★★★★☆☆ Hekseundersøgelsen får mørket til at føles næsten fysisk

Forestil dig, at du bliver sendt alene ind et totalt mørke, hvor dit eneste holdepunkt er det reb, du følger med din venstre hånd. Og vi taler ikke bare almindeligt, halvdunkelt nattemørke. Nej, det er fuldkomment mørke, som man kun finder det langt ude på landet en overskyet nat ved nymåne. Ægte mørke, om du vil. Det er sådan, publikum sendes ind til oplevelsen af Hekseundersøgelsen på Teater Momentum.

Ditte Marie Walter Tygesen og Mikkel Rostrup, der er de kunstneriske ledere af Momentum Vol. 17, står bag nogle af de mest interessante formeksperimenter på teatret i mange år.

Det er ikke fordi, de tidligere kunstneriske ledere ikke har leget med formaterne og forståelsen af, hvad teater kan være. Det gjorde Monia Sander fx også med sin skuespiller- og scenografiløse Øjne i 2021, hvor publikum selv skulle læse manuskriptet højt. Men Vol. 17 byder alligevel på et helt andet niveau af nytænkning. Her er det det i lige så høj grad den fysiske form på og rammerne omkring en teaterforestilling, der gentænkes.

LÆS OGSÅ: ISCENEs anmeldelse af den første forestilling i Vol. 17: Djævleuddriveren

Teater, der tænder reptilhjernen

Jeg må indrømme, at jeg – før jeg oplevede Hekseundersøgelsen – havde mine tvivl om, hvorvidt det overhovedet kunne kategoriseres som scenekunst. Oplysningerne om forestillingen er sparsomme, og det eneste, jeg kunne udlede var, at skuespillerne havde indtalt deres replikker på forhånd som et “lyttespil” og ikke skulle fremføre dem live. Er det så ikke bare et radiodrama, som man er tvunget til at tage hele vejen til Odense for at høre? Det var mine tanker inden, men de blev til min store glæde gjort til skamme.

Ditte Marie Walter Tygesen og Mikkel Rostrup har skabt et helstøbt og virkelig interessant værk, som netop opleves spændende og anderledes, fordi man ikke på forhånd ved, hvad der venter. Det at være til stede i lokalet, at mærke den nærmest fysiske påvirkning, som det totale mørke har på kroppen, og fornemme de andre publikummer i rummet, bidrager væsentligt til helhedsoplevelsen. Faktisk måske endda i endnu højere grad, fordi gyserfortællingen i mørket uværgerligt sætter gang i reptilhjernens kæmp-flygt-frys-funktion.

Interessant formeksperiment

Hekseundersøgelsen er ikke et værk, som skal forklares på forhånd, eller som det giver mening at opleve flere gange. Derfor giver det absolut heller ingen mening, hvis jeg her afslører iscenesættelsens form eller handling i detaljer. Det vil ganske enkelt ødelægge den for dig, der læser dette.

Til gengæld giver det mening at fremhæve det interessante ved hele formeksperimentet. Og den betydning, som formen får for oplevelsen af teksten. Jokum Rohde har skrevet en let svævende, dramatisk tekst om de tre personer Ewald, Kitty og William, som skuespillerne Ludvig Brostrup, Lucia Vinde Dirchsen og Anders Gjellerup Koch giver liv på troværdig og virkelig medrivende vis.

En unik oplevelse for hver enkelt

Tekstens tydelige inspiration fra Blair Witch Project med tre mennesker i en ensomt beliggende hytte i en øde, mørk skov er med til at sætte en uhyggelig stemning fra første færd. De konnotationer, der ligger i forbindelsen til en så ikonisk og genrepåvirkende gyserfilm, skaber fra første minut en underliggende forventning om chok og noget farligt, der lurer i mørket.

Uanset om du er til gys eller ej, så er Hekseundersøgelsen en ekstremt interessant, alternativ scenekunstoplevelse. Den er vanskelig at sætte i bås, og derfor også lidt svær at bedømme med den traditionelle stjerneskala. For oplevelsen vil være unik og afhængig af hver enkelt publikums eget fantasi- og følelsesliv. Skal der peges i en retning på tidligere forestillinger, som har bevæget sig i lignende formater, så er det bedste bud nok – uden sammenligning i øvrigt – Christian Lollikes iscenesættelse af En fortælling om blindhed i 2020.