★★★★☆☆ Hjørring Revyen 2023 – festlig fejring af de første 50 år

Hjørring Revyen fylder 50 i år og fejrer sig selv med en gedigen og som altid suverænt musikalsk udgave, der både hylder oprindelsen og cementerer de seneste års tekstlige og musikalske udtryk.

Mange af de aktører, der ved med til at starte og udvikle Hjørring Revyen, mødte op til jubilæumsudgaven, og det var da også dem, vi først fik at se. I en lille film, Telefonlisten, fik de hurtigt gjort en fjer til fem høns eller rettere en invitation til premieren til en blodig og meget mystisk affære.

Filmen blev fulgt op med en hurtig aflevering af en række af de shorties, som er blandt revyens unikke bidrag til genren. En shorty er et kort replikskifte med en billedlig pointe, således kan en fugl på et rullebræt være både en trækfugl og en rullekrave, ligesom man naturligvis kan få en mink med en vognstang.

Hvem åd kagen?

Donald Andersen var atter tilbage i revyen og brillerede i sin egen INTERnationaltMEZZO, hvor han forener det absurde med det musikalske som trommestikkende beatbox, der giver alle lyde en klang af tidens idioter fra Trump og Biden over Putin og Zelenskyy med en afstikker til Tintin og Terry. Overmåde skøn er han også som læspende studievært, der præsenterer fodboldsange fra hele landet, og som insisterende bedemand i den ellers lidt haltende Borte med Vesten, der afhandler Nye Borgerliges nedsmeltning som western.

Christiane Gjellerup Koch og Morten Staugaard er nye på scenen i år. Hun har mest at rive i og danser herligt padle-forfjamsket rundt i 50+, mens Trine Gadeberg intimiderer publikum mere frontalt i denne variant over “den tatentløse artist”. Mere smæk er der dog på Christiane Gjellerup Koch i hendes og Kamilla Wargo Breklings Kagen, hvor et monumentalt raseri over svigt og mangel på fællesskab udløses af en spist kage.

Vi har en plan

Den kage har Preben Kristensen gået og småhapset mellem numre. Lettere frustreret over, at ingen bemærker ham og hans jubilæer i Mads Knarreborgs Thalia kaldte. Efter kage-gate lyser han hele revyen op i Leif Fabricius og Trine Gadebergs stilfærdige vise Byens stolte søn med refleksionen over, hvordan verden ville se ud, hvis Putin var blevet født i Vendsyssel.

Hjørring Revyen har ikke haft tradition for politikerparodier, men var i år snublende tæt på i flere indslag. Morsomt dog i Kasper Le Fevres Det store kup, hvor regeringen – der i en anden sketch optræder som Frankensteins trehovedede monster, der kun kan gå baglæns – personificeres af Olsenbanden med Trine Gadeberg i front som Egon/Mette, selvfølgelig suppeleret af Christiane Gjellerup Kochs frustrerede Yvonne/Pia Olsen Dyhr.

Trine Gadeberg har naturligvis også Pelle på fem og et halvt år med. Han har denne gang været til dragqueenshow på biblioteket og trækker sikkert endnu et stik hjem med sin finurlige børneprisme på de voksnes fordomme og tåbeligheder. Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre står bag mange af årets tekster og denne er i den skarpe ende, mens en del bliver lige lange nok i spyttet. Det gælder ikke Det allersidste ord, hvor Le Fevre leverer den skønneste parodi på Mikael Bertelsen.

Så tager vi lige 50 år til

Musikken fylder mindre i år, men der bliver plads til et gensyn med dansktopsangerne, der i år fornægter klimaforandringerne. Kikset tøj og jysk sølvpapirshat er altid sjovt, men pointen er trods gode svirp til publikum identisk med sidste års nummer. Fin energi er der til gengæld i Jan Svarrer og Henrik Baloo Andersens ensemblenummer Smart værktøj om kommissioner som syltekrukker, mens Kasper Le Fevre stilfærdigt-blæret giver Trine Gadebergs eksistentielle Fastforrentet boliglån som smægtende solo-ballade.

Det fremragende afslutningsnummers medley af numre fra 1973 binder smukt sløjfen tilbage til 50-års hyldesten. Jubilæumsårgangen vil nok ikke gå over i historien, men står som en gedigen revyoplevelse med et meget velkomment comeback til Donald Andersen. Jubilæet fejres også med en bog, og årets program er i sig selv en lille mindebog med billeder af alle de 50 revyhold.