Populært lige nu

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...

HamletScenen søger produktionsansvarlig

Ansøgningsfrist: 28. april 2024.
Annoncespot_imgspot_img

Askepot-musical med helt nye sange af Rasmus Seebach

Et af historiens allerstørste kærlighedseventyr iføres nye klæder, når Lion Musicals næste år samler kendte navne som Caroline Henderson, Stig Rossen og Pelle Emil Hebsgaard i Askepot – The Musical – med helt nye sange af Rasmus Seebach.

Skoene er stadig af glas, den onde stedmor er stadig ond og den store kærlighed er stadig på spil – men ellers er intet helt ved det gamle i Askepot – The Musical. Lion Musicals præsenterer næste år en af historiens største kærlighedshistorier på en helt ny, moderne og musikalsk måde – og ikke mindst med helt nye sange af Rasmus Seebach.

Vi kender alle Brødrene Grimms næsten 200 år gamle eventyr om den unge Askepot, der må gå så grueligt meget igennem for at få sin prins, for ikke at nævne sin retfærdighed. Men selvom fortællingen – ikke mindst i Disneys klassiske tegnefilmsversion fra 1950 – har sat sig i hjerterne på os alle, så er det også tid til at give historien om Askepot en tidssvarende makeover, som præsenterer eventyret på en ny, underholdende og overraskende måde.

Line Knutzon debuterer som musicaldramatiker

I  Askepot – The Musical er der ingen talende mus eller spurve med nål og tråd i næbbet, men det betyder ikke, at der er sparet på magien. Bag musikken står Rasmus Seebach, der i tæt samarbejde med Ankerstjerne og Andreas Sommer har skrevet en samling spritnye sange til  Askepot – The Musical.

Bag manuskriptet står Line Knutzon, der for første gang træder ind på musicalens store scene. Den prisbelønnede manuskriptforfatter er blandt andet kendt for værker som Snart kommer tidenGuitaristerne og Først bliver man jo født. Hun mestrer evnen til at forene det poetiske og dramatiske med det humoristiske og til tider tåkrummende genkendelige. En evne, der skal få publikum til både at grine og græde, når hendes manuskript fører et eventyr ind i vor tids hæsblæsende virkelighed.

”Vi har arbejdet på Askepot – The Musical i flere år, og vi er fantastisk glade for at kunne få lov til at præsentere den i dag. Vi har haft en drøm om at skabe en Askepot til tiden – en ny, eventyrlig og sjov popmusical baseret på et af verdens mest berømte eventyr, og med sange af kongen af dansk pop. Det er lykkedes. Vi har det vildt sjovt med at udvikle historien og hele universet, og alle vores stærke kræfter omkring musicalen glæder sig til at præsentere hele Danmark for det færdige resultat om godt et år,” udtaler Executive Producer Thomas Langkjær fra Lion Musicals.

Askepot - The Musical. Foto: Lion Musicals
Rasmus Seebach skriver helt nye sange til Askepot – The Musical. Foto: Lion Musicals

Helt nye sange

Rasmus Seebach er den bedst sælgende danske artist gennem de seneste knap 15 år. Han har skrevet helt nye sange til musicalen sammen med to af sine faste samarbejdspartnere, Ankerstjerne og Andreas Sommer. Det er første gang nogensinde, at Rasmus Seebach skriver nye sange til en musical, og lige netop hans evne til at lave popsange, der på den ene side tager udgangspunkt i årtiers dansk musiktradition, og på den anden side ikke er bange for at føre musikken i nye retninger, gør ham perfekt til en musical, der netop gør det samme med Brødrene Grimms gamle eventyr.

“Som mange andre er jeg vokset op med historien om Askepot. Jeg ved, hvor stor en plads, fortællingen har i os alle, unge som gamle. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker at skrive sange om kærlighed. Derfor er det en ægte sangskriverdrøm at få lov til at skrive musik til et af verdens største kærlighedseventyr. Jeg glæder mig til at komme med mit take på, hvordan musicalmusik også kan lyde. Moderne i udtrykket, men stadig med respekt for genren. Jeg lover, at Ankerstjerne, Andreas Sommer og jeg gør alt for, at sangene lever op til Askepots klassikerstatus og publikums forventninger,” udtaler Rasmus Seebach.

Askepot anno 2024

 Askepot – The Musical begynder fortællingen i nutidens pulserende og ikke altid lige eventyrlige modebranche. Her møder vi Ella, en hårdtarbejdende og håbefuld ung kvinde, der drømmer om en plads blandt designere, catwalks og topmodeller. Det store modeshow er lige rundt om hjørnet, men Ella er på bunden af hierarkiet, ganske vist med et hjerte af guld, men ude af stand til at sige fra over for urimelige chefer og lige så urimelige arbejdsforhold.

Helt galt går det, da Ella – i et kikset forsøg på at servere kaffe for showets supermodel Jean Claude Barriere – slår hovedet og besvimer. Da hun vågner, befinder hun sig pludselig midt på den travle markedsplads i en magisk eventyrverden. Fuld af forvirring forsøger Ella at finde ud af, hvor hun er, og ikke mindst, hvem hun er – det eneste, hun ved, er, at hun vil ud af sin mærkelige drøm og tilbage til virkeligheden. Men hvordan gør man det, når man er fanget i et eventyr?

Ellas kamp for at finde vejen hjem – og for at finde sig selv og sin egen stemme i denne verden – er lang og farefuld. Først må hun gennemleve hele eventyret om Askepot, hvilket absolut ikke er nogen nem opgave, når det blandt andet indebærer en særdeles ond stedmor og to rædselsfulde stedsøstre uden skyggen af søster-sind. Heldigvis byder Ellas vej tilbage til virkeligheden også på et møde med Den Gode Fe, et par smukke sko af glas, og ikke mindst et romantisk kys med Prinsen under stjernerne.

Askepot - The Musical. Foto: Lion Musicals
Johanne Millands skal spille titelrollen i Askepot – The Musical. Foto: Lion Musicals

Kendte navne på rollelisten

I rollen som Ella/Askepot ses den unge komet Johanne Milland, der fik sit store filmgennembrud med sin hovedrolle i det romantiske drama Venuseffekten (2021) – hvor hun blev nomineret til både en Robert- og en Bodil-pris.

I dobbeltrollen som den onde stedmor og kynisk chef fra modebranchen kan publikum glæde sig til at opleve den rutinerede sangerinde og musicalstjerne Caroline Henderson, og i rollen som kammertjener/Andreas kan publikum opleve én af Danmarks største Youtube-stjerner, Rasmus Brohave, der får sin debut som skuespiller. 

Cristopher Schøllhammer Rørmose spiller dobbeltrollen som supermodellen Jean Claude Barriere og Prinsen, mens Pelle Emil Hebsgaard spiller Den Gode Fe/Chefdesigner, og Askepots to onde stedsøstre spilles af Kirstine Moses og Maja Glenber. Og så indtager Stig Rossen rollen som Kongen/Chefen for modehuset. I alt medvirker godt 30 sangere, dansere og skuespillere på scenen.

Haute couture-kostumer

Modsat Disneys version bliver det ikke musene og spurvene, der samler trådene i  Askepot – The Musicalmen derimod Thomas Agerholm, der bl.a. stod bag instruktion af Klokkeren fra Notre Dame, Atlantis og The Bodyguard – The Musical. Med sig har han scenograf Benjamin La Cour, der skaber forestillingens scenografi, og designeren Soeren Le Schmidt, der står bag de mange haute couture-kjoler og -kostumer.

Askepot – The musical får verdenspremiere 7. marts i Tivolis Koncertsal og tager derefter på turné til Aarhus, Odense, Esbjerg, Aalborg, Ringsted, Viborg, Vejle og Randers.

Seneste

KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg

Den første udgave af teaterfestivalen under navnet KLAP er...

Managing Discomfort – flot varieret festival over to måneder

Performancefestivalen med det foruroligende navn Managing Discomfort er netop...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for,...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg

Den første udgave af teaterfestivalen under navnet KLAP er...

Managing Discomfort – flot varieret festival over to måneder

Performancefestivalen med det foruroligende navn Managing Discomfort er netop...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for,...

SWOP festival: Danseglæde og fællesskaber, som knytter bånd 

Hvilken rolle spiller dansen i vores liv, og hvordan...
Annonce
Annonce

KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg

Den første udgave af teaterfestivalen under navnet KLAP er blevet afviklet i Esbjerg i løbet af den forgangne uge med masser af oplevelser for...

Managing Discomfort – flot varieret festival over to måneder

Performancefestivalen med det foruroligende navn Managing Discomfort er netop afsluttet efter lidt over to måneder med to forestillinger om ugen. Festivalen, der er arrangeret...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for, at sæson 25/26 bliver en sæson med fairness i højsædet med denne venlige påmindelse om...