Populært lige nu

Kaptajnen på skibet – Forenede Forestillingsledere, Regissører og Rekvisitører 

Forestillingsledere, regissører og rekvisitører er nogle af de mere usynlige faggrupper i scenekunsten, men de spiller en afgørende rolle i de fleste forestillinger. Ofte...
Annoncespot_imgspot_img

Sandra Yi Sencindiver: “Jeg synes faktisk, at folk er enormt gode til at forsøge”

I går udsendte “Et større billede” en pressemeddelelse med et åbent brev til den danske film- og tv-branche med ønsket om et opgør med den ensidige “forestilling om, hvad og hvem, der kan repræsentere ‘det normale’ i Danmark på dansk tv og film”. I forlængelse heraf tog ISCENE en kort snak med én af intiativtagerne bag projektet, skuespiller, instruktør og kunstnerisk leder for danskdansk, Sandra Yi Sencindiver.

“Vi er et sammensat folkefærd. Men forskelligheden afspejles hverken på eller bag skærmen og tilsvarer ikke befolkningen eller publikum. Vi ønsker at skabe forandring,” stod der blandt andet i pressemeddelelsen fra “Et større billede”.

Men hvordan står det til i teaterbranchen? Og hvad skal branche stille op for at skabe en mere nuanceret og retvisende portrættering af danskerne?

“Dem vi putter på plakaten, er dem, der bærer historien. Derfor er det oplagt, at man allerede, når man begynder at caste, tænker over, hvordan det egentlig ser ud i forhold til mangfoldighed,” siger Sandra Yi Sencindiver, da jeg fanger hende på telefonen. “Det er et meget godt take, når man skal caste. Plakaterne giver synlighed i byrummet. Og hvem er det, vi ønsker at trække ind og se denne her forestilling. Hvis man vil have et andet og mere blandet publikum i teatret, så giver det mening at tænke over, hvem man putter på plakaten. Jeg synes faktisk, at folk er enormt gode til at forsøge at finde forskellige skuespillere”.

Repræsentation i fokus

For Sandra Yi Sencindiver handler diversitet og repræsentation på ingen måde kun om hudfarve. Det handler i lige så høj grad om alder, køn og social baggrund. Både når det kommer til de skabende og udøvende kunstnere og til det publikum, der er faste gæster på teatrene.

“Teatret kæmper egentlig med mange af de samme mekanismer i forhold til at tiltrække et mere diverst publikum. Men teatret er klar over deres problemer. Teatrets publikum er generelt lidt ældre og veluddannede. Så hvordan får vi inviteret nye mennesker ind i teatret. Vi skal have gjort teatret lige så hot som fx musikken og litteraturen. Hvordan får vi delt den glæde med andre?”

et større billede sandra yi sencindiver
ET STØRRE BILLEDE: Fotos: Marie Hald og Per Morten Abrahamsen

For Sandra Yi Sencindiver er der ingen tvivl om, at løsningen ligger i at kigge på hele systemet fra top til bund.

“Der er noget omkring teatrets fødekæder. Vi kigger tit på Det Kongelige Teater og tænker, hvorfor gør de ikke lidt mere? De er dem med flest penge, mest prestige og flest støttekroner, men de er også den sidste del af fødekæden. Talentudviklingen og opdragelsen af publikum går gennem alle de andre led af teatrets fødekæde. Så hvis vi skal ændre noget, må vi træde lidt tilbage og se, hvor hopper kæden af,” siger Sandra Yi Sencindiver.

Nye blikke og politisk handling

“Det handler ikke kun om diversitet og repræsentation. Branchen er som sådan blevet udsultet, som fx børneteatrene og de frie grupper, der knokler for ingen penge. Men i virkeligheden er det der, vi skal sætte ind for at opdyrke det nye potentiale og det nye publikum. Vi skal investere i de laveste dele af fødekæden, før den øverste kan få glæde af udviklingen. Teaterbranchen er bare økonomisk så presset. Og der findes ingen lag i branchen, der ikke er pressede. Vi lever alle under minimumsgrænsen. Jeg har aldrig mødt så mange idealister, som inden for teaterbranchen. Men på en eller anden måde, så kan vi ikke blive ved med at brænde vores lys i begge ender. Det kræver også politisk velvilje og handling, hvis vi skal skabe denne forandring”.

Sandra Yi Sencindiver har altid selv haft fokus på diversitet. Men hun har for nylig fået ny inspiration, da hun fik en helt ny bestyrelse for danskdansk – netop for at få nye perspektiver og ny energi ind. Og her mærker hun en helt anden tilgang til repræsentation og mangfoldighed.

“Nogle af de nye i bestyrelsen er meget unge, og de kommer ikke nødvendigvis fra teaterverdenen. De er vokset op i en tidsånd, hvor de tænker ‘fandme nej, det skal laves om’. Og den selvfølgelighed og kompromisløshed er bare super fed. Det er en energi, jeg er vild med, og som kan være med til at skabe forandringer. Mange af dem kommer fra andre dele af kulturverdenen. Musik, aktivisme, frivillighed og den slags, der tror på, at vi kan lave verden til et bedre sted. Det er interessant at høre deres perspektiver på, hvor de ser udfordringer, og så fokusere på, hvor vi kan gøre en forskel”.

Gør uddannelserne mere tilgængelige

“Vi skal gøre teatret sexet!, siger Sandra Yi Sencindiver. “Vi kan stille os op på scenen og bruge krop og stemme til at fortælle lige det, vi gerne vil. Der er ingen regler. Hvorfor er der ikke flere, der ved, hvor fedt det her rum er? Vi skal videreformidle, hvor fedt og demokratisk teaterrummet er. Derigennem skal vi tiltrække flere og mere alsidige mennesker”.

Problemet med den ensidige repræsentation starter allerede tidligt. Ifølge Sandra Yi Sencindiver er der nogle strukturelle udfordringer også med uddannelser, som gør, at de tiltrækker et bestemt segment.

“Det er stadig meget hvid middelklasse, der har gået på højskole og kommer fra et hjem med klaver, der søger ind på Scenekunstskolen. Dem jeg møder, der kommer fra hjem med immigranter og flygtninge, bliver pacet gennem skolesystemet. De lærer hjemmefra, at de skal gøre mest muligt for landet, og få det bedste job med de bedste jobmuligheder. Så er der lang vej til at vælge teatret. Der er så mange strukturelle ting, der udelukker ikke kun folk med immigrantbaggrund, men også dem, der kommer fra andre socialøkonomiske klasser,” understreger Sandra Yi Sencindiver.

“Vi gør det ikke let for alle at komme ind, for det kræver en række forudsætninger for de mennesker, der skal gå på den skole. Vi skal gøre det klart, at teater har en værdi for os som samfund, at det faktisk også er et erhverv. Mange af de dramatikerne og skuespillere med anden etnisk baggrund, jeg kender, laver det ved siden af en fuldtidsuddannelse. De har alle følelsen af, at de først skal have noget at falde tilbage på. Der er så meget, man er nødt til at gøre først som en integreret, brun dansker. Er der kun plads til de exceptionelle med immigrant- eller arbejderbaggrund, før de kan komme igennem?”

Tidlig indsats er løsningen

Sandra Yi Sencindiver arbejder fortsat på en bredere repræsentation i scenekunsten.

“danskdansks nye bestyrelse udarbejder strategier for at synliggøre, at der findes professionelle uddannelser inden for scenekunst. At Scenekunstskolen ikke kun har uddannelser til skuespillere, men at man også kan blive dramatiker, instruktør, lysdesigner osv. Uddannelserne kunne godt være mere synlige. Der er mange mennesker, der ikke ved, at dramatikerlinjen findes. Eller hvor mange andre linjer end skuespil, der findes på scenekunstskolen. Det er andre forhindringer end hudfarve, der gør, at de ikke søger ind på skolerne,” siger Sandra Yi Sencindiver.

“Det bør være en forpligtelse at gøre uddannelserne og institutionerne mere demokratiske og tilgængelige. I stedet for altid at tørre det af på det led, der ligger længere nede i fødekæden. Der skal være en politisk vilje til at sætte ind og gøre det bedre i alle led. Vi skal investere i at gøre kunst og kultur mere tilgængeligt i folkeskolen, der jo er den mest demokratiske institution, vi har,” afslutter Sandra Yi Sencindiver.

ET STØRRE BILLEDE har udvalgt tre danske filmplakater/pressebilleder fra 2022: Fædre & Mødre, Riget Exodus og Familier som vores, som de mener er symptomatiske for den ensidige tendens. Derefter har de lavet remakes af billederne med et alternativt cast, der viser en mangfoldighed af alder, køn, seksualitet, hudfarve, familieformer, religion, socioøkonomisk baggrund, normbrydende kroppe og personer med handicap – altså mennesker, som er meget ringe repræsenteret i størstedelen af de danske film- og tv-produktioner. De tre nye billeder, som er døbt Forældre, Hospitalet og Vores Familie, er en kunstkommentar på det begrænsede og utidssvarende verdensbillede, der findes og genskabes i dansk film og tv.

Initiativtagere til ET STØRRE BILLEDE er Laura Allen Müller, Sandra Yi Sencindiver, Malaika B. Mosendane, Şiir Tilif og Dorcas Joanna Hansen.

Seneste

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Dansehallerne søger scene-/driftstekniker

Ansøgningsfrist: 15. april 2024
Annonce
Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Redaktionssekretær, journalist og anmelder på ISCENE. Har Kulturmor.dk. Teaterkritiker for Jyllands-Posten, tidligere for Dagbladet Information. Uddannet cand.mag i Moderne Kultur ved Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi ved Aarhus Universitet.
Annonce

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen i Nykøbing Falster i sidste uge for at diskutere en ny scenekunstreform. Debatten forløb roligt,...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening, der i år havde indbudt skuespiller Rasmus Krogsgaard til at præsentere næste års program...