Kan man spille den samme forestilling for skoleklasser, familier på tur og et voksent publikum? Det gør de på Teatret Gruppe 38 i Aarhus, som ikke producerer forestillinger til en særlig målgruppe. ISCENE tog en snak med kunstnerisk leder Bodil Alling om, hvad det betyder for arbejdet med forestillingerne. Og om der er forskel på at spille for de forskellige aldersgrupper.
”Pludselig en dag opdagede jeg, at det føltes uinteressant, at det hele var skabt til nogle bestemte modtagere. Ligesom hvis du bad en kunstmaler om at male et billede kun til børn. Det føltes forkert for mig at sætte børn i kasser på den måde. Der er ikke noget, der hedder: Sådan er børn,” siger kunstnerisk leder for Teatret Gruppe 38, Bodil Alling, da jeg en dag i begyndelsen af juni kigger forbi teatret til en snak om at lave teater uden en fast målgruppe.
Det er efterhånden mange år siden, Teatret Gruppe 38 skiftede fokus og navn fra at være et børneteater til at være et teater for alle. Siden da har det for Bodil Alling primært handlet om forestillingen og den gode fortælling, og først sekundært om, hvilke målgrupper, der kunne inviteres ind i teatersalen.
Teater for (næsten) alle
Men hvordan griber man det egentlig an, når man som Teatret Gruppe 38 laver forestillinger uden klart afgrænsende målgrupper? Hvad kræver det af skuespillerne på scenen at spille præcis den samme forestilling om formiddagen for skoleklasser, om eftermiddagen for familier og om aftenen for voksne?
Dengang var viden om børn og pædagogik essentiel for at skabe forestillinger
Da Bodil Alling i starten af 1980’erne blev en del af Teatret Gruppe 38 var det et børneteater med rødderne solidt plantet i 1970’ernes gruppeteatre. Dengang var viden om børn og pædagogik essentiel for at skabe forestillinger, der tog hensyn til, hvad børn i forskellige aldre kunne forstå. Men så en dag indså hun, at der skulle ske noget nyt.
”Det var meget mere interessant for mig at starte med at lave en forestilling, som jeg virkelig godt kunne lide, og så derefter se på, hvem jeg kunne invitere ind til den. Eller måske i højere grad, hvem kunne jeg ikke tage med? For selvfølgelig er der grænser for, hvad en 4-årig kan kapere eller overskue og forstå,” siger Bodil Alling.
En særlig alder og et særligt blik
I dag producerer Teatret Gruppe 38 forestillinger, der henvender sig til voksne og børn – som regel i aldersgruppen fra 7 år og op. Foruden enkelte forestillinger, der kun taler til det voksne publikum. Og det er der en særlig grund til.
”De forestillinger, vi laver, er ikke politiske eller med pædagogiske udgangspunkter. Det handler mere om et særligt kunstnerisk blik. Vi har alle en alder, hvor vi hører bedst hjemme selv. For mit eget vedkommende husker jeg klart at være 8-10 år og forsøge at begribe verden. Der skifter man fra at være en del af sit eget lille barndomsland til at komme ud og være en del af samfundet. Der er man nødt til at lave sine egne forklaringer på verden,” fortæller Bodil Alling.
”Ved at have det blik med – og så lave komplicerede ting, som egentlig er for voksne – så tror jeg, det er lykkedes for os at lave noget, der rækker så vidt. Det handler ikke om, at jeg har beholdt min egen barnlighed, det handler mere om et blik på verden. En erindring om, at verden egentlig er ny.
Vi har udviklet en form for vandmærke, som kan ses hver gang, vi producerer en forestilling
Jeg har jo også et hold med mig, og vi har efterhånden fået et fælles sprog sammen, så vi ved, hvor vi er på vej hen. Nogle af os har arbejdet sammen i 30 år. Vi har udviklet en form for vandmærke, som kan ses hver gang, vi producerer en forestilling. Uanset hvem, vi arbejder sammen med, som ikke er en del af den faste stab.”
Forskellige forståelsesrammer
Netop samarbejder med andre kunstnere har også været vigtigt i udviklingen af Teatret Gruppe 38’s særlige stil. Gennem en del år har Bodil Alling arbejdet tæt sammen med blandt andet billedkunstner og arkitekt Catherine Poher. Et samarbejde, der har haft stor betydning for udviklingen af teatrets særlige form, som henvender sig til alle aldre.
”Hun har på en måde været en læremester for mig, der har åbnet for, hvad mit eget blik er. Jeg har været møgheldig at have nogle folk omkring mig, der har forstået mit sprog, mine tekster og mit blik,” understreger Bodil Alling.
Jeg har været møgheldig at have nogle folk omkring mig, der har forstået mit sprog, mine tekster og mit blik
Et andet samarbejde, som har vist sig at være vellykket, er med Lars Dammark fra teater Rum. Måske fordi tilgangen og måden at fortælle en historie på, som de to teatre benytter sig af, ikke ligger langt fra hinanden. Det er blandt andet blevet til forestillingen Vil du gemmes eller glemmes. Denne forestilling er et godt eksempel på, hvordan den samme forestilling taler til både voksne og børn – også selvom det måske ikke helt er det samme, de oplever.
”Vil du gemmes eller glemmes er jo egentlig en erindring. Det hele er lidt melankolsk, fordi den by, vi beskriver, sander til og til sidst forsvinder helt,” fortæller Bodil Alling. ”Den del forstår den voksne jo godt. At alt forsvinder med tiden, og at vi ikke kan vende tilbage til det. Når vi spiller den for børn, så vil de gerne spørge ind og høre mere om det sand, der for dem er noget konkret.
Så taler vi fx med dem om deres egne minder fra børnehaven. For det er for mange af dem det første tab. Børnehaven er ikke længere deres sted. Der er nye børn og nye voksne og stedet, som var det kendte, er forsvundet. Det er så sorgfuldt. Det at have mistet et sted, stikker så dybt, at børnene pludselig forstår sandet. Vi har jo selv – de fleste af os – en blanding af erindringens glæde og sorg over det, vi har mistet”.
LÆS OGSÅ: ISCENEs anmeldelse af Vil du gemmes eller glemmes
Det samme, men alligevel forskelligt
”Børn er et folk, og de bor i et helt andet land,” synger Bodil Alling med Beppe Wolgers’ ord til Olle Adolphsens musik fra sangen Det gådefulde folk. ”Men det er jo ikke sandt,” tilføjer hun og fortsætter: ”De forsøger – ligesom alle andre mennesker – at høre til. Og bor i nøjagtig det samme land som os voksne.”
Det får børn til at spidse ører, fordi de jo gerne vil være med
For Bodil Alling er der naturligvis forskel på at spille en forestilling kun for voksne eller kun for børn: ”Forestillingen er som udgangspunkt den samme, og nogle gange er lixtallet lidt kompliceret for børn. Men jeg kan godt lide, det er en lille bitte smule for svært. Det får børn til at spidse ører, fordi de jo gerne vil være med.
Og så tror jeg, at de historier, vi fortæller, er så grundlæggende i deres temaer – som frygt for at blive væk, ikke at høre til eller at blive så vred, at man ryger ud af sig selv. Ligegyldigt, hvilken alder man har, så genkender man det,” siger Bodil Alling.
Det øjeblik, hvor vi kan mærke, vi er sammen
”Jeg holder meget af at spille familieforestillinger, fordi de voksne ikke behøver forstille sig, når de ser noget sammen med børnene. Det er både for børn og for voksne. De voksne skal ikke gå i barndom. Der er noget kød på historien for både barnet og den voksne. Noget, de kan tale om sammen bagefter, uden at det bare har været underholdning,” siger Bodil Alling. Hun understreger, at selve størrelsen på teatersalen på Teatret Gruppe 38 er vigtig for oplevelsen. Netop fordi lokalet ikke er større, end at man kan se hele publikum fra scenen.
Noget, de kan tale om sammen bagefter, uden at det bare har været underholdning
”Det er et godt rum, når vi kan mærke, at vi er med hinanden i rummet. Det øjeblik, hvor man kan mærke, at nu er vi i det samme rum. Nu er det ikke teatret og publikum. Det er der, vi kan mærke, at nu er vi her. Sammen,” forklarer hun.
Desuden er der jo også andre helt konkrete forskelle på at spille en forestilling for et publikum bestående af kun børn eller kun voksne: ”Børnene griner ofte af noget andet og er ofte optagede af noget, som de voksne måske ikke ser. Det er jo fordi, livserfaringen er forskellig fra barn til voksen, og fordi der ligger flere lag i historien at dykke ned i. Det, der er ligefremt morsomt, skævt eller skørt, griner børnene af. Hvor de voksnes humor er mere subtil.”
Heldigvis har rygtet bredt sig blandt publikum, at Teatret Gruppe 38 laver teater for (næsten) alle aldersgrupper. ”Nu har vi allerede i årevis været der, hvor de voksne også kommer i teatret uden børn hos os, men der har været lang vej derhen, fordi vi kommer fra børneteatret,” understreger Bodil Alling. Hun glæder sig over at drive et teater med forestillinger, der spejler stort set alle livsfaser.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med SceNet med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
Denne sommer afprøver Teatret Gruppe 38 et nyt koncept. I stedet for at være lukket i hele juli, åbnes teatret i et samarbejde med Garden Studios og madkunstner Jakob Winkler til forundringskabinettet Når den sidste er gået, der kan opleves fra 20. juni – 3. august 2025 af publikummer og forbigående i alle aldre.
