Populært lige nu

UP Comedy Festival 2026 er et overflødighedshorn af varieret komik

UP Comedy Festival har igen haft kraftigt vokseværk og byder i år på over 60 forskellige komikere, der næsten alle har en times shows...
Annonce

★★★☆☆☆ HEX – tværæstetisk heksegryde koger over med idéer

Liv Helm, Olga Ravn og Jeanett Albeck tager i HEX på Det Kongelige Teater livtag med hekseafbrændingernes underbelyste kapitel i danmarkshistorien. Melankolsk musik, historiske begivenheder og poetiske, visuelle tableauer puttes i heksegryden og ud af den boblende røg opstår et lidt overmættet sammenkog af udtryk og stemninger. 

Annonce

HEX er baseret på historiske fakta om en række trolddomsprocesser i Nakkebølle og Aalborg i slutningen af 1500-tallet og starten af 1600-tallet. Historien sammenfletter seks danske trolddomsanklagede kvinders fortælling i en blanding af live-musik, sange, butoh-dans og videoprojektioner. Der er med andre ord smæk på udtryksformerne. 

HEX, Det Kongelige Teater. Foto: Camilla Winther
HEX, Det Kongelige Teater. Foto: Camilla Winther

Olga Ravns lyriske tekst er baseret på historiske og folkelige kilder og udfolder et lidt langstrakt handlingsforløb om de seks kvinders mistanke, anklage, rettergang og straf. Historien får krop og stemme af et dygtigt hold skuespillere, som på skift indtager de forskellige roller. Valget af en beskrivende, distancerende spillestil gør dog kvindernes tunge skæbner svære at mærke. Men der opstår enkelte rørende glimt, når en mor tappert smiler til sin datter, selvom hun uforvarende har vidnet mod hende. Eller når den upersonlige formidling af torturens gru skaber en rislende fornemmelse for den absurde normalitet i heksejagtens uhyrligheder.

Smuk, musikalsk magi

Kvindernes historie flettes sammen med sange inspireret af gamle folkesagn og opskrifter, som fremføres kraftfuldt af alle de medvirkende. Den folkloristisk klingende musik spilles live på scenen af Jeanett Albeck, en cellist og en percussionist og tilføjer den historiske handling et velfungerende mytologisk element. Vi trækkes gennem musikken ud af det objektive og ind i det drømmende og magiske. 

Det overnaturlige og rituelle understøttes af Freya Sif Hestnes’ videodesign, hvor farvede olier, lightere, læbestifter og en kvindemund, der tygger på et vingummibarn, møder blod, røg og væsker. Videoerne skaber en sælsom fornemmelse for den folkelige overtro. Men det surrealistiske, visuelle univers står i en lidt for stærk kontrast til den tragiske fornemmelse for langsom, pinefuld forandring, som skabes af de medvirkendes langsomme bevægelser og brugen af tematiske gentagelser. 

Annonce
HEX, Det Kongelige Teater. Foto: Camilla Winther
HEX, Det Kongelige Teater. Foto: Camilla Winther

Bratte stemningsskift

Det melankolske og udstrakte brydes også af mere humoristiske elementer. Og her bliver sammenblandingen af udtryk for alvor rodet. Jeanett Albeck indtager løbende scenen iført plyssede, lilla gedebukkebukser, højt hofhår med snoede eventyrhorn og en stram, hullet crop-top. Med skælmsk fortællerstemme fremfører hun komisk selvmodsigende grunde til, at kvinder er blevet anklaget for trolddom eller en liste over hvilke udgifter, der er forbundet med at brænde en kvinde på bålet. 

Gedebukken med bart maveskind og kavalergang bliver på den ene side en satire over tidens forestilling om den fordærvelige og forførende kvinde i ledtog med djævelen. Men på den anden side bliver den også et lidt forstyrrende element i det melankolske, skæbnesvangre univers.

Annonce

Og når Christian IV i flere scener render rundt i underbukser og leger kuk-kuk, er det en sjov udstilling af, hvordan magthaveren dyrker sine indfald, imens de kloge koner brændes i fornuftens og oplysningens navn. Men det bryder indlevelsen i kvindernes frygt, overlevelsestrang og fællesskab. 

HEX, Det Kongelige Teater. Foto: Camilla Winther
HEX, Det Kongelige Teater. Foto: Camilla Winther

Gryden lidt for fuld

HEX emmer af smukke billeder, rammende symbolik og musikalsk harmoni. Med et usædvanligt stærkt hold af kvinder både på og bag scenen er det intet under, at heksegryden er ved at boble over at kunstneriske idéer.

Men på trods af, at de mange elementer er interessante hver for sig, mødes de aldrig rigtigt i et samlet koncept. Det er simpelthen svært at finde ud af, hvornår man skal oplyses, røres, udfordres og underholdes. HEX fortjener dog anerkendelse for sin legesyghed og for at sætte fokus på en interessant tid, hvis kvindebilleder fortsat lurer i tidsåndens skygge. 

Manuskript: Olga Ravn og Liv Helm. Iscenesættelse: Liv Helm. Sange og musik: Jeanett Albeck. Scenografi, kostumer, videokoncept, videodesign: Freya Sif Hestnes. Videodesign: Rasmus Kreiner. Lysdesign: Michael Breiner. Animation: Maya SB. Koreografi og butoh-undervisning: Yael Gaathon.

Medvirkende: Kirsten Olesen, Ellaha Lack, Christine Albeck Børge, Kitt Maiken Mortensen, Marie Bach Hansen, Jeanett Albeck, Yael Gaathon m.fl.

HEX spiller Det Kongelige Teater 28. april – 8. juni 2023.

Seneste

★★★★☆☆ Sacre: Det første offer – Musikalsk urkraft drukner i intellektuelt tankeeksperiment

Copenhagen Phil afslutter sin eksperimenterende Melodrama-serie med en musikdramatisk...

Eva Præstiin bliver ny direktør for Dansehallerne

Den 1. november tiltræder Eva Præstiin som ny direktør...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

★★★★☆☆ Sacre: Det første offer – Musikalsk urkraft drukner i intellektuelt tankeeksperiment

Copenhagen Phil afslutter sin eksperimenterende Melodrama-serie med en musikdramatisk...

Eva Præstiin bliver ny direktør for Dansehallerne

Den 1. november tiltræder Eva Præstiin som ny direktør...

Drama i Diamanten III – Matador nyfortolkes som Ludo

Til tredje udgave af Det Kgl. Biblioteks dramatiksatsning Drama...

Fire scenekunstnere er blandt modtagerne af Wilhelm Hansen Fondens hæderspriser 2026

Wilhelm Hansen Fonden offentliggør i dag modtagerene af årets...
Josefine Brink Siem
Josefine Brink Siem
Dramaturg, ph.d. Content Specialist for KENDA Europe Freelance skribent for ISCENE. Anmeldelsesredaktør for www.peripeti.dk. Har beskæftiget sig bredt med forskning, undervisning og formidling inden for scenekunstområdet.

★★★★☆☆ Sacre: Det første offer – Musikalsk urkraft drukner i intellektuelt tankeeksperiment

Copenhagen Phil afslutter sin eksperimenterende Melodrama-serie med en musikdramatisk fortolkning af Israel-Palæstina-konflikten med afsæt i fortællingen om Abraham og hans sønner. Men hvor Christian...

Eva Præstiin bliver ny direktør for Dansehallerne

Den 1. november tiltræder Eva Præstiin som ny direktør for Dansehallerne. Med en stærk kulturfaglig profil og mere end 25 års erfaring fra dansk scenekunst...