★★★★★☆ This is not Romeo and Juliet – karismatisk kærlighedshyldest til livet i en krigstid

Den prisvindende danser og koreograf, Palle Granhøj, er aktuel med This is not Romeo & Juliet på Teater V. De seks kunstnere, unge som garvede, danser og spiller en vis legemsdel ud af bukserne. Med humor og karismatiske udtryk for passion og lidelse fremstilles kærligheden i en kaliber, man vil gå i døden for.

Hvis ikke det er Shakespeares berømte Romeo og Julie, er det næsten skræmmende, for mere intense og rørende kærlighedsscener skal man lede længe efter. Og det er vel, hvad man kan forvente, når man sætter hele tre par Romeo og Julie på scenen på én og samme tid. Det musikalske par, det unge par og det modne par slår alle gnister på hver deres måde.

Forestillingen havde ur-premiere i Litauen den 11. august under Kintai Music Festival. Siden har den haft Danmarkspremiere i Aarhus og nu i København. Palle Granhøj tænker både sorg og glæde ind i kærlighedens mange ansigter. Hvordan elsker man, når krigen ånder en i nakken, og tabet af både fædrelandet og ens nærmeste er en daglig trussel? Det er spørgsmål, der optager Granhøj Dans midt i Europas nye virkelighed.

Svimlende kærlighedsmusik 

Musikken styrer slagets gang fra sprødt hviskende, poetiske passager til galoperende, ekstatiske løb med ekvilibristisk bueteknik. Musikerne spiller udenad enten gående, liggende eller siddende. Musikken kommunikerer samtaler, stemninger og følelser med veldoserede varme og kolde klange til de dansede udtryk. Et sandt overflødighedshorn af blændende teknisk variation og kunstnerisk overskud.

Der er uddrag fra passionerede komponister som Prokofiev, Gounod og Berlioz, men også kompositioner af musikerne selv. Dalia Dedinskaite og hendes mand Gleb Pysniak er ikke overraskende nogle de mest prominente og prisvindende musikere i de baltiske lande med internationale karrierer. De udgør tilsammen også duoen Duettissimo og er direktører for Kintai Music Festival.

Kærligheden tåler alt

Sofia Pintzou og Marius Pinigis er kendte ansigter i Granhøj dans. De to karismatiske dansere lægger bevægelser til det modne par. Råbende løber de nøgne rundt og leder efter hinanden med gammel kærlighed og ny frygt drivende ud af alle porrer. Der er stærkt fabulerende fagter, bredstående ben, aggressive hop med fleksede fødder og rul på gulvet ud over hele scenen.

Det unge par skildres derimod af Povilas Jurgaitis og Dominyka Markeviciute med naive, sødmefulde tilnærmelser og hvirvlende kurmageri. Violinen spiller prøvende, slankt og poetisk, knirker og går i stå, indtil deres kærlighed får næring. Ikke mindst den unge Romeo er samtidig et stærkt alter ego til den modne. Det tilfører et ekstra lag af det unge par som værende det modne pars erindringer fra fortiden.

Parrene udvider og intensiverer desperat deres lidenskab, mens truslen udefra accelererer, og tiden rinder ud. Musikerne kysses på arme og fingre, mens de spiller. Parrene skifter partnere eller forsones med deres fortid og manglende fremtid? Strygerne spiller tremolo, violinisten skriger. De tre par ved ikke længere, hvor kærligheden og erindringerne begynder eller ender i deres sidste timer.

Til krigen os skiller

Lamperne blinker ildevarslende i intervaller, måske for hvert bombardement. En agiteret cirkeldans, til den ukrainskfødte Prokofievs Dance of the Knights, udgør en form for beskyttelsesrum. Det er et af Romeo og Julies mest berømte uddrag, og for hver cirkeldans øges intensiteten. De falder på knæ efterfulgt af stående udstrakte svaj med hinanden i hænderne. Et stærkt omkvæd af sammenhold, trøst og håb.

Forestillingen er både rørende, tragisk og humoristisk på samme tid takket være kunstnernes nærvær og overbevisende teknik. Både dansere og musikere viser stor karisma og overgiver sig fuldt ud til dramaet. This is not Romeo & Juliet kan derfor, i en tragisk kontekst, ses som en storladen hyldest til livet, kunsten, kærligheden og fædrelandet.