Dramatikkens Hus synliggør og hylder dramatikeren

Dramatikkens Hus holdt i maj Husdramarathon. Her kunne publikum opleve en kavalkade af ny dansk dramatik, læst op af dramatikerne selv. Under arrangementet blev den allerførste Nillepris uddelt. ISCENE har talt med de to kunstneriske ledere om deres arbejde for samtidsdramatikken, og hvorfor der er brug for en ny pris.

”Det er lidt som at møde et usynligt menneske,” fortæller Abelone Koppel, da jeg spørger, hvad det er, et oplæsningsarrangement kan. Abelone er sammen med Johanne Petrine Reynberg, kunstnerisk leder hos Dramatikkens Hus, der siden 2020 har været en platform for ny dramatik.

Med Husdramarathonen vil Dramatikkens Hus give publikum muligheden for at opleve stærke fortællinger og ny dramatik. Men deres arbejde handler også om dramatikerens plads i scenekunstens økosystem: Om faglige fællesskaber, gensidig inspiration, nye stemmer og perspektiver – og om at give kunsten betingelserne til at eksistere på dens egne præmisser.

Et værksted for dramatikere

Når Abelone og Johanne fortæller om visionen for Dramatikkens Hus, er det med en tydelig gnist: ”Vi ser os selv som en platform og et udviklingsrum. En form for værksted for dramatikere, hvor de kan udvikle deres tekster og historier. Et sted, hvor den nye danske dramatik virkelig kan blomstre,” siger Johanne.

Værkstedet har blandt andet taget form som dramatiske saloner og senest et Husdramarathon, der med oplæsninger af 13 forskellige dramatikere levede fuldt op til sit navn. Abelone og Johanne fremhæver, hvordan oplæsningsarrangementerne for dramatikerne er en mulighed for at mødes og bruge hinanden som kollegaer. For publikum er det en mulighed for at gå på opdagelse, høre noget nyt og måske blive bevidste om, hvad der rører en.

Med oplæsningsarrangementerne taler Dramatikkens Hus ind i et centralt spørgsmål: ”Hvorfor er dramatik overhovedet vigtigt?” spørger Abelone og svarer: ”Det er det, fordi vi spejler os i det. Vi bliver bevidste om, at der findes andre liv end vores egne. Vi kan stille os i andre menneskers sted, udvide vores horisont, blive modigere og mere empatiske.”

Den usynlige aktivist

Oplæsningerne er også en måde at pege på dramatikken som en central komponent i det scenekunstneriske maskinrum: ”Dramatikere er ofte usynlige. At lade dem læse op af deres egne tekster, er vores måde at give dem rum og vægt og understrege deres vigtighed,” fortæller Abelone.

Ifølge Johanne og Abelone spiller dramatikeren også en rolle i det helt store billede: ”Dramatikeren er den, der siger noget om sin samtid, og hvor vi er på vej hen som samfund. Vi tror på dramatikeren som kunstner, men også som aktivist,” fremhæver Johanne.

Nilleprisen hylder en stemme

Det er den samme overbevisning, der ligger bag Nilleprisen: ”Vi havde et behov for at fejre den danske dramatik. Vi tænkte, vi giver det en hel dag, gør det festligt, og der skal være en pris, der hylder en sej dramatiker,” fortæller Johanne. Med navnet Nille vil Dramatikkens Hus hylde en helt særlig type stemme:

”Nille eller Pernille er med i næsten alle Holbergs stykker. Hun er en stærk person – rebelsk, oprørsk og modig,” forklarer Abelone. Nilleprisen går til en dramatiker, som har brugt sin dramatiske stemme til at sige noget væsentligt om sin samtid. Det er ”En opmuntringspris til en ganske særlig stemme, med ønsket om at fortsætte det vigtige arbejde,” fortæller Abelone og Johanne.

Den første Nillepris gik til dramatikeren Lin Melkane for stykket Hvordan kan en vandmand leve uden hjerne. I en kommentar til ISCENE beskriver de, hvad det betyder for dem at modtage prisen:

“At få Nilleprisen og dermed anerkendelse af mine dramatikerkollegaer er stort for mig. Ved overrækkelsen skrev Dramatikkens Hus i deres tale: “Lin, bliv ved med at skrive!” Det ramte virkelig et ømt sted, fordi jeg kan miste modet og motivationen. Jeg skriver blandt andet for at få mennesker til at føle sig set og føle sig vigtige og Dramatikkens Hus og Nilleprisen fik mig til at føle det selv,” skriver Lin.

Udviklingsforløb for dramatikere

Med Nilleprisen uddeler Dramatikkens Hus 10.000 kroner. Anerkendelsen skal være både kunstnerisk og økonomisk, forklarer Abelone og Johanne. De beskriver en branche, hvor økonomi, korte deadlines og kommercielle krav fra teatrene betyder, at dramatikere ofte arbejder inden for nogle snævre rammer.

Af samme grund har Dramatikkens Hus lavet udviklingsforløbet Fri replik: ”Vi prøver at skabe et mere bæredygtigt arbejdsmiljø for dramatikere. Vi tror på, at hvis man har tid og støtte, så kan der komme nogle andre historier ud af det,” fremhæver Abelone.

Drømmen om et hus

I fremtiden drømmer de to kunstneriske ledere om at være væksthus for samtidsdramatikken: ”Vi har en målsætning om at være dem, der har det nationale ansvar for udviklingen af ny dansk dramatik. Vi tror, det er en federe model, at dramatikken bliver udviklet frit, og at teatrene kommer og bliver overraskede over de fantastiske dramatiske tekster, der findes,” siger Johanne.

I deres beskrivelse af, hvordan denne fremtid konkret ser ud, supplerer de hinanden: ”Vi har et hus, måske en scene og flere mennesker, der arbejder sammen med os. Kontorpladser og skrivestationer. Et stort bibliotek fyldt med dansk dramatik, som man kan låne. Readings hele tiden. Læseklub mange gange om ugen. Det er drømmen, og det virker ikke umuligt.”