★★★☆☆☆ Kæmp for alt hvad du har kært – krig, kærlighed og lokalkolorit i charmerende iscenesættelse

I Det Røde Pakhus foran Himmerlands Teater på havnekajen i Hobro spiller Susanne Sangilds iscenesættelse af Caspar Juel Bergs Kæmp for alt hvad du har kært. En energisk lokalhistorisk fortælling, hvor professionelle skuespillere og lokale ildsjæle samles i en velfungerende helhed.

Året er 1944. Stedet er Hobro. Besættelsen har stået på i årevis og modstandskampen blusser i det skjulte. Nogle har aktivt valgt side, men byens borgere er splittede.

Dette er rammen for Caspar Juel Bergs fortælling, der starter, da enken Dagmar Jacobsen ankommer til byen med sin 19-årige datter, Katrine, netop som et tog sprænges i luften ved stationen. De to skal bo hos Dagmars afdøde mands bror, hotelejer Cresten Jacobsen.

En splittet by

Byens hotel er omdannet til tyskernes kommandocentral. Denne dobbelte funktion understreges i Nick Pedersens scenografi, der består af enkle, flytbare elementer, som drejes 180 grader for at ændre lokation fra hotelejerens dagligstue til tyskernes hovedkvarter. På samme måde svinges reolerne hos Caspar Juel Bergs vredladne, højtråbende boghandler, Arne Madsen, let omkring, så vi i stedet kigger ind i modstandsbevægelsens hemmelige mødested.

Hotelejeren og hans hustru blev tilbudt husly af boghandler Madsen, men er endt med at flytte tilbage på hotellet, hvor de lever side om side med tyskerne. For selvom Erik Viinbergs let forvirrede Cresten dagligt klager over tyskernes opførsel og truer med diverse sagsanlæg, så er hans tyskervenlige hustru langt mere begejstret for konstellationen. Måske endda mere end de tyske officerer… Og det er noget, der tales om ude i byen.

Krig, kærlighed og lokalkolorit

“Tyskland taber krigen. Alle kan se det. Nu handler det bare om at overleve,” siger Ronny Sterløs ranke, tyske kommandant, Hans Neumann, til underofficeren Helmuth. Neumann er måske nok personificeringen af den tyske overmagt, men han er også et menneske, hvis korrekte overflade Kirstine Hedrups Dagmar hurtigt ser ind bag.

For det hele handler ikke kun om krig. Der er amoriner i luften i Caspar Juel Bergs fortælling. Det gælder både blandt byens ældre og yngre borgere. Men hvem kan man stole på? Og hvem er i virkeligheden stikker?

Kæmp for alt hvad du har kært vil fortælle mange forskellige historier på én gang. Om modstandskamp, om livet under krigen, om at vælge side eller blot drømme om fred, og så om kærlighed eller måske bare behovet for nærhed. Det er er ikke alle dele, der samles fuldstændigt i løbet af de par timer, forestillingen varer, selvom der mod slut gøres et ihærdigt forsøg på at binde fine sløjfer på hver enkelt tråd i fortællingen.

Professionelle og lokale i skøn forening

Teaterleder Susanne Sangill står bag instruktion og de tidstypiske kostumer. Og som i forrige års Frihed, lighed og laks, der også spillede i pakhuset, står hun selv på scenen side om side med både de professionelle skuespillere og de lokale medvirkende. Denne gang som den ene halvdel af det gæve søsterpar, Helga og Olga, der med begejstring huser byens hemmelige modstandsbevægelse.

Marie Louise Forup, som er elev ved Performing Arts School Gothenburg, leverer en overbevisende præstation som den unge Katrine, der med kampgejst og begge fødder solidt plantet i jorden går ind i kampen mod besættelsesmagten. Især da hun til sidst med ren, klar stemme synger det tredje vers af Altid frejdig, når du går, som er blevet synonym med frihedskampen.

Fin balance

Det er en særlig disciplin at iscenesætte forestillinger med et blandet hold af professionelle og amatører. Og nej, det er ikke alle replikker, der leveres lige skarpt eller med lige stor troværdighed, men på Himmerlands Teater har de tilsyneladende fundet balancen, så begejstringen, entusiasmen og evnerne får lov at smitte af på forestillingen som helhed.

Det mærkes også blandt publikum, der er garanteret en god aften med en charmerende iscenesættelse med indforståede hentydninger til byens utallige, “åndssvage bakker” og en portion lokal historiefortælling. Så gør det ikke så meget, at fortællingen fremstår en smule fragmenteret og at ikke alle præstationer sidder lige i skabet. Kæmp for alt hvad du har kært skal nok blive et lokalt hit, der bestemt også er seværdig for andre end byens egne indbyggere.