I den forgangne weekend var gader, pladser og sale rundt om i Horsens fyldt med teater for børn og unge, da Horsens Teaterfestival 2023 blev afviklet. Og det var en festival i fin form med alsidige tilbud og masser af spritnye forestillinger på programmet. ISCENE var med og giver her indblik i et udsnit af de mange forestillinger.
Sære, sneglelignende væsener på gågaden og en hel verden med insekter for små hænder og øjne at gå på opdagelse i. En alternativ forestilling i en sauna og et museumslokale fyldt med eventyrrester. De fineste fortællinger i øjenhøjde, ordløse oplevelser og åbningsforestilling med ganske unge medvirkende, der gav fornyet håb for fremtiden.
Det og meget mere kunne besøgende opleve i løbet af de tre dage, fredag til søndag, hvor Horsens Teaterfestival 2023 fandt sted.
Sprudlende, ung energi
Rundt omkring på de forskellige spillesteder i byen var placeret unge frivillige, som stod klar til at tjekke billetter eller bare hjælpe med at finde vej til næste forestilling. Det føles helt naturligt, at en festival, der præsenterer teater for børn og unge, også har unge frivillige i stedet for de ældre, man som regel møder i frivilligsammenhæng.
Det var da også den ungdommelige vibe, der prægede årets åbningsforestilling. Followfollow er skabt af den belgiske koreograf Koen De Preter, og er som en undtagelse fra reglen ikke produceret direkte til Horsens Teaterfestival. 11 unge i farvestrålende tøj medvirker i den cirka en time lange danseforestilling, der sprudler af ungdommelig energi fra start til slut.
Den kulsorte scene ligger hen i mørke. Lys fra en enkelt mobiltelefonskærm bryder det sorte. Dernæst én til og én til, indtil 11 skærme i bevægelse lyser op med forskellige farver. Scenelyset tændes, og vi ser igen de 11 bevæge sig omkring på scenen, mens et rytmisk beat skjuler sig bag de blide toner fra klassisk musik.
Stærke individer i et fællesskab
Followfollow er bygget op af utallige små sekvenser, hvor de 11 unge sammen eller i mindre grupper bevæger sig, står stille i poses, hopper, danser eller løber omkring på scenen. Det er som en udvidet form for Kongens efterfølger-legen eller måske et billede på den måde, trends breder sig i samfundet. Men de unge på scenen er ikke blot medløbere. Selv når de bevæger sig synkront rundt og rundt i en cirkel, er der hele tiden en enkelt eller to, der skiller sig ud fra gruppen og gør noget andet. Bevæger sig i den modsatte retning, drejer rundt eller svinger med armene.
Koen De Preters koreografi til de unge er ganske enkel, men visuelt meget virkningsfuld. Dertil kommer at de 11 unge på scenen har vidt forskellige udtryk – både i deres fysiske fremtoning og i deres dansetekniske evner. Men der er plads til dem alle sammen. De er alle væsentlige bidragsydere til helhedsindtrykket – uanset om de kan gå i split eller ej. Der er noget over Followfollow, som giver fornyet håb for fremtiden. En tro på den nye generations evner til både at arbejde sammen og turde stå alene. En tro på, at generationen består af individer, der også er i stand til at indgå i et velfungerende fællesskab.
Followfollow spillede på Horsens Ny Teater både fredag aften og igen lørdag formiddag.
LÆS OGSÅ: ISCENEs interview med Koen De Preter
Enkle, små fortællinger
En hel del forestillinger fik urpremiere under Horsens Teaterfestival 2023. Heriblandt var Sjællands Teater Fair Plays nye udagve af forestillingen Små døde dyr til børn fra 4-8 år, der kunne opleves i den store sal hos Frelsens Hær fredag eftermiddag. Små døde dyr spillede også tilbage i 2013, men dengang med et andet skuespillerhold på scenen.
Nina Marie Birk og Morten Klode spiller rollerne som pigen Ester og hendes lillebror, der en dag finder en død humlebi og beslutter, at de vil lave et firma, der tilbyder “verdens bedste begravelse” for små døde dyr. I et musikalsk univers, hvor de to synger og spiller på både kontrabas og ukulele, lærer vi, at “alt, som lever, skal dø engang”. Men selvom emnet virker tungt, bliver forestillingen det ikke. Tværtimod er der plads til fjollede påfund og gode grin.
En glæde ved naturen
En anden forestilling for næsten samme målgruppe er TeaterBliks Øjeblik for de 3-7-årige. Forestillingen havde premiere på Fanø ugen inden Horsens Teaterfestival, hvor den spillede i salen hos Horsens Amatørteater (HOAT). I Øjeblik deler Gertrud Exner, der også selv står bag idé og udvikling, glæden ved naturen og de små vidundere, der findes i den.
Et lavt bord, en lille stol og en firkant på den hvide bagvæg forvandles ved hjælp af Olive Giullemains videoprojektioner til en hyggelig stue med udsigt over hav og klitter gennem vinduet. Nynnende dækker Exner bordet med frugtskål, tekande og alverdens andre små samlinger. “Nu ligner det næsten min stue,” konstaterer hun.
Øjeblik er en stille, næsten poetisk lille forestilling på kun en halv times tid. Exner udstråler en meditativ ro, som smitter af på børnene blandt publikum, der fascinerede ser til, mens hun tømmer sine lommer for sten, skaller og konkylier.
Sanseoplevelser for store og små
Det sanselige og nærværende blev også dyrket i flere af de andre oplevelser på Horsens Teaterfestival. De allermindste besøgende i aldersgruppen 2-6 år kunne gå på opdagelse i Den nysgerrige have, som Teaterværkstedet Madam Bach havde opbygget i Kuben midt på gågaden.
En let, munter stemning med guitarspil og glade ansigter møder publikum fra første færd. Rundt om på gulvtæppet, der dækker hele Kubens gulv, sidder børn og leger – overraskende stille og fredeligt, aldersgruppen taget i betragtning. Men roen smitter, og ingen larmer eller løber omkring. Her er der plads til fordybelse.
Det lille lokale er fyldt med spændende sager, som man må røre ved og lege med. Her er små skiver af grene med farverige insekter malet på. Her er to høje søjler, der som træstammer strækker sig op under loftet. Den ene har huller, som man kan putte kastanjer ind i og høre dem glide ned gennem et rør, før de igen lander i kastanjebunken under træet. Det andet har små “vinduer” med kig til billeder af dyr.
Man kan sætte sig på gulvet på en af de plyssede puffer eller på en træstub. Her er kasser med små planteverdener, der sætter sig i bevægelse, når man trykker på en indbydende, rød knap, og her er agern i så stort et antal, at alle børn må få deres eget med hjem. Den nysgerrige have taler så afgjort til børns nysgerrighed og deres glæde ved at undersøge alting.
Meget stille museum
Stille var der også hos BaggårdTeatret og Luna Park Scenekunsts teaterinstallation Museet for eventyrrester, som var bygget op i Multisalen hos Horsens Byskole. I små grupper på cirka fem personer inviteres publikum til at besøge museet, der samler på alle former for rester fra eventyr. Her er en afdeling for kamme, en afdeling med nøgler, en med fugle og fjer, en anden med blomster og en med tårer.
Der er kælet for de mange, fine detaljer, og der er utallige morsomme påfund, som man kun opdager, hvis man selv ser nøje efter. Blandt andet at der står et lille skilt på en tom stol, hvorpå der står “brødkrummer”. På samme måde kræver Museet for eventyrrester en del forudgående kendskab til diverse eventyr, hvis man skal have alle de små hentydninger med. Det gør det måske lidt svært for de yngste i målgruppen, der er sat til helt ned fra 4 år og op.
Desuden er der meget stille i lokalet, hvor tre forskellige grupper vises rundt på samme tid. De tre guider taler ganske sagte og det betyder desværre, at der går en del information tabt, fordi vi ganske enkelt ikke kan høre, hvad de fortæller. Det er en skam, for det er et ganske forunderligt univers, der her er skabt. En fin verden, der for alvor tricker den indre FOMO, når man ikke føler, at man har fået det hele med.
Næsten som et foredrag
I en helt anden boldgade bød Horsens Teaterfestival 2023 på flere fortællinger om krig og flugt henvendt til både de yngre og de ældre børn. I dramasalen på VIA University College havde det nystiftede teaterkompagni, Det første bogstav, premiere på deres forestilling Jeg hedder Joop for børn fra 10 år. Her indtog skuespiller Bo Stendell Larsen rollen som Joop Vos, der som barn i en hollandsk-jødisk familie under Anden Verdenskrig opholdt sig i flere tyske koncentrationslejre.
Marc van der Velden står bag både manuskript og iscenesættelse af forestillingen, der som et foredrag udfolder Joops livshistorie for publikum. Stendell Larsen er charmerende som den aldrende Joop, men spillestilen er lidt usikker. Flere gange undervejs har han behov for suffli, hvilket egentlig blot gør fortællingen mere autentisk. Dog er den timelange forestilling lige med det længste for de yngre børn i aldersgruppen.
LÆS OGSÅ: ISCENEs artikel om fortællinger om flugt i børnehøjde
Vidt forskellige traumefortællinger
Helt anderledes opleves Stemmer i skabet, der er skabt i et samarbejde mellem Livingstones Kabinet, C:NTACT og Den danske scenekunstskole på opfordring fra Horsens Teaterfestival. Holdet bag har med egne ord opfundet en helt ny genre, som de kalder “dokumentarisk objekt animationsteater”.
Fra mørket bag tre forskellige møbler dukker papirrekvisitter op til tre vidt forskellige fortællinger om at være ung i og på flugt fra en krigsramt verden. Vi hører stemmerne fra de tre unge, Ana Azari, Malek Al-Ranes og Sami Masoud, der fortæller hver deres historie, mens fine, visuelle tableauer træder frem i spotlyset på den mørke scene. Det ser måske nok på overfladen nydeligt og næsten hyggeligt ud, men det er voldsomme livshistorier, de tre unge allerede kan berette om. Historier om flugt, tortur og venners død, som tydeligt påvirker de unge blandt publikum. Her er ingen uro, ingen småsnakken, kun ærbødig lytten.
“Jeg har begrænsede muligheder. Jeg ved ikke noget om min fremtid,” siger Anas stemme. Nøgternt, konstaterende, resigneret. På hvide papirstykker står ord som “stress”, “midlertidig opholdstilladelse” og “uddannelse”. Alt er usikkert i den verden, de tre unge lever i, og giver en umiskendelig knugende følelse af magtesløshed. Stemmer i skabet er måske nok kun en ganske kort visning, men det er rammende og vedkommende iscenesættelse, der går lige i hjertekulen på både unge og ældre.
Vellykket festival
Alt i alt må Horsens Teaterfestival 2023 siges at være en særdeles vellykket oplevelse. Måske den bedste udgave af festivalen i mange år. Programmet viste en stor alsidighed i forhold til aldersgrupper og genrer, men også ved igen at lade såvel unge som ældre komme til orde og vise deres kunstneriske intentioner. Alle forestillinger lod til at være velbesøgte af publikum i alle aldersgrupper.
Kombinationen af forestillinger, der kræver fordybelse, nærvær og forhåndsplanlægning fra publikums side, og oplevelser, som man kan opdage på farten og blot standse op ved et kort øjeblik, før man iler vider, fungerer virkelig godt. Også her ramte Horsens Teaterfestival i år en velfungerende balance.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Horsens Teaterfestival med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
