hvor hvert element ikke kan eksistere for sig selv, ligesom jorden består af gensidigt afhængige økosystemer, der nu er i problemer. Med konceptet ”decentraliseret koreografi” udforderes konventionerne om kunstneren som værende i centrum. I-IR har altid været optaget af det kollektive og flerstemmige, mens der her ses en klar bevægelse mod en tydeligere relation til rummet og til publikum. 

A Play er ikke en “one size fits all”-teateroplevelse, men en metakommentar, der tilbyder et kritisk blik, så teatret ikke blot reproducerer sig selv. Som koncept gør I-IR det, de siger de vil og med stor tilstedeværelse. Publikum blev set, måske også intimiderede. De blev blev fyldt med røg, støj og ord, måske også med desillusion. Der var sjov og alvor. Det var elitært, men også lige til. Det var bare et spil.

Koreografi: Marie-Louise Stentebjerg. Dramaturgi: Ida Elisabeth Larsen. Performance instruktion: Jonathan Bonnici. Lyd og komposition: Santi Rieser. Lysdesign: Christian Vest Berntsen. Maske og karakterdesigner: Nagi Gianni. Scenografi og environment research: Balz Isler. Kunstnerisk sparring: Shelley Etkin. Assistent: Sophie Rebekka Grodin. Producent: Gry Raaby. 

Medvirkende: Angela Bundalovic, Jakob Schnack Krog, Jonathan Bonnici og Inaja Skands.

A Play præsenteres i samarbejde mellem Dansehallerne og TOASTER på Husets Teater. Spiller på Husets Teater den 21. – 26. november 2022.

Seneste

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Dansehallerne søger scene-/driftstekniker

Ansøgningsfrist: 15. april 2024
Annonce
Dorte Grannov Balslev
Dorte Grannov Balslev
Cand.mag. i musik- og dansevidenskab. Arbejder som selvstændig konsulent for blandt andet Det Kongelige Teater. Her har hun gennem 17 år blandt andet stået for dramaturgi på børneforestillinger, udarbejdelse af hjemmesidetekster til skoler og i samarbejde med Forlaget Alinea også skrevet og redigeret læremidler om scenekunst til skoler.
Annonce

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen i Nykøbing Falster i sidste uge for at diskutere en ny scenekunstreform. Debatten forløb roligt,...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening, der i år havde indbudt skuespiller Rasmus Krogsgaard til at præsentere næste års program...