Populært lige nu

Månedens Kunstnerportræt: Man skal kunne trives i usikkerheden – men det kan jeg heldigvis også

Månedens Kunstnerportræt. Igen i år danner det unikke Odd Fellow Palæ rammen om en af dansk teaters mest traditionsbårne institutioner: Grønnegårds Teatret. Den enes tradition,...
Annonce

CPH Stages internationale indsats sætter fokus på kunstnere fra Grønland og Færøerne

CPH Stage har gennem flere år dyrket en bevidsthed om mangfoldighed og repræsentation især i brancheprogrammet og i sin kuratering af internationale forestillinger. Nu tager festivalen endnu et skridt med et mere formelt initiativ ved at invitere kunstnere fra Grønland og  Færøerne til at være en del af CPH Stages internationale dage – festivalens vindue til det internationale professionelle miljø.

Annonce

CPH Stage har siden 2017 fokuseret udviklet sin internationale indsats og CPH Stages Internationale Dage er blevet en vigtig platform for de teatre og teaterkompagnier, der ønsker at arbejde internationalt inden for voksenteater. Mere end 400 internationale professionelle har siden festivalens begyndelse oplevet dansk scenekunst live i Danmark. Det er der kommet både turnéaftaler, recidency ophold og internationale samarbejder ud af.

I år udvider CPH Stage sin internationale indsats med et fokus på at have grønlandske og færøske kunstnere og producenter med i præsentationen af scenekunst fra Rigsfællesskabet. Det sker i et samarbejde med Nordens Hus på Færøerne og Det Grønlandske nationalteater. Projektet er støttet af Nordisk Kulturfond, der bl.a. gør det muligt, at grønlandske og færøske kunstnere/producenter kan rejse til Danmark og deltage i det internationale program med støtte til rejse og ophold. 

Blindspot vendes til handling 

International programansvarlig og producent Karen Toftegaard har bygget CPH Stages internationale  indsats op som en international mødeplatform, hvor man kan møde internationale og danske kollegaer  samtidig med, at man kan se kuraterede, danske forestillinger og opdage danske kunstnere – meget inspireret af internationale platforme som CINARS i Canada og SIBIU i  Rumænien.

“Det har været et blindspot, at vi ikke har inviteret hele Rigsfællesskabet med til bordet før nu. Heldigvis kan man lære og blive klogere – det gør vi så nu i tæt samråd med Grønlands Nationalteater og Det Nordiske Hus på Færøerne. I samtalerne er det blevet tydeligt, at det vigtigste formål er at dyrke et naturligt samarbejdsgrundlag mellem kunstnere og producenter fra Grønland, Færøerne og Danmark – og at give kollegaer fra Grønland og Færøerne en synlighed på CPH Stages Internationale Dage. Her kan vi sammen møde verden, når den kommer til København, i form af internationale programlæggere og producenter,” siger Karen Toftegaard.

Annonce
Digital showcasing karen toftegaard cph stage
Karen Toftegaard, international producent, CPH Stage. Foto: Frida Gregersen

Både for nye og etablerede kunstnere

CPH Stage opstartede i 2022 festivalens Emerging Artists and Producers Programme, fordi “det at arbejde  internationalt er blevet langt mere komplekst her under og efter pandemien – og vi kan nemt komme til  at have en glemt generation i det internationalt arbejde,” fortæller Karen Toftegaard.

“Det er essentielt, at dette særlige fokus på at invitere grønlandske og færøske aktører med til bordet er tilgængeligt for dem, der er i begyndelsen af deres internationale arbejde. På den måde bidrager vi til at grundlægge nogle naturlige samarbejdsformer og en bevidsthed om, hvilke muligheder der er, når kunstnere og producenter fra Grønland, Færøerne og Danmark arbejder internationalt – i fællesskab”.

Annonce

16 forestillinger fra Danmark, Grønland og Færøerne er udvalgt af en international jury baseret på et Open  Call til at være en del af showcase og pitch-programmet, der lanceres den 8. februar. Iblandt er en  grønlandsk og en færøsk forestilling. CPH STAGE samarbejder med IETM Aarhus om bl.a. at få en forestilling af Grønlands Nationalteater til Danmark, der kommer til at spille for publikum og internationale  professionelle både i København og Aarhus i juni måned. Derudover vil der være færøsk deltagelse i CPH  STAGE’s pitch-program.

Du kan se dette års 14 udvalgte kunstnere og producenter fra Grønland, Danmark og Færøerne – Emerging Artists and Producers Programme her.

Seneste

★★★★☆☆ Kerteminde Sommerrevy er endnu et lovende nyt skud på revyhimlen

Sara Gadborg og Kasper Møller har sat sig for...

Kristján Ingimarsson Company søger en udviklings- og kommunikationsprofil

Kristján Ingimarsson Company (KIC) er midt i en transformation....

Nyhedsbrev

Udforsk videre

★★★★☆☆ Kerteminde Sommerrevy er endnu et lovende nyt skud på revyhimlen

Sara Gadborg og Kasper Møller har sat sig for...

Kristján Ingimarsson Company søger en udviklings- og kommunikationsprofil

Kristján Ingimarsson Company (KIC) er midt i en transformation....

SCENEN SAT: Er remedieringer virkelig vejen frem for dansk scenekunst?

SCENEN SAT er ISCENE’s månedlige klumme, hvor skiftende stemmer fra scenekunstens...

★★★★☆☆ Kerteminde Sommerrevy er endnu et lovende nyt skud på revyhimlen

Sara Gadborg og Kasper Møller har sat sig for at genoplive revytraditionen i Kerteminde, og tager et syvmileskridt med den mission i den allerførste...

Kristján Ingimarsson Company søger en udviklings- og kommunikationsprofil

Kristján Ingimarsson Company (KIC) er midt i en transformation. Efter mange år med internationale turnéer, forestillinger i mere end 30 lande og hundredvis af...