★★★★☆☆ Museet for eventyrrester – en pause fra den virkelige verden

BaggårdTeatret og Luna Park Scenekunst står i fællesskab bag den finurlige teaterinstallation Museet for eventyrrester, der har kunnet opleves både på Fyn og under Horsens Teaterfestival. Et velfungerende lille eventyrunivers, der forhåbentligt kommer til at turnere igen.

I små grupper på cirka fem personer inviteres publikum til at besøge museet, der samler på alle former for rester fra eventyr. Vi efterlader jakker, sko, tasker og naturligvis mobiltelefoner uden for lokalet, så vi kan træde ind i teaterinstallationen med fuldt fokus og alle sanser åbne.

Annonce

Bag Museet for eventyrrester står Betina Birkjær fra Luna Park Scenekunst, der også stod for både scenografi og instruktion af Teaterhuset Filurens Reumert-vindende Duften af Betlehem. Og det er da også let at mærke slægtskabet mellem de to oplevelser, selvom de er vidt forskellige.

Akustikken er svær

Museet for eventyrrester er i Bjarne Kalhøj og Betina Birkjærs scenografi bygget op som små, afgrænsede øer i et større rum. Her er en afdeling for kamme, en afdeling med nøgler, en med fugle og fjer, en anden med blomster og en med tårer. Vi ledes ind i lokalet af en uniformsklædt Betina Birkjær, der som en guide leder os hen til den første udstilling.

Her forklarer hun noget om kvinden i den sølvglitrende blå kjole med det lange, hvidblonde hår, der sidder med ryggen til os. Desværre taler hun så lavt, eller akustikken i det højloftede lokale er så dårlig, at det meste går tabt. Også fordi en anden gruppe publikummer er i fuld gang med at høre performer Rasmus Stenager Jensen fortælle en historie ved en anden udstilling i lokalet.

Den manglende introduktion glemmes dog hurtigt, da performer Marte Schau drejer sig omkring og afslører et eventyrligt udseende med lange, sølvfarvede øjenvipper, der kunne bæres af alt fra en havfrue til en god fe. Eller måske en vaskeægte eventyrprinsesse. Hun viser os den ene lyd efter den anden. Lyde, som knirken af fødder i sne, fine, rislende toner, lys klimpren på en xylofon og blid, melodisk sang, som hun synger helt stille for os, før hun sender os videre til den næste del i udstillingen.

Mange morsomme påfund

Næste programpunkt er hos Rasmus Stenager Jensen, der viser os afdelingerne for både kamme og tårer, før han lader os gå på opdagelse i en udstilling, hvor man heldigvis også gerne må røre. Ellers må det være svært for små fingre at holde sig i ro, når alle små borde, skuffer og hylder er fyldt med så mange sjove ting.

For der er kælet for de mange, fine detaljer, og der er utallige morsomme påfund, som man kun opdager, hvis man selv ser nøje efter. Blandt andet at der står et lille skilt på en tom stol, hvorpå der står “brødkrummer”. Og et andet sted ses en miniaturemodel af heksens hus fra Hans og Grete.

På samme måde kræver Museet for eventyrrester en del forudgående kendskab til diverse eventyr, hvis man skal have alle de små hentydninger med. Det gør det måske lidt svært for de yngste i målgruppen, der er sat til helt ned fra 4 år og op. Måske er aldersgrænsen sat for lavt, men der vil naturligvis også være 4-årige, der kan holde fokus og fordybe sig i de 45 minutter, oplevelsen varer.

Forunderligt univers

Sidste præsentation i museet tager Betina Birkjær sig selv af. Her ser vi først afdelingen for blomster, dernæst afdelingen for fugle og fjer og til sidst, som en fin afslutning, kigger vi på hemmeligheder i æsker og får hver især et lille minde med derfra.

Museet for eventyrrester er en sjovt tænkt og velfungerende teaterinstallation. Den eneste reelle anke er, at der er så stille i lokalet, hvor tre forskellige grupper vises rundt på samme tid, at det får de tre guider til at tale så sagte, at vi indimellem slet ikke kan høre, hvad de fortæller. Det er en skam, for det er et ganske forunderligt univers, der her er skabt.

LÆS OGSÅ: Sanseteater for børn rummer mørke, magi og håb for fremtiden