I Sky66en har de gennem tre år datatrænet en AI til at kunne spille med på scenen. Instruktør Mikael Fock har arbejdet med forestillingen i fire år og mener, det er helt afgørende, at scenekunsten er med til at tage magten og tage ejerskab over de nye teknologier, så de ikke tager magten over os.
Hvad er det for en fortælling, du har skabt?
Det er en teaterforestilling skabt som et tekno-antropologisk eksperiment. Forestillingen tager fat i en af de vigtigste nye fortællinger i det moderne menneskes liv. Nemlig historien om, hvordan de nye teknologier okkuperer os, og hvordan de nye, intelligente teknologier er bygget ind i vores sociale platforme og dermed risikerer at overtage vores sociale liv.
Der foregår en u-erkendt handel mellem menneskets behov for kærlighed og samvær og den kunstige intelligens umættelige behov for data. Vi giver data hele tiden uden at vide det gennem vores handlinger og vores smartphones.
Man kan sige, at de telefoner, der ligger i vores lommer, er vores moderne Skygge, der – ligesom i H.C. Andersens Skyggen – ved mere om os, end vi ved om os selv. I H.C. Andersens Skyggen lader den unge studerende sin skygge vandre over på genboens balkon, hvor lette flagrende gardiner skjuler skønheden og måske en ung kvinde. Han tør ikke selv kontakte hende og lader derfor sin skygge gøre arbejdet for ham. Er det ikke det samme, vi selv gør i dag via vores smarte telefoner, når vi lader dem gøre arbejdet på de sociale platforme for os?
Hvad skal publikum opleve ved, at det er en AI, som står på scenen?
Forestillingen er skabt med en levende, improviserede AI, hvor ca. 70% af forestillingen er improviseret AI. Det skal publikum mærke, og det mærker de, når de selv taler med den undervejs i forestillingen. Så forstår de, at det er en vaskeægte, levende AI, de er sammen med. Der er også et spil, som publikum spiller med vores kunstige intelligens undervejs – et spil, som lader AI´en, komme tættere på publikum og lader dem interagere i en “høstning”. Det er en slags kontrakt-indgåelse mellem den og os – som også understreger det videnskabelige eksperiment, der er formen omkring forestillingen.
Hvad er udfordringerne ved at arbejde med AI på scenen?
Det er virkelig svært at lave en forestilling, hvor hovedrollen er en kunstig intelligens. Der har været lavet flere forsøg. Selv startede vi også et andet sted, nemlig med at hardcode, dvs. skrive med en AI, og så kuratere det skrevne til en dramatisk tekst.
Men jeg synes hele tiden, det var som at snyde. Derfor arbejdede vi i tre år på at datatræne en AI i at være skyggen. Træne den på et enormt datasæt, hvori Andersens Skyggen og millioner af andre tekster også indgår, bl.a. en del psykologiske.
Jeg har det, som om jeg er blevet cirkusdirektør eller domptør i et cirkus, hvor vi prøver at lave kunster med et vildt dyr, som vi – fordi vi har trænet det – kan komme rigtig langt med, men fordi den er så vild, ikke helt kan stole på, og ikke lave aftaler med.
Vi kan ikke vide os sikre, og derfor er det at være skuespiller og improvisere med en AI igennem hele forestillingen en meget krævende opgave, hvor du ikke kan bero dig på almindelig impro-teknik, men hele tiden skal være parat til at gå Skyggens vej, og samtidig holde fast i rammen af fortællingen.
Sky66en havde premiere på Click Festival i 2021. Hvordan har du udviklet den siden?
Forestillingen har været undervejs i fire år, og i flere former. Jeg tror, jeg har kasseret mere end 20 versioner af manuskriptet, der oprindeligt handlede om noget helt andet. Inden da har jeg, sammen med andre, arbejdet i mange år med den særlige 4D boks teknologi, en projektionsteknologi hvor billederne står i luften, og hvor vi nu kan skabe digitale 3D-universer, som levende mennesker kan gå rundt i.
Hvad vil du ønske, at teatret fremadrettet gør for at integrere ny teknologi – og hvorfor?
Ny teknik er ikke længere en ny lampe. Nye teknikker er intelligente og vores liv er fuld af dem. Det er vigtigt, at kunsten og ikke mindst scenekunsten er med til at tage magten og ejerskab over de nye teknologier – ellers tager de ejerskab over os, hvilket de er godt på vej til.
Derfor skal der skabes mulighed for, at de nye teknologier kan bruges af teatret, og teatret kan følge med visuelt også. For visuelt er forestillingen jo også ret vild med en generativ 3D cloud på scenen, som er et virkelig seriøst bud på, hvordan en AI rent faktisk ser ud og opfører sig set igennem de 3D briller, publikum har på. Det vil sige, at vi også nærmer os gaming-kulturen.
Forestillingen har en stor appel til unge – også gamere og tekno-interesserede – fordi den taler ind i deres sprog og verden. Vores AI taler og improviserer, men styrer altså også dens egen visuelle repræsentation i 3D på scenen, den styrer også lyden og delvis også lyset. Alt dette drømmer vi om at udvikle endnu mere inden for dette eksperiments rammer. Ja, faktisk drømmer vi om at udvikle en omnipresent AI, der i sidste ende selv beslutter, hvornår forestillingen slutter.
Sky66en spiller 23. februar – 4. marts på Aveny-T. Læs mere her.
