★★★☆☆☆ Nordenfjords – charmerende rundtur i Vendsyssel med lidt for mange vildspor

Vendsyssel Teater åbner sæsonen med Nordenfjords. En lokalforankret historie om at lede efter sit ophav. En musikalsk hyldest til Vendsyssel. Og en udforskning af menneskets forhold til naturen. De tre forskellige spor er interessante hver for sig, men samles aldrig rigtig i en kunstnerisk helhed.  

Scenegulvet er dækket af et tykt lag hvidt sandstrand. En videoprojektion skaber smukke bølger, der roligt bruser ind over sandet. Nordjysk Pigekor sidder blandt publikum og imiterer kystens karakteristiske lyde. Et par måger hyler, vinden suser og bølgerne bruser.

Den enkle scenografi og det stemningsfulde lys- og lyddesign transporterer os effektivt og sanseligt til Vendsyssel. Hvor sladder er en større valuta end penge, naturen er en mægtig kraft og sandheden findes på den lokale bodega.

Turen går til Nordjylland

I Grenens bløde sand sidder Annika, der er på jagt efter sandheden om sit ophav efter at have fundet et mystisk billede i sin afdøde mors ting. Forestillingen tager form som en slags Turen går til Nordjylland, hvor Vendsyssels lokalhistorier og naturfænomener udgør stop på Annikas vej mod at finde sin ukendte far. 

Hun møder blandt andre en fuglekigger på Grenen og en fiskehandler i Hirtshals, begge spillet med perfekt, jysk uimponerethed af Hanne Laursen. Hertil kommer en forvirret hundelufter og medarbejder i Danmarks ældste boghandel i Hjørring, portrætteret af en komisk veloplagt Lue Støvelbæk. Og turen går såmænd også forbi den ellers afdøde mand bag betondyrene i Bjergby. De lokale karakterer går lige i målgruppens lattermuskler, men er bestemt også almene nok til at være genkendelige for en sønderfjording som mig. 

Som at fanges i Limfjordens havgus

Den hjertevarme hyldest til Nordjylland kompliceres dog hurtigt. Scenerne væves sammen med en gammeltestamentlig syndflod, en talende ulv og lange diskussioner mellem Annika og hendes afdøde mor. Vi møder også folk fra fortiden i form af døde sømænd og den nordjyske mulds første beboere. Men det hele bliver først rigtig forvirrende, da Annika kører med en taxachauffør, der måske i virkeligheden er forfatter til hendes historie. Er vi i en roman? Eller i en drøm? Det er ikke helt til at finde ud af.

Sideløbende med alt dette udfolder Thomas Markmanns tekst også en slags kritik af menneskets forhold til naturen. Fuglekiggeren begræder, at alle, der besøger Grenen, står med ryggen til den, så de kan blive fotograferet. Tre stavgængere tager billeder af skoven med hashtags som ”nature needs no filter”, men søger væk, da myg og pollen alligevel bliver lidt for autentisk. Og en jæger skyder den talende ulv, måske med reference til de seneste års heftige mediedebat. 

Idéen med at sammenbinde historien om vores personlige ophav med en egns ophav er god. Og det er heller ikke svært at se, hvordan en hyldest til Vendsyssels natur hurtigt bliver til et spørgsmål om, hvordan vi passer på den. Men knuderne er bundet alt for løst. De ekstra lag distraherer fra Annikas fortælling og gør det svært at mærke, om man er vidne til en skåltale eller en opsang. Nordenfjords føles derfor ret desorienterende, som at blive fanget i Limfjordens havgus.

Lyden af Vendsyssel

Til gengæld løftes forestillingen af Nordjysk Pigekor. Lyden af Vendsyssel udfoldes på smuk vis gennem både lyde og sange med tilknytning til egnen. Deres stemmer klinger flot på både Blæsten går frisk og den rørende Stille, hjerte, sol går ned. Og de på én gang imponerende og finurlige naturlyde skaber en helt særlig stemning, der bestemt er værd at opleve.

Derfor er det også synd, at det greb forsvinder lidt i forestillingens anden del. Men samarbejdet mellem koret og Vendsyssel Teater konkretiserer på fineste vis fornemmelsen for stærke lokale kræfter – både i naturen og i kulturen. 

Den overkomplicerede fortælling til trods, er Nordenfjords et charmerende egnsmaleri, der bestemt vil være genkendeligt for de lokale vendelboere. Men dens almene tematikker og genkendelige menneskelighed taler også til tilskuere syd for Limfjorden.