Populært lige nu

Vejrudsigt for scenekunsten: Det er vigtigt at tage den akavede samtale

Som optakt til Living on the edge – IETM Aarhus 2023 var temaet for denne uges morgenbriefing hos Performing Arts Platform forholdet mellem Danmark,...

Dansk Samtidscirkus stifter ny brancheforening

Den nystiftede brancheforening Dansk Samtidscirkus vil blandt andet arbejde for ligestilling af cirkus som scenekunstform og udbrede kendskabet til de nyere cirkusgenrer.  Cirkus har været...

Den internationale tankegang udvider vores horisont

CPH STAGE skal både tilbyde nye perspektiver til det danske publikum og skabe en øget opmærksomhed om dansk scenekunst for resten af verden. Det...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★★☆ Vilde Kaniner & Underlige fisk – genfødte ord i overlegen laidback-stil

Vilde kaniner & Underlige fisk Café Liva er egentlig ikke en cabaret, men en stramt monteret collage, der får os til at spidse ører og lytte til Peter A.G. Nielsens tekster, mens hele båden gynger med på trioens overlegne musikalske flow.

Lasse Schmidt, Jacob Morild og Jesper Asholt står sammen bag Peter A.G.-mosaikken Vilde kaniner & Underlige fisk. Samme trio leverer varen fra scenen, der er skåret helt til benet med tre stole og et par guitarer.

Herrerne er i ens sorte jeans, skjorte, gummisko og varierende grader af fuldskæg som tre fabulerende spejlbilleder af Peter A.G. selv. Det er nu ikke manden, men hans ord, der er i centrum i denne virkelig vellykkede fortolkning af et livsværk.

Det er teksterne, det handler om

Som ung i Aarhus i 80’erne kunne man ikke undgå en pæn sjat Gnags-koncerter, men selvom jeg derfor stadig kan huske teksterne fra dengang, er det ikke et band, jeg har båret med mig, og jeg har ingen anelse om, hvad Peter A.G. siden har lavet med eller uden bandet. Men Vilde kaniner & Underlige fisk får mig til at spidse ører og opdage teksterne på ny. Både de, der legende vrider og vender sproget, og dem, der allerede dengang sagde meget af det, vi går og taler om nu.

Det er teksterne, det handler om. De er ikke pakket ind i en historie, men får lov at tale for sig selv. Naturligvis kan hverken Jacob Morild eller Jesper Asholt dy sig for at udvikle tilløb til karakterer undervejs i de forskellige sange, men mimik og gestik spiller som fraseringer og arrangementer direkte ind i en rundtur i Peter A.G.’s mangfoldighedsanprisende univers.

Vilde Kaniner & Underlige Fisk
Vilde Kaniner & Underlige Fisk på Café Liva. Foto Brita Fogsgaard.

Totalt sammenspillet trio

Konceptet er enkelt. Sangene bundtes et par stykker ad gangen. Af og til looper de ind og ud af hinanden. Enkelte talesynges, nogle bliver duetter. Enkelte arrangementer ligger tæt op ad originalen, andre noget længere fra. Musikken flyder i en næsten ubrudt kæde, så vi når et forbløffende antal titler igennem i to tætte sæt, der holder intensiteten fra start til slut.

Mr. Swing King udføres med Peter A.G.-agtig fjolledans, siden bliver de alle skæve af en stråhat. Jesper Asholt er først burhøne og får siden lange ører på til Funky som en hund og Går med hunden gennem byen.

De mere tossede indslag, som har resonans i mange af teksternes tendens til volapytisk ordleg, afbalanceres elegant af Morilds sardoniske versioneringer af fx Burhøns og af Asholts fragile sans for melankoli. De formår undervejs at lyde både som Røde Mor, John Mogensen og en snert af Johnny Madsen, men mest af alt klinger de bare uhyre godt sammen med deres meget forskellige registre og personaer, der her med laidback overskud forenes med Lasse Schmidts stilsikre guitar i en totalt sammenspillet trio.

Vilde Kaniner & Underlige Fisk
Vilde Kaniner & Underlige Fisk på Café Liva. Foto Brita Fogsgaard.

Lad tårerne strømme, isbjerge smelte

De kan kalde kærligheden frem med blød skrøbelighed i Kærester for at slå over i ravende galskab i Fuldmånevanvid. Morild rammer hjertet, når han lader ”tårerne strømme, isbjerge smelte,” før Asholts rørende stemme tager os endog længere ind i mørket. På den anden side findes fællesskabet i en cool udgave af Når jeg bliver gammel.  

Vi slingrer selvfølgelig også ned ad Vestergade, tager på Safari og går på vores fødder, inden det kulminerer med signatursangen Rytmehans.

Er vi i live eller hva?

Det tror jeg nok, vi er, ovenpå denne smukke, swingende, charmerende hyldest til en sangskriver, der samtidig bliver en fortælling om en danskhed, der engang var, i tekster, der med oprigtig undren stiller spørgsmål og skaber stemninger, som atter er aktuelle i et samfund, der har taget en helt anden drejning, end vi kunne forestille os i 1980’erne.

Tekster: Peter A. G. Nielsen. Musik: Peter A. G. Nielsen og Gnags. Lyddesign: Kenneth Kreutzfeldt. Lyddesign: Jesper Frendø.

Medvirkende, sammensætning og arrangement: Lasse Schmidt, Jacob Morild og Jesper Asholt.


Vilde kaniner & Underlige Fisk spiller 27. april – 3. juni 2023 på Café Liva.

Seneste

★★★★☆☆ One for the Sea – tankevækkende lydvandring om og ved havet

The Ocean Race, der er verdens hårdeste kapsejlads, gør...

★☆☆☆☆☆ Tivolirevyen 2023 – ideforladt og pinligt selvsmagende

Tivoli genopliver atter havens revytradition. Det skulle de nok...

★★★☆☆☆ Parents Playlist – børnesange og boomerhits i hjertevarmt men rodet livsportræt

Med Minna Johannesson i instruktørstolen tager Teater Nordkrafts på...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★☆☆ One for the Sea – tankevækkende lydvandring om og ved havet

The Ocean Race, der er verdens hårdeste kapsejlads, gør...

★☆☆☆☆☆ Tivolirevyen 2023 – ideforladt og pinligt selvsmagende

Tivoli genopliver atter havens revytradition. Det skulle de nok...

★★★☆☆☆ Parents Playlist – børnesange og boomerhits i hjertevarmt men rodet livsportræt

Med Minna Johannesson i instruktørstolen tager Teater Nordkrafts på...

★★★★☆☆ Ritual – Rejsekammeraten – sanselig sorgrejse i rivende toner

Sew Flunk Fury Wit afslutter smukt dette års sæson...

København Danser vil redde verden med scenekunst

Duoen Ulrik Birkkjær og Thomas Mieth står bag det...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet Sport & Kulturchef i DGI Byen & Øksnehallen, fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

★★★★☆☆ One for the Sea – tankevækkende lydvandring om og ved havet

The Ocean Race, der er verdens hårdeste kapsejlads, gør i disse dage stop i Aarhus, som den første danske by nogensinde. I forlængelse heraf...

★☆☆☆☆☆ Tivolirevyen 2023 – ideforladt og pinligt selvsmagende

Tivoli genopliver atter havens revytradition. Det skulle de nok have undladt. Der er meget langt mellem snapsene i Tivolirevyen 2023, der mest består af...

★★★☆☆☆ Parents Playlist – børnesange og boomerhits i hjertevarmt men rodet livsportræt

Med Minna Johannesson i instruktørstolen tager Teater Nordkrafts på alle måder eklektiske teaterkoncert Parents Playlist publikum i hånden og ind i forældrelivets følelser. Gennem...