Populært lige nu

Vi skal være et væksthus for det folkelige teater – Mette Wolf er ny teaterchef på Folketeatret

Efteråret byder på mange nye tiltag fra flere nytiltrådte teaterchefer over hele landet. Under temaet Nye chefer – nye visioner tager ISCENE pulsen på,...

Marina Mascarell: “I en tid, hvor polarisering er så tydelig, er vi nødt til at være særligt aktive”

Efteråret byder på en masse nye tiltag fra flere nytiltrådte teaterchefer over hele landet. Under temaet Nye chefer - nye visioner tager ISCENE pulsen...
Annoncespot_imgspot_img

Frøken Jensens liv bliver til teaterforestilling

Det er 100 år siden, at Kirstine Marie Jensen, bedre kendt som kogebogsforfatteren Frøken Jensen, døde. I august 2024 stiller Randers Teater skarpt på Frøken Jensens liv og virke med premieren på forestillingen Frøken Jensens Kogebog, der har Bodil Jørgensen i rollen som den forældreløse pige fra Randers, der ender med at blive en af Danmarks mest succesfulde kogebogsforfatter.

Krydret med musik er Frøken Jensens Kogebog fortællingen om en kvinde, der er forud for sin tid. En kvinde, der på vej op ad den sociale rangstige ændrer på de magtstrukturer, hun er født ind i.

Bodil Jørgensen indtager scenen som Frøken Jensen, som med flair for forretning opfinder og forbedrer opskrifter, så de er moderne og økonomisk træfsikre i en tid, der stadig er mærket efter enevælden, alt imens hun agerer bonusmor inden begrebet overhovedet eksisterede.

Frøken Jensen kom fra Randers

”Min mormor var ikke særlig god til at lave mad, så hjemme hos hende var Frøken Jensens Kogebog et meget vigtigt opslagsværk, men jeg har aldrig tænkt over, hvem der egentlig stod bag den her kogebog, som findes i så mange køkkener, indtil nu. Frøken Jensen mistede sine forældre, da hun var barn, hun fik aldrig selv børn, men blev en fantastisk bonusmor for en lille flok moderløse, og hun vendte sin egen livssituation. Jeg blev fanget af hendes styrke og hendes mod på livet, og det her komplekse og interessante menneske, der står bag et folkeeje af en kogebog, hendes liv og virke kunne jeg mærke, at jeg gerne ville fortælle på scenen,” fortæller Bodil Jørgensen.

Teaterdirektør Peter Westphael supplerer:

”Frøken Jensen er født i Randers, og på Randers Teater vil vi gerne sætte fokus på nogle af de randrusianere, der har haft en stor betydning for de mange, ligesom da vi lavede en forestilling om kunstneren Sven Dalsgaard. At fortælle historien om Frøken Jensens liv på scenen har været en drømmeidé i lang tid. Hun var en fantastisk og empatisk kvinde med et stort hjerte for mad og kunst og for at være noget for andre. Da Bodil Jørgensen sagde ja til rollen, var vi ikke i tvivl om, at nu var tiden kommet. Jeg glæder mig rigtig meget til at præsentere forestillingen, og jeg kan godt love, at det bliver med et fantastisk hold af kunstnere både på og bag scenen.”

Om forestillingen

Med fem skuespillere og to musikere på scenen fortæller musikforestillingen Frøken Jensens Kogebog historien om, hvordan en forældreløs pige fra Randers arbejder sig op og bliver en populær madskribent og ambitiøs forretningskvinde. Samtidig holder hun hus for den bedsteborgerlige Mechior-familie, hvor hun udvikler et livslangt venskab med husets herre og bliver bonusmor for hjemmets fem musikalske børn. Med Frøken Jensens kærlighed og økonomiske støtte i ryggen, ender bonussønnen, Lauritz, som verdenskendt operastjerne.

Frøken Jensens Kogebog spiller på Randers Teater 29. august – 28. september 2024.

Fakta om Frøken Jensens kogebog:
– Udkom første gang i 1901
– Danmarks bedst sælgende kogebog
– Trykt i mere end 1 million eksemplarer

Fakta om Frøken Jensen:
– Døbt Kirstine Marie Jensen
– Født den 17. juli 1858 – død den 7. februar 1923
– Forældreløs og voksede op i Randers hos sin bedstemor
– Udgav flere kogebøger og skrev opskrifter til ugebladet Hjemmet
– Ender som succesfuld forretningskvinde, der også tjener penge på fødevarereklamer og reklamerer for produkter i sine opskrifter

Seneste

Mette Wolf er ny forperson i Dansk Teater

Dansk Teaters medlemsteatre har netop valgt ny forperson i...

Tidligere balletmester Frank Andersen modtager Ballettens Venners Hæderspris 2023

I går uddeltes Ballettens Venners Hæderspris 2023 til Frank Andersen,...

Nørrebro Teater søger teaterdirektør

Ansøgningsfrist: fredag den 3. november 2023

Nyhedsbrev

Annoncespot_img

Udforsk videre

Mette Wolf er ny forperson i Dansk Teater

Dansk Teaters medlemsteatre har netop valgt ny forperson i...

Tidligere balletmester Frank Andersen modtager Ballettens Venners Hæderspris 2023

I går uddeltes Ballettens Venners Hæderspris 2023 til Frank Andersen,...

Nørrebro Teater søger teaterdirektør

Ansøgningsfrist: fredag den 3. november 2023

Bora Boras nye kommercielle chef er fundet

Bora Bora ansætter den erfarne Karin Buhl Slæggerup i...
Annonce
Annonce

Mette Wolf er ny forperson i Dansk Teater

Dansk Teaters medlemsteatre har netop valgt ny forperson i forbindelse med branche- og arbejdsgiverforeningens årsmøde og generalforsamling på Operaen. Ny forperson er Mette Wolf...

Tidligere balletmester Frank Andersen modtager Ballettens Venners Hæderspris 2023

I går uddeltes Ballettens Venners Hæderspris 2023 til Frank Andersen, tidligere solodanser og to gange balletmester ved Den Kgl. Ballet, instruktør og Bournonville-ekspert. Formand for Ballettens...

Nørrebro Teater søger teaterdirektør

Ansøgningsfrist: fredag den 3. november 2023