Den belgiske koreograf Koen De Preter står bag danseforestillingen followfollow, der åbner Horsens Teaterfestival 15. september. Værket er skabt af teenagere til teenagere, og på scenen står 11 unge mennesker med vidt forskellige baggrunde. For Koen De Preter er der en pointe i diversiteten. I stedet for at sætte den arketypiske dansekrop på scenen, vil han med sine værker understrege, at alle kroppe er dansende kroppe.
Genkomsten af 90’er-moden er inspirationen til danseforestillingen followfollow. Belgiske Koen De Preter, der er født i 1981, kunne pludselig se, hvordan teenagere begyndte at gå i det samme tøj, som han selv gik i i 90’erne. Men den nye generation bar tøjet på nye måder. De remixede moden og gjorde den til deres egen. Det fik ham til at tænke på, hvordan vi som mennesker gentager fortiden, kopierer og imiterer hinanden. Hvordan trends opstår. Temaer, der løber som en rød tråd gennem followfollow.
”Forestillingen handler om selve den handling at gentage og at følge. Det gælder både inden for mode, dans og koreografi. Der er mange henvisninger til teenagernes verden i dag, til det tøj, de har på, til sociale medier. Forestillingen viser, at det er i menneskets natur at kopiere og følge hinanden, så det bliver både en hyldest til og en kritik af det at følge,” fortæller Koen De Preter.
”Værket skaber vi sammen. Jeg stiller spørgsmål til performerne, og der er mange forskellige meninger i gruppen. Ikke alle unge mennesker tænker de samme tanker. Og deres input bruger jeg til at skabe bevægelserne i forestillingen.”
Ikke kun klichéen på en dansekrop
På scenen står 11 unge mennesker med forskellige baggrunde – socialt, kulturelt og professionelt. Kun halvdelen har danseerfaring, og de repræsenterer forskellige dansestile fra urban til ballet, mens andre har erfaring med skuespil og en enkelt dyrker kampsport.
Forskelligheden er vigtig for Koen De Preter, især fordi forestillingens kernepublikum er skoleelever.
”Når vi spiller for skoler, ser vi en meget større diversitet i vores publikum, end vi gør til vores aftenforestillinger, og jeg vil gerne spejle den diversitet på scenen. Desuden kan jeg virkelig godt lide at arbejde med mange forskellige typer af performere, fordi jeg gerne vil tale om individualitet og forskellighed. Jeg har arbejdet med unge og med gamle og med folk med psykiske og fysiske handicaps. Dans er noget, alle kan blive ved med, indtil den dag, de dør. Jeg vil gerne give en platform til minoriteter. Jeg vil ikke bare præsentere klichéen på en dansekrop på scenen. Alle kroppe er dansende kroppe. Det glemmer vi ofte inden for dansen, selv om det er ved at ændre sig.”
LÆS OGSÅ: Doris Uhlich arbejder med nøgenhedens potentialer
LÆS OGSÅ: Flugterfaringer i børnehøjde på Horsens Teaterfestival
Der er liv i forskelligheden
Som followfollow er et godt eksempel på, holder Koen De Preter af at arbejde med folk, der ikke er danseuddannede. Autodidakte performere har en anden friskhed i deres bevægelser, fortæller han. Adspurgt om det ikke gør arbejdet mere besværligt at inkludere folk, der ikke er dansere i en danseforestilling, svarer han klart: ”Jeg er ikke interesseret i at have en hær på scenen” med henvisning til den millimeterpræcision, man ser til militærparader.
”Der er liv i forskelligheden. Der er dele af koreografien, hvor performerne udfører unisone bevægelser, men de gør det med deres eget personlige præg. For mig har det mere at gøre med energien eller stemningen. Alle performerne befinder sig i den samme stemning, men alle laver deres egen ting. De bliver i deres individualitet.”
Ungdommelig energi
Når man kigger på god kunst, bør man lære noget nyt om sig selv, fortæller Koen De Preter, og her er diversiteten på scenen et plus.
”Du ser alle de her forskellige kroppe, og måske kan du genkende dig selv i dem og i den energi, de udstråler. Og selv hvis du ikke genkender dig selv, er der mulighed for at nyde og anerkende de forskellige kvaliteter, folk har. For mig betyder en performers alder ikke noget. Heller ikke, om vedkommende er amatør eller professionel. Gode performere er generøse i den forstand, at de står på scenen som et helt menneske og ikke kun en krop.”
Med followfollow og den forskelligartede gruppe af unge mennesker på scenen, er det desuden Koen De Preters ønske at give sit publikum noget håb.
”I en tid, hvor der ikke er så meget håb i verden, handler followfollow om den ungdommelige energi og om det håb, der ligger i den unge generations styrke og kraft.”
Koen De Preters followfollow spiller på Horsens Teaterfestival 15. og 16. september. Læs mere her.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Horsens Teaterfestival med fuld redaktionel frihed for ISCENE.