Populært lige nu

Annonce

Mikkel Harder Munck-Hansen: “Det frie felt er en udviklingsmaskine”

Siden 2020 har Mikkel Harder Munck-Hansen været direktør for Udviklingsplatformen for scenekunst (UP). Den 1. september tiltræder han jobbet som direktør for Det Danske Kulturinstitut i Rom og fratræder sin stilling i UP.

Annonce

Udviklingsplatformen for Scenekunst skriver i dag i en pressemeddelse, at den nuværende leder, Mikkel Harder Munck-Hansen, fratræder sin stilling pr. 1. september 2024. Men hvad er han selv gladest for at have opnået? Og hvilke råd giver han videre til sin efterfølger?

“Jeg har været meget glad for dem, jeg har arbejdet sammen med. Det har været et virkelig godt team, og det har været fantastisk at opleve alt det, vi har udviklet sammen. Fx det store europæiske projekt, Moving Identites, som vi har stablet på benene. Og så har det været virkelig dejligt, at det endelig er lykkedes at få fundet nogle lokaler, som bliver brugt,” siger Mikkel Harder Munck-Hansen til ISCENE.

En vigtig faciliterende rolle

“Vi har været ualmindeligt glade for samarbejdet med Mikkel og ønsker ham al muligt held og lykke i det nye job. Den udvikling, han og resten af teamet har stået for de seneste år, gør, at vi fra bestyrelsen er sikre på, at det her vil være et yderst attraktivt job for en ny leder. UP er et af de mest spændende steder for udvikling af scenekunst i Danmark. Vi har i 2023 etableret en ny type af kulturinstitution for det frie felt i Baldersgade i København og laver tiltag for frie scenekunstnere over hele landet,” udtaler bestyrelsesleder for UP, Michael Thouber, i pressemeddelelsen.

Og netop udviklingen og styrkelsen af det frie felt er også et område, som Mikkel Harder Munck-Hansen vægter højt, da ISCENE spørger ind til, om han kan komme med et godt råd til sin efterfølger.

Annonce

Én, der har lyst til at styrke dette super spændende område med dygtige freelancere, der skaber deres egne værker og udvikler scenekunsten

“Vi er jo ikke nogen medlemsorganistation, og derfor kan vi ikke være et offeicielt talerør for det frie felt. Men samtidig, så har det frie felt brug for nogen, der kæmper for dem og deres sager. Så det kunne være godt, hvis den kommende leder er én, der har lyst til at styrke dette super spændende område med dygtige freelancere, der skaber deres egne værker og udvikler scenekunsten. Vi skaber jo ikke selv kunst på UP, men vi kan bakke op om, at andre kan folde deres visioner ud. Derfor er det en vigtig faciliterende rolle,” siger han og tilføjer: “Det er desuden godt at være en holdspiller. Det er en lille organisation, så alle er afhængige af hinanden og ingen kan være for fin til lige at tømme opvaskemaskinen”.

Et aktivt valg

UP arbejder for at udvikle og kvalificere den frie scenekunst i hele Danmark og dansk fri scenekunst i udlandet. Fra de nye lokaler i Baldersgade driver UP udviklingen af det frie felt som et fast sted for videndeling og udvikling med flere forskellige prøvelokaler samt både kontorpladser og mødefaciliteter. Og der er da heller ingen tvivl om, at Mikkel Harder Munck-Hansen brænder for det frie felt.

I det frie felt sætter kunstnerne deres egne rammer

“Det frie felt er en udviklingsmaskine. Det er jo selvfølgelig ikke sådan, at man ikke kan lave spændende udviking på Det Kongelige Teater eller Odense Teater, men der kører det jo inden for mere definerende rammer. I det frie felt sætter kunstnerne deres egne rammer og kan derfor somme tider lave nogle helt radikale, nytænkende værker, som på den måde kan inspirere hele branchen. Der er nogle, der forveklser det frie felt med vækstlaget. Det er det ikke. Det frie felt består af virkelig erfarne kunstnere, der aktivt vælger at arbejde på denne måde.”

Bestyrelsen for Udviklingsplatformen for Scenekunst igangsætter nu en ansættelsesproces for at finde den næste leder, som forventes fundet senest i løbet af sommeren 2024. 

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Niels Erling: ”Hvis vi havde løst kampen mellem fornuft og følelse, så var der ikke mere suppe at koge på den pind”

Dramatiker Marie Bjørns Lov mig aldrig at glemme handler om en...

Tre scenekunstnere udvalgt til Den Unge Kunstneriske Elite

Statens Kunstfond har netop udvalgt 13 kunstnere til det...

Borgen bliver til musical på Slagelse Teater 

I samarbejde med Lion Musicals forvandler Sjællands Teater DR’s prisbelønnede...
Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Redaktionssekretær, journalist og kritiker på ISCENE. Freelance kulturjournalist, teaterkritiker for Jyllands-Posten og medlem af Årets Reumert-juryen. Tidligere teaterkritiker ved Dagbladet Information. Cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi fra Aarhus Universitet.
Annonce

Niels Erling: ”Hvis vi havde løst kampen mellem fornuft og følelse, så var der ikke mere suppe at koge på den pind”

Dramatiker Marie Bjørns Lov mig aldrig at glemme handler om en umage kærlighedshistorie, om længslen efter at kunne leve autentisk sammen med den, man elsker, samtidig...