★★★★☆☆ Out of The Blue – fint fabulerende vandreforestilling i Nordhavn

Det internationale ensemble Assemble Theatre Collective inviterer på åbent hus i Nordhavn og bringer os Out of The Blue gennem områdets mange by- og naturrum i en varm og håbefuld hyldest til havnen og til fællesskaber før og nu.

Er dette virkelig teater? En kvinde er lidt usikker på, om hun er landet det rigtige sted, da ejendomsmægleren Sandra speed-pitcher Nordhavns forjættede muligheder for både bolig og erhverv. Men jo, den er god nok. Assemble Theatre Collectives Out of The Blue er en vandreforestilling, hvor skellet mellem virkelighed og fiktion kan være svært at få øje på.

Annonce

Uklare skel og sammenglidende virkeligheder er jo en pointe i sig selv i denne frembrusende genre, hvor publikums kroppe i større eller mindre grad indgår i værket. Det fungerer fremragende her, hvor historien er bygget på lokale fortællinger, udspiller sig i Nordhavns meget blandede by- og naturrum, og bindes sammen af et drys af magi gennem karakteren Ariene, der namedroppes adskillige gange undervejs og vækker tydeligt ubehag hos Sandra.

Selvfølgelig er der en podcast

Først er hun dog vældigt i hopla og gør sammen med et yngre par bosat i Nordhavn alt for, at vi skal være glade og købelystne. Vi får afklaret, hvilket (købe)dyr vi er, og således stemte bevæger vi os afsted langs Sandkajs store, nye byggerier. Det unge par sludrer med os på skift som research til deres podcast om området, hvor vi blandt andet kan give bud på et slogan for en kommende borgmesterkampagne. Sødt og insisterende – og samtidssatire med et glimt i øjet.

Denne virkelighed sløres en smule af et par sære, syngende fuglekarakterer og to kvinder, der passerer os med skiftevis sæbebobler og vandpistoler. Helt punkteret bliver den, da vi møder et lidt flosset søskendepar, der afbryder Sandra og byder os ind i deres interimistiske hjem på havnefronten. Næste stop er hos Nordhavnens Nymfer, en flok af døve kvinder, der også gemmer på minder om havnen. Tre børn danser tavst på kajen over for Den Internationale Skole.

Knejsende arkitektur og blåt vand

Vi følger glade med og selvom Sandra klager over at være bagud, holder vi et flanerende, vegeterende tempo med tid til at tage omgivelserne ind og fundere over, hvad eller hvem denne Ariene mon er. Historien spidser til, da en selvbestaltet havnefoged, en tingfinder og en havfrue støder til og kaster lys over Sandras fortid og med ét sætter kursen et helt andet sted hen.

Out of The Blue er arrangeret i forbindelse med, at København er Arkitekturhovedstad, men et af forestillingens fine greb er, at den bringer os fra det meget overvældende og varierede nybyggeri og videre ind i skjulte kroge, langs byggepladser og ud i den uberørte natur, der stadig gemmer sig rundt omkring. Vi får opmærksomheden på de forskellige flader, teksturer og farver. Vi sanser vandets blågrønne bevægelser, hvor end vi går. Vi knejser med nakken mod de høje bygninger og krammer hånden om den lille sten i græsset.

We All Live In A Yellow Submarine

Katinka Hurvig Møllers manuskript balancerer fint mellem den meget direkte dagligdags tale og de mere porøse og melodramatiske stykker fra havnens oprindelige beboere. Nostalgien får plads, men tager ikke over. Snarere oplever vi en blid inderlighed, da vi mod slut er nået frem til Arienes fest efter fælles afsyngning af Beatles Yellow Submarine på paraden dertil. Ganske naivt, men ikke desto mindre sniger oplevelsen af fællesskab sig fuldtonet ind. Det er vandreforestillingers force og her er det sat i en overraskende og mediscenesættende scenografi.

LÆS OGSÅ: “Vær modig, verden er din scene” – Out of the Blue sætter fokus på havnen

Carol Hayes har iscenesat det blandede hold af amatører og professionelle skuespillere med en klar tone, der ikke er bange for hverken det intime eller det prangende. Nogle karakterer er lige på kanten til karikaturen, men dog såre menneskelige i deres savn og forsøg på at overkomme de voldsomme forandringer, som byudvikling også er.

Out of The Blue lykkes med at vise havnens udvikling og den betydning, bevægelsen har på godt og ondt. Den giver plads til det triste, men er ikke en forfaldshistorie, men derimod en både varm, humoristisk og håbefuld fællesskabsfortælling.

Læs mere og se spilledatoer her.