Populært lige nu

Doktor Dans gjorde dansk ballet verdensberømt

Danmark har mistet sin legendariske balletformidler med det ikoniske skæg og den elegante humor. Erik Aschengreen døde få timer efter, at han havde været...

Ny model for kunstnerisk udvikling på Teater Momentum

Interview med Jeppe Sand

★★★★★☆ Supermagt – begavet, musikalsk satire i særklasse

DJØFstortion-darlingen, den uhyre produktive satiresekstet MAGT, er på banen med deres nye show Supermagt, der indeholder nye varianter på gruppens kendte formater. Denne gang...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ Vil du gemmes eller glemmes – teater om livets forandringer

Vil du gemmes eller glemmes er titlen på en tankevækkende forestilling for børn og voksne på Teatret Gruppe 38. I selskab med Lars Dammark fra Teater O sætter Bodil Alling fokus på de mange uundgåelige forandringer i livet.

“Først var der ingenting, men nu er der noget”. Sætningen fra forestillingen rammer meget fint essensen af Teatret Gruppe 38 og Teater Os fællesproduktion Vil du gemmes eller glemmes.

På scenen står Bodil Alling og Lars Dammark kun omgivet af et par skamler, en lysbilledfremviser og otte små roll-ups, hvorpå Oliver Guillemains forskellige videoprojektioner vises.

Fra ingenting til noget

De to skuespillere fortæller en historie. En historie om en by, der blev bygget af “ham, der var den første” omkring en stor sten på et godt sted. Det sted, hvor der først var ingenting – og dermed den første forandring.

De fortæller om byen, som “lige akkurat var stor nok”, og om nogle af de mennesker, som bor i den. Små, finurlige anekdoter om Agnes med de tykke ben og flæsekjolerne, om Ejnar, der lugter lidt af får, og om gruppen af børn i byen, som de to på scenen selv tilhører.

“Vi er de møgbeskidte møgunger. Vi er mange”, gentager Lars Dammark flere gange. Men for hver gang er det endelige antal af børn færre. Først er de otte og til sidst er de kun to. For alting forandrer sig.

vil du gemmes eller glemmes gruppe 38
Vil du gemmes eller glemmes, Teatret Gruppe 38 og Teater O. Foto: Olivier Guillemain

Stemning og følelser

Vil du gemmes eller glemmes er i langt højere grad en iscenesættelse af en særlig stemning end det er en egentlig fortælling. Publikum indlemmes i de følelser og tanker, de to på scenen deler med os. Vi kan mærke fortællingen og nærværet, der så ofte kendetegner forestillingerne på Teatret Gruppe 38.

Oliver Guillemains visuelle design inkluderer både vinterlandskaber med småbitte mennesker, der som myrer bevæger sig hen over sneen, og enorme blomster i alle regnbuens farver. Alligevel bliver projektionerne på intet tidspunkt for dominerende. Sammen Søren Søndbergs smukke musik, der inkluderer klaverstykker af Chopin, understreger lyd- og billedsiden blot forestillingens grundlæggende stemning.

“Hvorfor skal alting forandres?”, spørger Lars Dammark Bodil Alling. Spørgsmålet vil uden tvivl vække genklang i både børn og voksne blandt publikum. Men efter at have oplevet Vil du gemmes eller glemmes bliver det måske lidt lettere at acceptere forandringer og tro på, at det er sådan, livet skal være. For selvom noget forsvinder, er det ikke nødvendigvis glemt.

Seneste

Vi vil skabe samtaler om bæredygtighed

Teater FÅR302 arbejder målrettet med at sætte fokus på...

Forsvar kunstnerisk frihed: Dagens aktion i Kulturministeriet  

Klokken 9.30 startede performancekollektivet PERSONA NON GRATA deres vandring...

Nyhedsbrev

Annoncespot_img

Udforsk videre

Vi vil skabe samtaler om bæredygtighed

Teater FÅR302 arbejder målrettet med at sætte fokus på...

Forsvar kunstnerisk frihed: Dagens aktion i Kulturministeriet  

Klokken 9.30 startede performancekollektivet PERSONA NON GRATA deres vandring...

To sceneinstruktører tiltræder legatudvalget for scenekunst

Statens Kunstfonds Repræsentantskab har netop udpeget 15 medlemmer af...
Annonce
Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Redaktionssekretær, journalist og anmelder på ISCENE. Har Kulturmor.dk. Teaterkritiker for Jyllands-Posten, tidligere for Dagbladet Information. Uddannet cand.mag i Moderne Kultur ved Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi ved Aarhus Universitet.
Annonce

Vi vil skabe samtaler om bæredygtighed

Teater FÅR302 arbejder målrettet med at sætte fokus på den grønne omstilling gennem kunsten. Gæstespillet Naturen kalder har premiere i denne uge, mens teatret...

Forsvar kunstnerisk frihed: Dagens aktion i Kulturministeriet  

Klokken 9.30 startede performancekollektivet PERSONA NON GRATA deres vandring fra Sort/Hvid til Kulturministeriet. En aktion, der skulle vise deres forsvar for kunstnerisk frihed. Performancekollektivet PERSONA...