★★★★★☆ Tivolirevyen 2024 træder i karakter

Tivolirevyen 2024 har rejst sig af asken og fremstår charmerende frisk. Tro mod Lisbet Dahls traditionelle stil, men med plads til, at hele det fremragende hold kan blomstre i en flot sammensat buket af klassisk politisk satire, forførende musikalitet, hverdagsbrok og gakkede karakterer.

Efter sidste års horribelt dårlige debut har Lisbet Dahls version af Tivolirevyen fundet sin form. Årets udgave er både musikalsk og underholdende. Tivolirevyen 2024 er stadig tro mod Lisbet Dahl og kapelmester James Prices traditionelle stil, men har kastet det værste vraggods fra deres mange år i Cirkusrevyen bort og fremstår charmerende frisk i Kirsten Brinks smukke, harlekinsmønstrede scenografi, der farveblinkende fortolker Tivolis særlige poetiske rabalder.

Teksterne er langt, langt bedre end sidste års, men især lykkes det i år at fremstå som et hold med god kemi og timing. Det skyldes nok blandt andet, at Lisbet Dahl har allieret sig med Martin Miehe-Renard på instruktørposten og dermed skabt distance og overblik, så alle på holdet får plads til at blomstre – hver for sig og sammen.

Gak, sax og step

Det bliver et vidunderligt gensyn med Thomas Eje, der med stor autoritet stadig kan funkle som den entertainment-diamant, han er. Er der ikke råd til en revyballet, trækker han da blot selv i stepskoen i en “pas de un”. Han lader saxofonen kæle og tromle i parforholdssketch med Rikke Bilde, og viser sine formidable evner for parodiering i sin egen og Martin Miehe-Renards Immigrant nr. 1 som en tro kopi af Donald Trump, der “genitial”, som han jo er, har gemt sig for retssagerne i verdens mest godtroende land og bebuder “Great changes”.

Mikkel Becker Hilgart, der sidste år brillerede i sin revydebut i Bornholms Sommerrevy, gakker igennem med sit ekstravagante kropssprog og gummielastiske mimik. Han er således eksalteret skøn på jagt efter det politiske dyr i Jonas Stimoses finurlige Vildt tæt på, men mestrer også det stilfærdigt intense i Gunvor Reynbergs enkle, rørende To skæbner om Israel og Palæstina.

De to herrer gnistrer sammen, da Mikkel Becker Hilgart spørger, om Thomas Eje har kørt bus, og dermed sætter gang i en festlig og koreografisk legende tur ned ad Memory Lane med hele ensemblet som Linie 5.

Fingeren på pulsen

Tivolirevyen 2024 byder på hele 2 x Rikke. Rikke Bilde har medbragt sin og Vase/Fuglsangs karakter Agron fra Odsherred Sommerrevy, og den 14-årige knægt fra Taastrup spidder stadig vores fordomme med kejtet charme. Rikke Buch Bendtsen kan både brokke igennem og korrekse Thomas Eje, men også krybe retorisk i et musehul i Emilie Nordentofts sproglige afretning af et af dette års must have-temaer i En korrekt vurdering.

Lisbet Dahl tager sig af et andet af årets varme emner i Gunvor Reynbergs melankolske Barbie 2024, hvor hun med rette og stille sødme må spørge, hvor årene, priserne og Ken blev af. Mere fart er der over feltet i Leif Maiboms sjovt twistede Alder er bare et tal, hvor Dahl og Buch Bendtsens kække sang konstant afbrydes af opkald fra Mikael Bertelsen, der måske, måske ikke vil invitere nogen med i sit program Det sidste ord.

De tre damer forenes i Martin Miehe-Renards swingende Hæren M/K, hvor de marcherer (næsten) i takt til linjer som “Hygiejne er vel også en slags menneskeret” og svirp som “Når vi får ligeløn og samme køn”. Flot ekserceret, fristes man til at sige. James Price står denne gang i front for et solidt seksmandsorkester, der leverer i alle genrer uden at gøre det helt store væsen af sig.

Slagkraftig dramaturgi

Den politiske satire får god plads og rister ud over allerede nævnte Trump også hele fire hjemlige ofre. Rikke Buch Bendtsen, Rikke Bilde og Lisbet Dahl er mere end hjemme selv som Inger, Mette og Lars, som de efterhånden har portrætteret en del gange, mens Mikkel Becker Hilgart giver et første bud på Alex Vanopslagh i Mikkel Birger og Emil Wilhelmsens højpotente techno-rap-tiktokudgave af Hele Danmarks daddy, “der fanger små vælgere, som var de Pokémons”.

“Mellem os og jer er der et skel / Jeg ved det, for jeg har skabt det selv,” synger Inger i rodeostil, mens Lars tøffer rundt “lige på midten, lunt i svinget”, begge i Carl-Erik Sørensen elegante poes. Mette smider i Leif Maiboms ditto det rødeste væk og erstatter det med drømme om “kors og bånd og stjerner”. Alle fire numre rammer på kornet, men er også en smule forudsigelige. Vi trænger måske snart til nye politikere at parodiere?

De to instruktører har skabt en slagkraftig dramaturgi i et godt miks af opkørte punchlines, karakterdrevne scener og fremragende udnyttelse af holdets musikalitet. Personligt er jeg ikke så vild med gamle travere som forvekslingssketchen, der her handler om møl og fertilitet, og jeg kunne også godt have undværet det ligeledes old school, tynde preppernummer. Til gengæld måtte jeg overgive mig til Rasmus Krogsgaards ikke mindre tynde musicalpastiche på Badehotellet for holdets vanvittigt entusiastiske tour de force-levering.

Tivolirevyen 2024 har rejst sig af asken som en helstøbt revy med legende overskud, og det kan jeg kun kippe med hatten for.